mandag den 2. november 2009

Omstilling eller det der mangler...

Hvorfor er det blot så svært at omstille sig?
Eller hvorfor er det så svært at affinde sig med virkeligheden, når den lige pludselig bare er der igen? Ja, selvom man endda har set den komme...
Jeg kan da blive så forskrækket hver gang - over al den uvilje jeg kan mærke.
Det kniber og klemmer både her og der.
Jeg ved ikke om det har med arbejdet at gøre? Med alderen? Eller om vanedyret er på færde her?
I don't know. Jeg ved bare at:
  • jeg kan ikke udstå den der overgang fra ferie til arbejde.
  • jeg hader at vågne flere timer før vækkeurets ringen, blot fordi hjernen skal til at kværne løs med en masse uvigtige (virkelig uvigtige) småting, der åbenbart ikke er blevet sorteret ind på de rigtige hylder.
  • jeg hader den påtvungne rytme, at skulle forlade lejligheden på ufrivillig basis...
  • jeg hader møgregnvejr, møgkold og møgvåd Berlin (er det ikke bare typisk, at det pis... ned, når stemningen nu er i kælderen alligevel?)
  • jeg virkelig hader at skulle skilles fra kæresten efter to ugers selbskab i døgndrift
  • osv. osv.

Efter et par dage er man selvfølgelig inde i en rytme igen, men det en hård nød hver gang syns jeg.
Er det mig der er noget i vejen med - eller kender i det?

7 kommentarer:

Vita sagde ...

Hej Gitte

Åh jo tak. Det kender jeg alt alt for godt. Hvorfor er det man skal på arbejde når det nu lige var så hyggeligt at være hjemme?

Jeg stemmer i øvrigt for 4-dages arbejdsuger!!!

Zette sagde ...

Jeg kender det kun til dels. Jeg kender det med regnen og desværre også det med at spekulere på tåbelige bagateller.

Men jeg kender til gengæld også til at glæde mig rigtig meget til at skulle tilbage på jobbet. Ofte er juleferien alt for lang, fordi vi har tvunget fri mellem jul og nytår, og det er simpelthen for mange dage hjemme i mørke uden specielle aktiviteter.

Lyder jo som en morakker, men jeg er nok bare svært glad for mit job og for mine kolleger - og jeg ville ønsker, at flere havde det som jeg.

Men om ikke andet, så sætter dit arbejde da dit liv i perspektiv, fordi du kan mærke, hvad du helst vil, og hvad der er allervigtigst for dig, og det er godt at kunne, synes jeg.
Ligegyldig sødsuppen rundt i andemadens trivialitet vil da være værre

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

oh jo, Gitte...det kender jeg godt....startede lige idag og Orla havde fri, så det var lidt svært...emn jeg blev så hentet på arbejdet og det var dejligt...så gik det hurtigere med at komme hjem.....men du har ret....man vænner sig lige til at leve et roligt liv....selv bestemme tempoet og så skal det skrues op igen......så hvis man skiftevis havde en uges ferie og så skulle fuld tid på arbejde i en uge, tror jeg også jeg blev ret stresset.....kom forresten til at tænke på en bil, jeg ofte passerede, da vi boede i lejlighed inde i randers...det var på en gade, der heddder Reiersensvej, hvor jeg ofte gik tur med min tidligere hund...på vej til en park...og her var der ofte en bil parkeret og den havde et stort klistermærke bagpå, hvor der stod: " Hvorfor gå på arbejde, når du kan gå på jagt ?"....og jeg smilede altid ved mig selv og drømte ( ikke om at gå på jagt) men om uanede mængder af tid.....til alt muligt selvvalgt....

KirstenK sagde ...

Jeps, det er sådan det er...har det på akkurat samme måde. Jeg skal have en uges ferie i næste uge, så det varer ikke så lang tid inden jeg er i samme bås...og du har jo skrevet listen, så den kopierer jeg bare...

tankehal sagde ...

jeg er da også nogenlunde glad for mit job MEN jeg bliver bestemt også smittet med det der har smittet dig, ved ikke om det har noget ord, jeg bliver dårligere og dårligere til at komme igang igen... kan det have noget med vores job at gøre ? at vi ofte ikke kan gøre ting "godt" nok "helt færdige" fordi dumme regler og manglende penge osv osv hindrer os og derfor bliver vi triste ? jeg ved det ikke jeg ved bare at jeg har det ligesom dig

Berliner brosten sagde ...

@Alle
Først og fremmest vil jeg lige sige mange tak for jeres søde kommentarer. Det hjælper altså meget lige at "høre" andre...

@Vita
Godt at høre. Ja forfærdeligt, hvor hyggeligt det egentlig er hjemme og hvor grusomt alt andet er!
4-dages-arbejdsuge? Lyder godt! Den er jeg straks med på!

@Zette
Som du nok kan læse her, er du åbenbart en af de helt heldige, der bare har ramt plet med job. Og jeg er virkelig glad for at vide, at der rent faktisk findes mennesker, der virkelig holder af deres job. Men at juleferien er for lang - det fatter jeg nu alligevel ikke - det er som snakker du kinesisk med mig ;-)


@Anita
Ja, jeg kender også det der med at hente hinanden fra job. Det bruger vi også meget - så sent som idag ;-)
Og ja: "hvorfor gå på arbejde, når man kan..." SÅ meget kan man, når man har tiden til det. Det nyder jeg jo så meget i ferierne...en lottogevinst ville være helt rigtig ;-)

@KirstenK
Godt at høre, at der er andre, der har det på samme måde!
Men heldigvis er det jo også så skønt med ferie og afslapning - ellers ville det da være helt galt. Så jeg ønsker dig i hvert fald rigtig god ferie, når du er kommet så vidt.

@tankehal
Jeg kan heller ikke finde noget navn til det, men sindstilstanden er trist - det er et meget passende ord og det havde jeg glemt i den danske halvdel af min hjerne. Og ja, jeg syns også at det bliver sværere og sværere og med sikkerhed har det noget med jobbet at gøre. Man får da også en masse igen, især af de små, men der findes også de tider, hvor man bare giver giver og giver - uden at det viser nogle resultater. Men hva fanden - det varer åbenbart lidt endnu inden lottomillionerne er i hus ;-)

Zette sagde ...

Og jeg er super god til kinesisk, Berliner.... Glad for at "uenige"-kommentarer ikke tages ilde op :-)