torsdag den 22. januar 2009

Så er der dømt tvebak!

Er næsten lige kommet ind af døren, hvilken jeg forlod klokken 6.20 imorges. At komme hjem her om aftenen er ensbetydende med at lede efter parkeringsplads i mindst 20 minutter...og det er altså hvis man er rigtig heldig. Idag var vi oppe på godt 1/2 time. Kan de forbandede hippe fancy berlinere ikke bare drikke deres cocktails i en anden bydel?
Nå, men torsdagen med sit lærermøde er en dag der virkelig tærer på mig, på mine nerver og på mit velbefindende i det hele taget. Idag var et af punkterne indvielsen af vores nye festsal. Den finder sted lørdag (by the way hader jeg at skulle på skolen i weekenden!) og det blev diskuteret i fandeme 45 minutter hvor hvem skal sidde og hvem der skal slæbe stole. Arj men behøver man at spilde tiden for så mange mennesker der sidder på det lærermøde?
Okay, pyt nu osse med det - jeg har selv valgt det - så var det at vi endelig var kommet hjem her og kattene bliver jo altid så glade, når der endelig er nogen hjemme og når der endelig kommer noget mad i skålene. Rigtig lækker gourmetkattemad, det forstår sig.
Jeg havde da knapt fået plantet mig for lige at slappe af og nyde at denne dag bare er overstået, der hørte jeg denne lyd, denne gurglende, denne hæslige lyd som man bare ikke kan tage fejl af, denne "grwd, grwd" eller noget i den retning...Ja og det var så den "fede" hankat der lige brækkede sig i entreen. Okay, sådan er det jo at ha katte. Det var da også lidt synd for ham. Knapt var jeg færdig med at tørre op og havde igen fået plantet mig, armen hjælp, så begyndte han sgu igen: "grwd, grwd" og så kom der ellers endnu en omgang. Da jeg så var ved at tørre op her, ja der kom han dælendytme da med en tredje portion!
Arj men, hvor galt kan det da lige gå for ham? (=for mig?)


Så nu er der bare dømt tvebak - resten af ugen! (ta' lige den, katskidt!)

5 kommentarer:

Sebastian sagde ...

Hmm, du skal nu ikke kimse af de der lørdagsskoler - de er rigtig gode for børn og forældre skulle jeg hilse og sige, som repræsentant for den sidste slags.
Desuden har du jo så fri nogle andre dage, så...

Men detaljegraden på lærermøderne ryster jeg også på hovedet over. ,.)

Berliner brosten sagde ...

Vores skole er ikke en klassisk lørdagsskole - vi har blot en masse arrangementer osv. der ligger i weekenderne. Det kan ligeså vel ligge på en søndag eftermiddag eller noget i den retning. Dertil kommer at skolen er "under opbygning". Dette sker i selvarbejde i weekenderne og der skal man også vise sig engang imellem. Jeg synes tit, at det bare er for meget...og hvis du mener ferie med "andre dage", så hjælper det ikke så meget i situationen selv...det er endnu ikke lykkedes mig at tanke op på forhånd. Og der er virkelig brug for det ind imellem bla. pga. disse lærermøder ;-)

Zette sagde ...

Ihh, den lille nullerkattemand er syg og dårlig - eller når nej, katte knækker sig for et godt ord. Vores Tokken knækker sig prompte af bare en reje, men elsker rejer, det gør han. Han får dog ingen, han knækker sig også, hvis man spise for hurtigt, og hvis han har slugt for meget hvid pels, og hvis og hvis - har sart mave. Tøbtingen har knækket sig 1 gang på 3 år, det er altså okay.

Men jeg startede min lørdag, som du sluttede din torsdag, med at tørre op efter katten, men det var heldigvis ikke nået langt i fordøjelsesprocessen, så det går nok ... :-D

Sebastian sagde ...

Ah, så kan jeg godt se problemet og arbejdsbyrden. Jeg troede, at det var en gammel skole ,)
God arbejdslyst om alle omstændigheder.

Berliner brosten sagde ...

@Zette
1 gang på 3 år? Arj, hvad er dog det for et fantastisk eksemplar af en kat? Det er da så flot! Jeg ville ønske jeg kunne sige det samme her...okay, det er ikke altid lige slemt, men sådan i perioder - og det underlige er, at det faktisk er ligemeget om det nu er foder ekstra til sarte maver eller til seniorkatte eller hvad ved jeg. Men okay, vi ville nok også knække os, hvis vi skulle spise pels! ;-)