søndag den 10. maj 2009

Nyt køkken #3

Hovsa og uha uha, der fik jeg da vist lige lovet mere end jeg kunne holde. Det kom lige til at vare lidt længere med de billeder, men jeg har ikke rigtig haft tid og overskud til computeren de sidste dage, men nu skal i få den lovede dokumentation.
Som sagt varede opbygningen fra klokken 10 om formiddagen til klokken ca. 18.15 om aftenen og vores køkken er altså ikke ret stort. Det gamle var et sammensurium af forskellige komponenter, der var ingen arbejdsplade og i det hele taget var det noget af en katastrofe. Okay, det var ikke sådan at vi gik sultne i seng hver aften, fordi det ikke kunne lade sig gøre at lave mad der eller noget. Der var bare ikke meget ved det...
Men nu! Åhha, nu er det helt anderledes. Jeg er da helt forelsket i det køkken.
Alt virker, der er ikke noget der skramler, piver og halter. Men se nu selv:


Kæresten var jo hjemme, da de to flinke mænd var her og et par billeder fik hun da taget, da de arbejdede, men hun var for genert til at rende rundt med kameraet hele tiden ;-)
I gangen byggede den ene de forskellige skabe etc. sammen og den anden bankede så det hele op i køkkenet:


Det var så også alt fra selve forløbet. Nu kommer der billeder fra det færdige værk...


Det her skab står på den ene side. Det er køleskab, kosteskab etc. Vores køkken er det man kalder "ein Schlauch", altså langt og smalt og dette skab virker en smule voldsomt, når man lige kigger ind, men det vænner man sig vel til...

På den anden side af dette skab er vores lille hyggehjørne. Måske skal der også ændres lidt på det, men her i første omgang er det okay:


Det er nærmest umuligt at få taget nogle ordentlige billeder, netop fordi køkkenet er så smalt, men den anden side ser nogenlunde sådan her ud:


Og sådan:


Og sådan:


Og så lige sådan her:


Og så er der lige dem her:


Vi har købt nye knive - selvfølgelig ikke den absolutte luksusklasse for professionelle hobbykokke, men nogle rigtig gode knive og for dutten da - det er jo ren forkælelse at skære med sådan noget værktøj!

Jeg ved ikke lige, om man overhovedet kan få et ordentligt indtryk med de billeder?
Om man kan eller ej, vi er i hvert fald mere end lykkelige og faktisk vil jeg slutte mit indlæg her - skal nemlig til at lave mad ;-)

11 kommentarer:

Karina sagde ...

Det er fandme da for flot!
Tillykke med det - forstår din glæde.
Køkken og godt grej, det er nu livskvalitet og ikke kun ting!
venlig hilsen
Karina

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

Wauw Gitte...det er lækkert...skøn bordplade i mørkt træ....oghvor er det dejligt med nyt....kan godt forstå i er glade...det er bare så godt....tillykke med køkkenet...her skal nok laves lækker mad og hygges med te eller kaffe....

Grønlandsposten sagde ...

Det er da bare total lækkert, det der køkken! Og skabet er genialt og ser ikke spor stort ud. Kan virkelig godt forstå I er glade for det :-)

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

ih altså Gitte...nu lagde jeg lige mærke til det danske flag på emhætten ( var det vist)....

Zette sagde ...

Hvor er det dejligt, at I er glade for det - nu skal der så laves mad? Men pas nu på knivene

Marina sagde ...

Nej hvor er det flot, jeg kan sørme godt forstå at du er glad. TILLYKKE.

Vibeke sagde ...

Kære Gitte
Det er da bare flot, og jeg kan se, at krydderkrukkerne er overskuelige, I kan da i hvert fald se hvad der er i krukkerne.
Jeg har også et smalt køkken, men jeg siger altid til mig selv, så skal jeg ikke rende så meget.
Jeg syntes det ser lækkert ud, og det med godt værktøj, det er altså et must.
Jeg ofrede lige et par gode pander på mig selv i går, en sauterpande med låg og en 28 cm. pande, de er tunge og jeg er sikker på dejlige at lave mad i, men prisen var 1500 kr. og de var nedsat, men nu har de lovet at de varer resten af livet, ja-ja det må jeg nu se, man skal jo ikke tro på alt.
Tillykke med din nye "arbejdsplads"
Knus fra
Vibeke

Berliner brosten sagde ...

@alle
1000 tak for alle jeres søde kommentarer! Vi er stadigvæk meget lykkelige og det skal vi nok blive ved med. Jeg ved heller ikke, hvorfor vi ikke fandt på det noget før!

Tina - omme i London sagde ...

Mit indtryk er i hvert fald at det er blevet rigtig fedt, flot og skoent!
Tak for billeder. :)

Sus sagde ...

Nej hvor er det flot, jeres nye køkken! Det blir en fest at lave mad i :o)

Berliner brosten sagde ...

@Tina
Jamen, det er det også og selvtak ;-)

@Fru Lipka
Det har du bare så ret i - det ER en fest! Jeg handler og handler ind for at have ingredienser til alle de retter, jeg vil lave ;-)