Selve arbejdet med ungerne er helt i top, altså når jeg er sammen med dem, er verden iorden, men så snart jeg møder visse kollegaer eller endnu værre, når jeg sidder i lærermøde, der får jeg på en ubehagelig måde lidt ondt i maven. Men pyt nu med det - "kommt Zeit, kommt Rat", siger vi på tysk - altså, hver ting til sin tid. Hvis det er noget jeg skal have ændret på, så først, når tiden er til det. Altså når nye ideer er modne eller hvad skal jeg sige.
Men egentlig ville jeg heller ikke bruge dette indlæg på at pylre rundt, jaja, jeg ved godt, at mine indledninger altid er for lange...
Nej, jeg ville præsentere jer for et par af mit arbejdslivs glæder. Det bringer store fordele med sig, at arbejde i en børnehaveklasse. Fx. kan jeg sige:"kom unger, pak jeres sager, vi går en tur!" og det gør jeg faktisk tit, når sommeren viser sig. Vi er så heldige, at vores skole ligger blot et kvarters gåtur fra "die Havel", en flod, der slinger igennem flere Bundesländer, bla. også igennem et stykke af Berlin. Det afsnit, der ligger i nærheden af os, er nærmest perfekt og der tilbringer vi snildt en formiddag.
Der er en stor eng, hvor de vilde kan spille fodbold
Der er bænke, hvor der kan spilles uno og diverse andre spil
Og så er der selvfølgelig vandet, der er sand, der er træer, sten, stokke, blade osv. osv. for alle de små forskere.
Min klasse i år er så harmonisk, at jeg virkelig kan smække mig i græsset, nyde solen og lytte til vandets skvulpen.
Engang imellem bliver min "feriestemning" afbrudt af et kor ophidsede stemmer: "Se, en sejlbåd, en sejlbåd!"
Hvad vi man egentlig mere?
Svaret på dette spørgsmål findes i en sang fra Lighthouse family: You always want, what you haven't got...
Er jeg virkelig så utaknemmelig?
7 kommentarer:
Kære Gitte
Der er jo noget der hedder faglig stolhed, og hvis man ikke syntes, at alt er som det efter ens mening, burde være,så bliver man jo irriteret og har det mindre godt, og hvis man ikke føler sig helt godt tilpas med sine kolleger, så kan det jo godt give en knude i maven.
Pas nu på dig selv, for det med, ikke at have det godt ved foreks. læremøde, må der jo være en begrundelse for, og man kan altså blive alvorlig syg, hvis man går og "lider selv"
Stort knus
Vibeke
Det der med ondt i maven er et farligt tegn. Kan godt huske, hvordan det var og hvor sur jeg var hele tiden. Godt jeg kom væk! Men du har også ret i, at tankerne lige skal have lov at kværne lidt rundt og mulighederne skal vendes, før en beslutning kan træffes. Håber dog ikke at det når at blive alt for slemt for dig.
Sikke nogle skønne dage I må have ved floden. Og sikke nogle heldige børn, at de har en lærer, der tager dem med ud i naturen og lader dem lege der. Og sikke en heldig lærer, der kan nyde det hele og slappe lidt af :-D
åhh hvor jeg kan forstå og følge dig :-)
Hallo Berlin.
Surfede igen forbi din Blog, og tyggede lidt på din indledning. Kan ikke helt forstå hvad du mener med at "pædagogikken ikke er på førstepladsen"??
Nu har jeg ikke en klap forstand på det tyske skolesystem, men jeg vil da mene, at "pædagogikken" er noget du selv bestemmer. Hvilken "veje" = pædagogik du benytter, til at opfylde givne mål, er der vel ikke mange der blander sig i, så længe du kan argumentere for det du foretager dig.
At der er ældre kollegaer, der måske af ugidelighed, fastkørte rutiner eller mangel på kreativitet, benytter andre metoder (stol til røv???)er vel deres eller deres elevers problem.
Er der i det tyske system ikke metodefrihed?? Arbejder I ikke med læringsstile??
Op med humøret!!! Mavesure mennesker kan det ikke betale at bruge for megen energi på!! Problemet er da deres.....og de skal da ikke have lov til at ødelægge dit ellers så fortræffeligt gode humør. Vel....
Livet er for kort til at irriteres længere tid af gangen over folk, der tager sig selv "så pokkers højtidelige" (måske af angst for selv at skulle "flytte" sig??).
Tag "tyren" ved hornene....og fokuser på det du glæder dig over!!!
Du har jo et kanont job!! Har en kæreste og bor i en fantastisk by.
God arbejdslyst.
Det er trist, berliner, når det der er det sjove, vigtige og egentlige overskygger det umuligt irriterende - men det lyder for mig som om du har en enorm fordel i, at du rent faktisk kan forlade skuden med ungerne og bare komme på afstand. Godt du glæder dig over det også!
Kære Gitte
Det er da et pragtfuldt sted I har til udflugt.
Det er ikke godt at du får ondt i maven, du bliver nødt til at lytte til dig selv og din krop, inden at det bliver for slemt for dig.
Håber at du får en god søndag
@alle
1000 tak for alle jeres helt igennem søde og opmuntrende kommentarer. Det er dejligt at læse!
@Vibeke
Ja, de der kollegaer kan desværre godt give knuder i maven, men selve arbejdet med min klasse heldigvis ikke. Så nu må vi se, hvad jeg kan finde ud af på langt sigt. Jeg bliver i hvert fald ikke gammel på den skole...
@Grønlandsposten
Jeg tror nok, at der er mage mennesker, der kender den der fornemmelse med at det ikke passer 100 % i jobbet, men man kan jo ikke bare lige smide det hele i spanden uden at have et godt altenativ...og det er jeg sådan ligesom ved at overveje lidt. Men det tager jo sin tid. Pyt nu også med det - der er snart sommerferie ;-)
@tankehal
Det ved jeg at du kan! ;-)
F...... job! F...... kollegaer!
@Fifi
Tak for din lange kommentar. Den var god at læse. Med pædagogikken på førstepåladsen mente jeg vel nærmest, at det ikke er eleverne der står på førstepladsen på vores skole. Det handler meget mere om finanser (og det har ikke noget med den globale krise at gøre), det handler om forskellige læreres personlige problemer, det handler om selve bygningen, der har været byggeplads i efterhånden MEGET lang tid. Der har været en masse flytning, der hænger stadig kabler ud af væggene, til tider kan man ikke høre et kuk pga. byggelarm osv. osv.
Det er svært, ikke at bekymre sig om de andre lærere. Jeg arbejder på en Steiner-skole, hvor stilen jo ligesom er klar og lærerne bestemmer selv over skolen i forskellige kredse. Det betyder også et megalangt lærermøde hver uge. Desværre er der en masse lunken snak (=overlegent bræk), istedet for at få bugt med de virkelige problemer. De bliver tiet ihjel. fx. at en masse elever forlader skolen, at ombygningen ikke rigtigt kommer til en afslutning, at der er en masse utilfredse forældre osv.
Ja, det var en lang forklaring, men måske du nu bedre kan forstå, hvad jeg mente.
@Zette
Jamen, hvis ikke arbejdet med ungerne var så sjovt, givende og fuld af mening, så tror jeg faktisk, at jeg var smuttet fra det sted - også selvom det ville betyde på hovedet i arbejdsløsheden. Men lad os nu se tiden an...det kan da også være, at det bliver bedre med tiden. (ikke at jeg tror på det selv, men måske vinder vi jo dog i lotto en skønne dag...)
@Pernille
Tak for din kommentar. Ja, jeg ved godt, at det er noget man skal passe lidt på med og ikke lade det køre i alt for lang tid. Det handler bare lige om det der med et passende alternativ. Der er ikke andet at gøre end at holde øjnene åbne, ja og ørene også...
Send en kommentar