fredag den 9. januar 2009

Ja, så blev den mandarin ellers pillet!



Nå, det var den oplevelse fra igår aftes jeg lige ville berette om...
Jeg har altid elsket at glo på mennesker - det er så spændende hvad der findes af forskelligheder og hvordan folk opfører sig, fører sig frem, klæder sig på, taler, deres kropssprog og så videre. Min fascination er i hvert fald ikke blevet mindre her i Berlin da. Så snart man har forladt huset er der "objekter" her og der og overalt. Jeg kører jo regelmæssigt med s-tog og her er der sgu næsten altid bid. Sådan igen iaftes, da jeg kørte hjem fra skolen, helt uden nerver efter et møg-lærermøde...
Men så var det at fru pelsjakke gjorde sin entre! Hun var måske nok midt i 50'erne og i en underskøn pelsjakke (jeg formoder og håber da at den var uægte). På fingrene havde hun alverdens guldringe...der var virkelig alt fra den helt enkle spinkle, til den helt store dims med sten. Holla, hun var lidt af en diva!
Alt dette blev jeg dog først opmærksom på lidt senere. Ja, jeg sad vist og blundede lidt, men da jeg så slog øjnene op, sad dette kvindemennesker sådan skråt overfor mig med noget lignende dette på skødet:





Så var det lige jeg tænkte: what? Jeg kom lidt til at tænkte på noget edderkopsagtigt værkeri, men så var det at hun heflede endnu en mandarin op af det sorte (spooky) indkøbsnet og begyndte at pille den og så var jeg med.
Jamen jamen, hun pillede også den anden på denne måde - det var altså ikke blot sådan en tilfældighedsproduktion. Det var noget af en indøvet kunst må jeg nok lige sige - det tog nok ca. 4 minutter inden den var spiseklar! Det lidt makabre ved situationen var, at fru pels havde et glasøje! Og dette var ikke just sådan helt professionelt indsat...og det er altså ikke bare pjat - jeg har erfaring med glasøjne (historien om Toni med glasøjet skal i få en anden gang måske)...i hvert fald stirrede hun så slemt på det her pilleri med det glasøje, der sad sådan helt på kanten at jeg var ved at overveje om jeg skulle samle det op, hvis det nu smuttede i svinget...Det gjorde det nu heldigvis ikke og jeg var helt fantastisk fascineret og tænkte at hvem der piller sin mandarin på en sådan overlagt måde, må da være en absolut livsnyder - en der lægger stor vægt på de små ting i tilværelsen. Det synes jeg personligt ret godt om og derfor var skuffelsen MEGET stor, for fandeme om ikke fru pelsjakke spiste mandarinen a 2 mundfulde!!! Hun delte den bare en gang og stoppede så de 2 halve i munden i et tempo, der mindede lidt om gnavere ala kanin og hamster... For dælen da!


Jeg ville jo nok hurtig være kommet mig over dette, men fru pelsjakke havde mere på programmet. De to edderkopsmandariner smed hun ned i nettet og fiskede i samme åndedrag en bog op. Altså dog en livsnyder...men så kom jeg til at kigge lidt nærmere på den her bog. Jeg kunne ikke se hvad den hed, men den var meget farverig udenpå med et par at se i hed omfavnelse...altså sådan en slags lægeroman, bare i romanform, øøøh...okay, altså dem der med titler som "hjertets oprør" eller "kærlighedens lænker"...Jeg er sgu egentlig ligeglad med hvad folk læser, bare de læser ;-) Men fruen her bladrede lidt rundt og åbnede så bogen her hvor der var hvad?...ja et kæmpe æselsøre sgu. Nu om stunder findes der jo da bogmærker i alverdens afskygninger, materialer osv. Hvorfor så lige lave et æselsøre der fylder det halve af siden! Jeg ejer da også selv en håndfuld, men jeg glemmer næsten altid at få det lagt tilrette og så ender det altid med at jeg bladrer rundt i et par minutter inden jeg kan begynde at læse - men jeg vil da aldrig, repeat: aldrig lave et æselsøre!!! Nej nej nej. Men ikke nok med det...Pelsdamen havde læst nok ca. en tredjedel af bogen og efter at jeg havde kigget væk et stykke tid - man bliver jo nødt til at glo med måde - jamen, der sad hun og læste omme bag i bogen...og det var ikke bare lige sådan en sætning eller to, nej nej, hun blev ved og var stadig igang, da jeg så endelig kunne stå af toget.
At læse slutningen på en bog, inden man er nået dertil er total NO-GO for mig. Jeg ved godt at der findes ligeså mange læsevaner som læsere og der skal være plads til os alle bla bla bla, meeeen det var nu da lige ved at gå over gevind det her med fru pels! ;-)


Alligevel endnu en skøn oplevelse her en helt almindelig aften i et helt almindeligt s-tog med en helt almindelig berliner frue (not!) Men for at være helt ærlig - idag på vej hjem blev jeg nødt til at smutte forbi frugthandleren for at købe mandariner...Jeg MÅTTE bare prøve den der pillemåde. Fru pels ville med sikkerhed være en smule forarget, men resultatet er da meget okay syns jeg, oder?







5 kommentarer:

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

jamen sikken en historie..jeg var med til sidste bogstav og fik undervejs ( en lille smule) dårlig samvittighed over det der med æselører og at springe til slutningen af bogen, for det gør jeg også....men det er da rart at jeg ikke er alene (he he) men super oplevelse...og jeg vil absolut prøve med fru pels` pillemetode, når jeg får fat i en mandarin...bare for at se om jeg kan.....

Berliner brosten sagde ...

Hej Anita,
jamen det må du simpelthen prøve ;-) Der kan godt gå lidt tid med det. Jeg plejer nu bare at pille hurtigere, men derimod spiser jeg ikke så turboagtigt som fru pels ;-)
Der er da ingen grund til at have dårlig samvittighed over hverken æselsører eller slutningslæseri...Det er da nok mest mig der er sær. Jeg skal fx. overvinde mig for at læse bøger med jeg-fortæller. Så lad os bare beholde alle vores små "vaner"...

Anonym sagde ...

Åh hahahaha. Der fik jeg (lige midt i arbejdstiden) rørt mine lattermuskler i det skjulte. Kom udiskret til at fnise over din skønne beskrivelse af Fru Pels med mandarinen.
Jeg hænger på her! Det bliver sgu morsomt!
Knus

Anonym sagde ...

Fantastisk sjov historie. Jeg var især fasineret af glasøjet, det er jo som taget ud af en Potter bog. Håber på flere af sådanne skønne iagtagelser fra Berlin.

Berliner brosten sagde ...

Tak for jeres kommentarer! Fru Pels var da virkelig lidt af en oplevelse, men bestemt ikke den eneste af slagsen. Men ikke altid er iagttagelserne sjove - der findes også en masse stakkels skæbner. Men lad os se hvad det næste bliver...