mandag den 9. november 2009

Tillykke Berlin, tillykke Europa, tillykke Verden!

Berlin står totalt på hovedet. Det har byen gjort i et par dage efterhånden, men idag topper det. I har sikkert også hørt en masse om det flotte jubilæum "20 Jahre Mauerfall".

Nogen der kan huske, hvad de lavede den 9. november 1989?

Jeg gik på gymnasiet og og vores lærerinde i samfundsfag forsøgte tappert at overbevise os om, at vi i netop dette øjeblik var vidner til en historisk sensation. Så vidt jeg husker, var det ikke noget der kunne få os frem i skoene, pinligt ja.

Nå men idag fejres der her i byen. Jeg ved ikke hvor mange tusinde turister, der skubber sig igennem gaderne. Det er vildt! En masse gader er afspærrede og man står i kø det halve af tiden. Her og der kører de her kæmpe limousiner med sorte ruder og så står alt da helt stille.  Min arbejdsvej hjemad var noget af en prøve for mine nerver! Og så er der politi o v e r a l t! Jeg har aldrig set så meget politi på gaderne som idag. Faktisk på hvert gadehjørne står der en bil plus alle dem der render rundt.
Men selvfølgelig er der også en masse fine gæster på besøg.
Festdagen startede i formiddags med en gudstjeneste. Senere på dagen gik Angela Merkel over en bro, der forbinder dengangs øst og vest og det var her den første grænse blev åbnet om aftenen den 9.
Hun gik ikke alene, men bla. sammen med Michail Gorbatschow og Lech Walesa.

Det er yderst gribende at høre og læse om. En masse mennesker havde samlet sig på ruten og mange af dem havde billeder med fra den 9. november og  alle de her vigtige politikere skrev autogrammer på dem.
En masse folk havde roser med som de stak i stykker af muren, der står endnu.
Selvom jeg ikke var direkte involveret i det, så kan der altså sagtens snige sig en lille tåre frem!

Nå, men Hillary Clinton er også på besøg, det samme er Dimitri Medwedew,  Nicolas Sarkozy, Gordon Brown osv. osv. Ikke noget at sige til at der er politi overalt!

Iaften er der så kæmpefest am Brandenburger Tor. Der skal alle dem jeg nævnte foroven tale, musikere skal spille op OG en lang række kæmpestore dominobrikker skal væltes som symbol for muren. De står fra Potsdamer Platz og frem til Reichstag, netop der hvor muren stod.
Og det ser godt nok imponerende ud! Da jeg kørte på arbejde imorges kunne jeg lige kaste et blik på starten af rækken ved Potsdamer Platz. Jeg ville gerne se det live, men vi skal dog blot se festen i fjernsynet. Vejret her er vederstyggeligt og der er simpelthen alt for mange mennesker på gaderne og oveni købet er kæresten syg.
Apropos kæresten. Vi fejrer jo også vores helt egen lille fest. Og det er da ikke for at være sentimental eller noget, men var muren ikke faldet, ja, så havde vi nok aldrig fundet hinanden og jeg ville ikke sidde her i Berlin og blogge ud til jer.
Aaarj, skal jeg nu til at tude igen?

Lad os lige få et billede på:



Og iaften kommer det til at se sådan ud:





Der er ikke andet at sige end TILLYKKE!

Kilde: Berliner Morgenpost und Berliner Zeitung
 

7 kommentarer:

tankehal sagde ...

ja nemlig, STORT tillykke til jer, nu skriver du lige præcis om det vi lige har siddet og talt om og tænkt på at hvis og hvis og hvis så havde i ikke haft hinanden osv...
tillykke med det :-)

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

ja så er det ikke kun mig der bliver rørt og sentimental...husker tydeligt alle de billeder i tv dengang fra folk, der nedbrød muren og folk, der dansede på muren i gaderne og alle de østtrabanter, der kørte ind i vestBerlin...rejste i 1979 med min folkeskoleklasse til Berlin og da det dengang var delt, så besøgte vi både vest og øst ( boede dog i vest) og det gjorde da et stort indtryk at fornemme Berlinmuren ved checkpoint Charlie og andre steder og alle de tomme huse uden boliger bag muren og al den pigtråd og vagttårne i ingenmandsland...det gjorde stort indtryk på os unge mennesker i 10. klasse og bare det at køre i bus til Berlin, hvor vi skulle køre gennem østtyskland for at komme til den lille bitte klat vesttyskland inde midt i øst....det var da tankevækkende....og de mennesker, der havde familie på begge sider af muren....frygteligt.....men jeg husker også Berlin som en spændende storby...en smuk og stor zoo inde midt i byen....det dejlige tyske pølsebord ( ja vi nok nogen, der kan lide det)....og mange spændende steder, som vi så...Siegesøjle og den der kæmpe allé ( kan ikke lige huske navnet)...det olympiske stadion, hvor vi var inde og se en fodboldkamp....
ja jeg bliver så sandelig også berørt af det selvom det nu er tyve år siden....utroligt....og jeg vilda også bare sige tillykke....friheden er vigtig...

parnas sagde ...

Tillykke, jeg kan stadig blive rørt, når jeg ser billeder. Jeg husker ikke, hvor jeg var den dag. MEN det gjorde et kæmpe indtryk på mig. Jeg var lige fyldt 19 år og gik i gymnasiet og havde måneden forinden for første gang været i Vestberlin på studietur, hvor vi var indkvarteret privat. Vi var på et endagsvisit i Østberlin og det var en uforglemmelig oplevelse. Vi var i Vestberlin den 7.10.1989, da Østtyskland fejrede 49 års fødselsdag. Da jeg så billederne fra den 9.11., begyndte jeg at græde og ønske, at jeg var i Berlin og opleve det helt fantastiske, der var ved at ske. Wahnsinn, das ist es! Ja, og stort tillykke til jer også :-) Må I have en god aften :-)

Grønlandsposten sagde ...

Tillykke til både jer og Berlin! Det var en stor aften, og som hos mange andre bringer billederne fra den gang også tårerne frem i mine øjne.

Berliner brosten sagde ...

Hej med jer...
1000 tak for jeres kommentarer og fortællinger!
Jeg er umådeligt glad for at høre, at andre også bliver rørte og glæder sig så meget som jeg gør over denne begivenhed.
Det var en flot fest vi så iaftes og nogle gribende billeder!

Zette sagde ...

Jeg kan faktisk huske, at jeg så det i tv - og jeg synes det var MEGA-stort. Men jeg var jo også begyndt på tyskstudiet 2½ måned før, så alle talte om det.

Samtidig har jeg nydt, at der i dansk radio har været en masse om tyskland, Berlin, tysk tale, tysk musik og så videre. Det er ren nydelse

Berliner brosten sagde ...

Jeg kan lige forestille mig, hvordan du har smovset i al den omtale der har været ;-)
Det har faktisk også været ret stort her 20 år efter. Men min bedre halvdel, der jo oplevede det hele, er lige ved at gå ud af sit gode skind...Hun gider ikke høre mere om det lige nu. Mange ting bliver jo sat i et lys, der dengang så helt anderledes ud...