tirsdag den 22. december 2009

Glædelig jul og alt det der...

Det er efterhånden ved at være et par dage siden, at jeg har fået skrevet noget her på adressen...Det er noget værre sjusk vil jeg nok mene og jeg håber at jeg kan få lidt orden  det, når der kommer lidt ro på.
De sidste uger inden jul er altid meget stressede på skolen. Der skal holdes afslutninger både her og der, der skal laves julegaver til forældrene, der skal bages og hvad ved jeg.
Når man så har fået ferie er man helt mast, men vi havde ikke tid til at slappe af i år. Vi ilede nemlig til Dresden på lynvisit her i weekenden. Vi besøgte to af de mange julemarkeder. De er jo meget berømte og jeg vil også sige, at kulissen selvfølgelig er mere end fantastisk.
Se selv:



Problemet var så bare at temperaturene var helt helt i kælderen. Vi var nede på en minus 13-14 grader og det var altså ikke sådan helt en fornøjelse at trampe rundt blandt alle de andre frysende turister.
Vi holdte små varmepauser. Bla. med en typisk saksisk pandekage. Uha, den smagte godt og den holdt varm i ca. 3 minutter ;-)



Lidt senere blev det også til en kop varm kakao på en café og da vi kom ud igen var det blevet mørkt og sikke et smukt billede der mødte os:



Er det ikke bare flot?
Forresten valgte vi at køre med tog til Dresden for at kunne slappe af. Turen derned gik også fint - lidt læsning, lidt snakken, lidt lydbog og så var vi der. Men turen hjem var en katastrofe!
  • Toget var forsinket...(stå lige 30 minutter i minus 10 grader, flot!)
  • Radiatoren i toget var stået af! Altså 2,5 time uden varme! (no problem!)
  • En dame i kupeen blødte ud af øret...(spooky!)
  • En dame i kupeen spiste en pose haribo på ca. 3 minutter og lavede lyde som en gridsk gravhund...(auch spook!)
  • osv.
  • osv.
Ja og imorgen går turen så til DK. Vi glæder os til familien, til den gode mad, til gensyn med dejlige venner, men vi glæder os godt nok ikke til selve turen.
I DK er der snestorm og i Berlin har vi isslag. Hold da lige op som vi skøjtede rundt, da vi var afsted for at ordne de sidste indkøb. Jeg ønsker mig da også en hvid jul, men kan det ikke bare sne et par dage inden og så blive liggende?
Men jeg er da optimist og er sikker på, at roen og hyggen nok skal sænke sig over os. Afslapning og glæde skal stå i centrum her de næste dage. Ingen tvivl om det. Men i må gerne lige krydse fingre for at vores køretur går godt, tak.

Jeg ønsker alle jer derude rigtig glædelig jul!



9 kommentarer:

kæresten sagde ...

Auch ich wünsche allen hier ein frohes Weihnachtsfest und ein gesundes, glückliches neues Jahr!

Grønlandsposten sagde ...

Flotte billeder og den helt rigtige julestemning!

God tur til Danmark og rigtig glædelig jul til jer begge :-)

KirstenK sagde ...

Også glædelig jul til dig...og hvor man dog møder mange spændende mennesker i toget, damen med blod ud af ørerne og damen med Hariboposen må da høre til på top ti!!! Så smukke billeder, jeg elsker alt det der julelys halløj.

Pernille på 1. sagde ...

Også en rigtig glædelig jul til dig, hvor er det nogle flotte billeder.

Knus

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Og en rigtig glaedelig jul til dig og dine ogsaa. :)

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

Kære Gitte ! ja sne er der allevegne også her i Danmark...men jeg håber I får en rimelig tur herop...det har ikke været så slemt de siste par dage, så jeg håber for jer at vejene er gode at køre på...men der er selvfølgelig et stykke vej og man er jo desværre ikke alene på kørebanen, da masser af andre mennsker jo har samme idé...at besøge familien til jul.....håber i får en hyggelig tid.....venlige julehilsener herfra

Berliner brosten sagde ...

@Grønlandsposten
Mange tak for det! Og i lige måde.

@KirstenK
Mange tak! Ja, spændende mennesker siger du? Det er noget af det positive ved at køre med tog, men ellers var det ikke just nogen fornøjelse.

@Pernille på 1
Mange tak skal du have. Jeg er også meget glad for de billeder ;-)

@Tina omme i London
1000 tak og i lige måde!

@Anita
Trafikken var faktisk slet ikke noget problem. Jeg havde troet at det skulle blive et problem, især på de danske veje, men der var ikke meget trafik og sneen var jo væk. Så turen gik faktisk uden problemer og uden en eneste kø. Det plejer vi da at have.
Og nu hygger vi bare og nyder roen ;-)

Zette sagde ...

Kære Berliner og kæresten. Rigtig glædelig jul til jer begge - ret forsinket må man vist sige, men så kan jeg jo ønske godt nytår. Håber, at jeres jul blev dejlig, og at I nåede sikkert til DK trods vejret.
Hilsner til jer begge!

Berliner brosten sagde ...

@Zette
Vielen Dank und ja - alles gut gegangen...