mandag den 28. september 2009

Lidt godt skal der til...

Den sidste uge vejer stadigvæk tungt i mine knogler.
Det var en uge med flere møder udenfor den normale køreplan.
Altså tilbragte jeg en masse timer med sniksnak og en hel del andre med transport frem og tilbage. Rekorden stak jeg tirsdag med ikke mindre end 6 timer på Berlins veje. Torsdag var en helt anden rekorddag - jeg gik ud af huset klokken 6.20 og gik ind igen klokken 23.15! Syns måske bare, at det var en temmelig lang dag og jeg kan ikke just påstå, at de her møder var af den slags, der skaber håb og skaffer ny kraft. De findes, det ved jeg, men ikke lige i mine omgangskredse i øjeblikket.
Jeg har fået rodet mig ud i en lidt belastende situation dvs. jeg har ikke rodet mig ud i den - jeg er blot landet i den på en eller anden måde. Jeg har i hvert fald ikke bedt om det.
Vores første klasse fik en ny lærerinde her efter sommerferien og da hendes klasse består af min børnehaveklasse fra sidste år plus et par nye elever, er det jo klart at jeg kigger lidt med. Bare fordi de børn ikke er i min klasse mere, interesserer jeg mig da stadigvæk for dem. Det er der da vel ikke noget underligt i?
Men hende her miss kontrolfreak er noget af det man kan kalde en mega-super-duper-lærerinde. Hun er da noget af det mest arrogante et eller andet jeg har mødt i hele min skolekarriere, men okay - det er hendes sag. Og hvis hun syns, at vi er konkurrenter og hvis hun er jaloux, når børnene kommer hen til mig i pausen, jamen hey, it's not my problem! Det ville det jo heller ikke være, hvis ikke hun havde begået en total brøler på det første forældremøde. Jeg vil ikke udføre det her, men i hvert fald dampede hun af fra mødet, lod forældrene sidde efter at have fornærmet dem. Hvor flot kan det blive?
Jeg har et godt forhold til forældrene i klassen og er også tæt på noget venskab med et par af dem. Selvfølgelig kom de straks og "sladrede" og så sad jeg ellers i suppedasen. Jeg kan jo ikke bare lade som ingenting, så jeg har ført samtaler her og der, har været til møde med personalerådet og jeg skal komme efter dig. Min kollega ved ikke noget om at jeg er involveret.
Det er sgu svært at forholde sig til. Helt klart er jeg på forældrenes side, de skal simpelthen bare høres og hvis hun ikke kommer ned på jorden, så ved jeg ikke, hvor det skal ende. Men jeg ønsker selvfølgelig også, at hun skal få en ny chance for at vise, at hun ikke er den overlegne harpe som hun har spillet op til indtil nu.
Jeg kan mærke, at mit syn på hende er totalt farvet af denne misere - selvfølgelig kan hun ikke gøre noget rigtigt i mine øjne lige nu. Samtidig har jeg ikke lyst til at hun skal diktere, hvor meget og hvordan jeg snakker med mine eks-børn.
Totalt underligt eksemplar af et kvindfolk!
Jeg har forsøgt at trække mig lidt ud og jeg vil ikke til flere "hemmelige" møder med personalerådet, men på den anden side kan jeg jo næppe blokke af overfor forældrenes sorger...Det vil jeg heller ikke, men situationen er ret så belastende.
F...... social shit!
Nogen der har et objektivt syn på sagerne? Dann her damit!

I sådanne tider skal der jo lidt godt til for at berolige nerverne. Godt at vi har Olivia lige om hjørnet ;-) Mums.





6 kommentarer:

Zette sagde ...

Hmmm, ikke nogen god situation, Berliner. Jeg ved ikke. Kan det overhovedet lade sig gøre for dig at tale med hende om det - eller er det ikke din kamp over for hende, men hendes kamp med skolen? Godt er det ikke, for det suger al energien ud af dig, det er da tydeligt.
Eller måske er hun bare en mokke, der slet ikke hører hjemme i det job?

Hmm, svært at være konstruktiv på et så forholdsvis lille grundlag. Men væk skal det, ellers ædes du af det. Godt forstå, du har været tavs på bloggen i den sidste uge. Og godt at du har sød en til at nusse om dig derhjemme - det er tiltrængt i sådanne situationer.

KirstenK sagde ...

Lyder godt nok til at være en værre suppedas du står i der... Også lidt svært at se særlig pbjeltivt på det, men hun må jo have et problem af en eller anden art, ellers ville situationen jo slet ikke have opstået. Det er klart at børnene opsøger dig i pauserne, specielt hvis deres egen lærerinde ikke kan "rumme" dem...Men pas på dig selv, den slags problemer er de rene stress-fælder...Kagerne: MUMS

Berliner brosten sagde ...

@Zette
Nej, det er ikke just nogen god situation.
Mit indtryk er egentlig at hun gør et pænt stykke arbejde med ungerne - men det er blot et løst indtryk selvfølgelig. Jeg kan umuligt tale med hende. Hun gør det jo helt tydeligt, at jeg ikke har noget at melde overfor "hendes" børn og hvis hun vidste at jeg kender "intime detaljer" fra forældrene, så ville hun da nok gå helt i baglås. Nej tak til det.
Jeg håber blot, at situationen løser sig med tiden, altså snart! Måske har hun blot svært ved at opbygge tillid. Eller hun er i virkeligheden en arrogant møgharpe? Wir werden sehen.
Og JA, godt der er en sød en hjemme! Den søde en hilser dig ;-)

@KirstenK
Jamen jeg spørger også mig selv, hvad hendes problem egentlig er. For hvis hun ikke har et, så behøver hun da ikke at opføre si så underligt! Men jeg kan ikke rigtig hitte ud af det...
Og ja, jeg ved godt det der med stressfælden. Jeg forsøger at trække mig lidt tilbage og håber, at forældrene også beroliger sig med tiden. Nu må vi se...

tankehal sagde ...

hmmmmm det er så hårdt sådan noget skidt... så hårdt og jeg kender så godt den der følelse af at det er ens egne unger en anden får og det er og bliver svært MEGET svært for INGEN kan gøre det godt nok og kommer aldrig til det... men trust me det bliver lidt nemmere at afgive med årene...lidt...
jeg tænker på med hende gimpen om du igrunden ikke har overtaget hendes problem og om du ved at have overtaget hendes problem gør det for nemt for hende ? det lyder lidt hårdt og lidt frækt sagt men du er fanget i en pissedum knibe og trust me jeg har selv været i den, det løste INTET at du vidste noget du ikke kunne bruge til noget andet end at det gav dig søvnløse nætter.
Jeg ville sende "sagen" videre der hvor den hører hen, takke fordi de har tillid til dig og sige at du stadig er der for ungerne MEN du kan ikke gøre mere ved sagen om hende. Hun skal da stilles til ansvar for de samarbejdsproblemer hun åbenbart har skabt ? har i ikke en skoleleder ? jeg frygter at du kan komme i problemer fordi du har fået viden evt mødtes med dem bag hendes ryg. Jeg ville aflevere den og stadig hilse højt og kærligt på jeres unger :-)
det er for hårdt at blive i det, jo mere anerkendende du kan være og holde det hele på din boldgade jo bedre... selvom hun lyder DUM. Og der er da intet forkert i at fortælle hende at du kan se at hun er glad for dem, det glæder dig for du var også glad for dem, du vil dem det bedste og det kan du se at hun også vil... ved det her kan gøre dig ondt at læse men jeg er nød til at spørge om hun måske kan reagere sådan her fordi hun er nervøs ????? oder ?
jeg har selv stået i det og man kommer bare ingen vegne med de der krige , selvfølgelig skal man sige fra overfor psykopater osv osv men måske er der en grund til at de er som de er,,,, er selv ved at starte nyt nu og ved hvor svært det er at være ny... bare tanker..husk også at læse at jeg ved hvor svært det er at afgive... nu skal jeg på arbejde... måske jeg bare skulle skrive alt dette i en mail..

Berliner brosten sagde ...

Hej miss tankehal,

mange tak for din lange kommentar! Det er rart at vide, at der er andre der kender netop den situation...
Men hvorfor skulle hun da være nervøs? Fordi jeg udsender nogle signaler som hun eventuelt får i den gale hals eller hvad?

Den der sætning med om jeg har gjort hendes problem til mit - den var faktisk ret god til mig. Og det er nok der jeg skal til at kigge lidt nøjere efter.
I hvert fald har jeg jo også meldt ud, at jeg IKKE kommer til flere hemmelige møder. Jeg holder mig også tilbage overfor forældrene og der har slet ikke været noget her i ugen. Så nu må vi se.
Hende hepperten skal i hvert fald til møde med personalerådet i næste uge, men det er ikke mit problem ;-)
Jeg forsøger ikke at synke mere ned i den der sump der omgiver...der er virkelig noget psycho over hende og det gider jeg da slet ikke at makke med. Måske er hun en fabelagtig lærerinde, men det hjælper jo altså ikke noget, hvis hende sociale åre er kappet over, så hun ikke kan finde ud af at arbejde sammen med forældrene.
Nej, vi har ingen skoleleder - det er jo en Steinerskole, remember?
Pyt nu os med det - jeg skal holde dig underrettet ;-)

tankehal sagde ...

nej nej jeg tror ikke at du udsender andet end gode signaler slet ikke !! jeg tænker bare at jeg for tiden godt ved hvordan det er at være ny og at man er nervøs så jeg nævner bare at hun måske kunne være en lille bitte bitte smule nervøs MEN det retfærdiggør SLET ikke den anden åndsvage opførsel hun udviser ! jeg tror bare at folk der opfører sig mærkeligt ofte gør det fordi de har en grund...
NÅ vi kan fortsætte den når vi ses, nu vil jeg ind og se om du har skrevet til mig hvordan vi finder jer :-)