mandag den 19. oktober 2009

Katskidt!!!

Når vi er på weekend eller på ferie passer vores naboer på kattene.
De bor lige overfor her på 4. og pasningen indeholder: fodring, rengøring af kattebakke, fjernelse af diverse kattebræksbunker, luftning af lejlighed (så Mimi kan komme ud på balkonen) og selvfølgelig kælen. Naboerne har en pige på godt tre og hun eeeelsker simpelthen de katte, så jeg vil mene, at de har det rimeligt fint, når vi er væk.
Når vi kommer hjem efter sådan en tur, går vi alligevel altid meget forsigtigt ind i lejligheden - hvem der har prøvet at træde i en frisk kattebræksbunke ved hvorfor!
Idag var der ikke just nogen bunker at se nogen steder (jeg fandt to mere skjulte senere!), men der stank da godt nok lidt. Okay, fair nok, de skal da have lov til at ordne deres forretning i kattebakken og det stinker jo altid lige lidt inden man får det pillet ud. Det underlige var så bare lige, at kattebakken var helt ren...
Så var det at jeg gik ind på arbejdsværelset, hvor der ligger sådan et lækkert rødt tæppe (hilsner fra Ikea) og midt på det her tæppe lå der bare en ordentlig kattehømhøm og tronede! Og stank!!! Helt ærligt, jeg var altså lige ved at ryge baglæns ud af værelset igen!
Arj men for fanden, hvad ligner det da? Jeg er godt nok lidt forarget - det har de da aldrig gjort før! Vi ved heller ikke lige hvem af dem det var, men hankatten står under mistanke, sådan mest pga. størrelsen.
Vi fik renset tæppet, der nu hænger på balkonen og det kommer ikke ind sådan lige med det samme da, måske kommer det også bare i skralderen. I don't know.
Men nu er vi sådan lidt nervøse - for den egentlige ferie starter jo først imorgen. I morgen formiddag kører vi afsted og kommer først hjem engang i løbet af lørdagen.
Det store spørgsmål er så: hvad møder os denne gang???


Alle i kattespecialister ude i blogland - hvad mener i?
Hvad er der lige sket for det her katskidt? (læs: møgdyr)
Er det en protesthandling?
Eller fik han bare lige pludselig SÅ ondt i maven at han ikke kunne nå at piske de 15 skridt rundt om hjørnet og op i bakken?


Har i oplevet noget lignende og hvis ja, hvad gjorde i ved det?

5 kommentarer:

Zette sagde ...

Helt klart en protesthandling. Katte er renlige dyr, der kan lide at grave tingene ned efter sig. Den eneste grund til, at de ikke benytter kattebakke, når de har lært det er for mig at se: stress, protest eller psykisk sygdom.

Jeg har hørt grumme historier om, at katte der først er begyndt på den slags, desværre kan finde på at blive ved. Vi havde en gang en kat, der ikke havde selvtilliden i orden, ofte var stresset og han pissede alle mulige og umulige vegne. Da vi flyttede fik vi ham aflivet.

Jeg siger ikke, at det er det I er ude i, jeres kan også bare være i protest, men normalt er det altså ikke, hvis katten ellers er normalt fungerende - ved godt, det ikke er det, du vil høre - men jeg er fra Lolland og kan derfor ikke lyve.

Håber virkelig meget, at det var en engangsforteelse. og håber, at I får en god ferietur trods de urovækkende minder i lejligheden

KirstenK sagde ...

Aj, for ulækkert med sådan en katte hømhøm...jeg ved ikke meget om katte, men havde engang en hund der gik hjemmefra i protest...

Anonym sagde ...

Hej Gitte (og Uta) :-)
Ja desværre kan det meget vel være en "vi-savner-vores-mennesker" - handling.

Jeg har oplevet fænomenet et par gange med vores den ældste, hvis han har haft dårlig mave, og nok ikke selv har ment at han kunne/ville bruge bakken lige nu, og så i et "jeg-har-stress/jeg-er usikker" - anfald har han besøget andre steder. Bagefter har han så virket meget ked af det skete, og vi har så selvfølgelig nusset ham rigtig meget.

Mange katte har ofte nogle "sjove" måder at vise deres protest på, og det der er sket for Jer kan godt være en af metoderne. Håber ikke det sker lige forløbig igen :-D Det lugter som du skriver ikke særligt godt :-))

Hilsen
Lars Dänemark.

tankehal sagde ...

men så igen tæpper er billige i ikea :-) ja jeg ved det godt jeg er jyde og jeg er plat og kan lide havenisser :-) men pisse træls må det have været.... overvej om jeg evt skal sende nogle 8.klasser til at tørre op ????

Berliner brosten sagde ...

@Zette
Jeg håber dælme godt nok at det var en enkel protesthandling. Ellers tør vi da slet ikke komme hjem lørdag! Mimi lavede også lige et stunt mere her til morgen - derfor er vi heller ikke kommet afsted endnu, fordi vaskemaskinen MÅTTE igang. Hun brækkede sig ned fra den højeste reol i lejliheden! Udover sofa osv. MØGKAT! Måske var det også hende der havde lavet gave på tæppet...Hvem ved, måske er hun ude i en slags midlifecrisis...

@KirstenK
Jamen heldigvis kan vores katte ikke gå hjemmefra. Det vil da være værre end kattehømhøm! Men her til morgen var jeg godt nok klar til at smide katten på porten!

@Lars, Dänemark
Velkommen på bloggen ;-)
Jamen, jeg syns jo også at hankatten virkede meget nedtrygt igår...han viste sig ikke meget og det er da slet ikke normalt. I mellemtiden begynder vi at tro at det er Mimi, der har et eller andet problem. Men det er jo ikke nemt, når man ikke ser unoderne. Vi har kælet på højtryk med dem begge og talt en masse pæne ord, så nu håber vi bare (MEGET) at der ikke sker lignende, mens vi er væk de næste dage...så ved jeg heller ikke lige om naboen vil passe på dem næste gang!

@tankehal
Det lyder til at være en rigtig god ide - send du bare et par 8. klasser. Vi kan sagtens overveje andre onde sager end lige kattehømhøm. Hvad med en overbrækket reol, sofa, puder osv. plus alt det løse?
JAmen det der tæppe får lige præcis den tid hvor vi er væk til at komme af med stank etc., hvs det ikke virker, så vender vi dytten mod ikea, helt klart. Det er der ikke noget plat i, havenisse hin oder her ;-)