mandag den 9. februar 2009

Om søde børn...

Idag var det så start på et nyt afsnit skole efter en uges vinterferie. Efter al den ro og fred var jeg en smule forskrækket over ungernes støjniveau, huha da da, men det viste sig at det var ren og skær overmod og glæde. I den alder (5-6) glæder de sig jo som vilde, når ferien er forbi og de endelig kan komme afsted igen (gid det var var mig!)
Før ferien var jeg jo væk et par dage og jeg indrømmer gerne, at det var lidt dejligt at mærke at jeg var savnet (ååååha hva, de der pædagoger er sgu syge!).
De fortalte mig alt om dagene med vikar, hvem der havde fået skældud og hvorfor ;-)
Og så kappedes de om at komme til at sidde ved siden af mig og der blev flittigt uddelt krammere. I den sammenhæng opstod der på et tidspunkt lidt tumult og så var det at to af rødderne stødte sammen, altså deres hoveder - resultat næseblod og en ordentlig omgang skrigeri. Her kan man godt få en lille anelse om, hvem der måske kommer til at studere medicin og hvem der med sikkerhed ikke gør. Der er dem der bliver kridhvide i krydderen og så hurtigt som muligt forlader gerningsstedet - andre kan slet ikke få nok af at kigge på blod. Ret så spændende faktisk.
Nå, men efter noget tid lykkedes det da at få alle beroliget igen...og ham der havde næseblod er ellers en af de hårde.* Jeg ved heller ikke hvorfor han sådan skreg - lige før jul fik han en dør i hovedet = en ordenlig flænge i panden. Der græd han ikke en eneste tåre!
Nå, men så var det at jeg spurgte dem, om de havde læst den historie færdig som vi havde gang i, før jeg blev syg. (Jeg havde lagt den frem til vikaren - med bogmærke!). Så råbte de alle sammen nogle ting i munden på hinanden, jeg forstod ikke et huk og udpegede en pige som "talerør". Hun fortalte så, at det kun er mig der må læse den historie op for dem og at de sgu havde gemt bogen for vikaren! Arj, der er altså børnehaveklassebørn! Jeg var lidt stolt og syns at de er ret seje! Men den sidste sætning kom så og gjorde mig sådan helt smelteagtig - hun sagde nemlig, at de jo også havde gemt den for min skyld - ellers ville jeg jo være gået glip af slutningen og det var da i hvert fald unfair!
Er de ikke bedårende?
Jo, det er de sgu - så pyt med at de nogen gange larmer, så gardinerne blafrer!

*(Für Zette: "Nur die Harten kommen in' Garten"!)

8 kommentarer:

Zette sagde ...

Først tak for udvidelsen af mit tyske ordforråd endnu engang. Det skal jeg huske. Og så må jeg sige, at det er skøn historie. De tænkte ikke kun på dem selv men også en hel masse på dig - det er da fantastisk. Meget livsbekræftende - og det er da skønt at være savnet og at det så bliver udtalt på en så ligefrem måde - ros til dig, Berliner!

Sebastian sagde ...

Hvad er det for nogle hjerter/hårde, der kommer i Paradis? ;_) Og hvorfor er det kun til Zette?

Dejligt med ungernes reaktion. )

parnas sagde ...

Ja, det er da vildt sødt, at de gemmer slutningen til dig! Den har jeg aldrig hørt før :-) Dejligt at læse om dit liv i min yndlingsby og læse mit yndlingssprog tysk. Er selv uddannet lærer og har undervist i tysk og har læst tysk på universitetet her i Århus og 1 semester i Marburg an den Lahn. Bliver helt høj af at høre tysk og min mand griner ad mig, når jeg på gaden hører nogle tale tysk. Så går jeg langsommere og lytter til samtalen, elsker bare det sprog. Så igen dejligt at læser om dit berliner-liv :-) Kh. Gitte

Berliner brosten sagde ...

@Zette
Bitte schön, gern geschehen!

@Sebastian
Det er blot de seje/hårde, der kommer med ud i haven - på dansk ville man vel sige - det er ikke noget for svæklinger/vatnisser/svagpissere.

@Parnas/Gitte
Velkommen til og skønt at høre, at der er flere deutsch-freaks derude. Hernede er jeg lidt alene med den "særhed". Og nu kender jeg da to mere, dejligt! Jeg kan sagtens forstå at du bliver høj - jeg elsker også det sprog så meget!

Berliner brosten sagde ...

@Sebastian
Hov, glemte lige noget...
Til Zette fordi vi har sådan en fiks lille aftale - hun retter mit dansk og jeg opdaterer hendes tysk. Men kun for Zette var det jo heller ikke rigtigt. Så havde jeg jo ikke skrevet det i indlægget...

tankehal sagde ...

dejlige børn :-)

Zette sagde ...

Det var altså godt at høre, Berliner, at man stadig siger: "Bitte schön, gern geschehen", for det lirer jeg altid af på jobbet, når en kollega takker for hjælpen til et eller andet. Godt det ikke er helt altmodisch.

Parnas: Fedt, så findes der andre danskere i Danmark end mig, der er syg med tysk sprog, Berlin osv. Og jeg laver præcis samme nummer som dig, hvis det er på gaden, jeg hører tysk, står jeg gerne stille, hvis jeg hører tysk på en restaurant, kan ham jeg er gift med ikke komme i kontakt med mig, før jeg er færdig med at lytte - og han griner i den grad af mig over det. Men når det bruges for sjældent, så må man jo tage, hvad man kan få, ikk'?

Berliner brosten sagde ...

@Zette
Das gefällt mir ja so an der deutschen Sprache - diese ganzen Höflichkeitsformeln. Und es ist eben nicht altmodisch, sondern einfach Bestandteil...