fredag den 1. januar 2010

Dagen derpå

Så fik vi nytårsaften overstået. Men ikke nogen tømmermænd eller sentimentalt pladder her ;-)
Vi hører begge til den kategori, at nytårsaften er en aften som så mange andre...selvfølgelig skal der lidt lækker mad til, men vi kunne da aldrig finde på at tage til fest i byen. Så ville vi da have dårlig samvittighed fra start til slut på grund af de to små kattedyr hjemme.

I år skulle vi tage den ekstra stille og roligt for egentlig skulle vi have været i Dresden idag. Kærestens far bliver nemlig 70 (hjertelig tillykke!), men vi har fået så meget sne her i Berlin og idag er det Dresdens tur, så vi blev alle enige om at vi udskyder besøget til en af de kommende weekender. Der har været så mange uheld på vejene og gæster har han jo en masse af alligevel.
Så der har bare været hygge på tapetet hele dagen. En lille gåtur i kvarteret, lidt skihop, lidt computer og så ellers en masse masse kælen for kattene. Dvs. de har sovet det meste af dagen. De var MEGET trætte efter gårsdagens oplevelser.
Nytårsaften er virkelig årets værste dag for de to, især for den lille hunkat. Hvis bare hankatten kan ligge hos os, så er det nogenlunde okay. Selvfølgelig drejer ørene rundt og af og til kigger han lidt urolig rundt i lejligheden. Men den lille hunkat - arj, hvor er det altså bare synd! Hun er sgu bare så bange. Og det er altså hende der normalt bare bliver siddende, når støvsugeren drøner forbi. Hende der kommer på badeværelset, så snart føntørreren bliver startet. Hende der ikke er bange for hverken håndværkere, dørklokker eller noget i den retning. Men når det her fyrværkeri starter, så forvandler hun sig til et nervøst nervevrag. Hun pisker rundt, frem og tilbage og knurrer som en anden tiger. Så sætter hun sig i ca. 20 sekunder et eller andet sted og så starter turen forfra. Iaftes endte det med at hun gemte sig i en reol, inde bag en stor bogrække. Engang imellem kiggede hun frem med kæmpestore angstfyldte pupiller. Det er bare så skrækkeligt - for man kan jo ikke gøre et kuk ved det.
De har fyret af her de sidste par dage og igår var det hele dagen. Klokken 24 lyder det som krig. Det knalder jo sådan rigtigt i de her baggårde...puha, godt det er overstået! Og godt der hverken kom raketter op på balkonen eller lignende.
Her i formiddags gik vi en lille tur og sjældent har her været så roligt. Total tote Hose ;-)
Et par impressioner - undskyld kvaliteten af kattebillederne, men jeg ville ikke forstyrre dem med blitz:





Og her Simon-Dach kvarteret dagen derpå:





Og denne lille fyr her sad ved en indgang i et nabohus. Med ham vil jeg slutte for idag og ønske jer alle et lykkeligt år 2010.




3 kommentarer:

Vibeke sagde ...

Kære Gitte
Det var dog forfærdelig for jeres kat/katte, min lagde sig i min seng, men var meget rolig.
Jeg havde gæster, det gad hun godt nok ikke, men da de var gået langt over midnat, så kom hun frem, men var ganske afslappet, og der blev faktisk fyret en masse fyrværkeri af, selv om jeg bor på landet.
Du og din kæreste må have et godt og lykkebringende nytår!
Knus
Vibeke

Zette sagde ...

Godt nytår til dig og kæresten også. Hvor er det synd for hunkattetøsen, at hun er så bange, for der er jo gigantiske mængder af knald og bang og larm i en storby sådan en aften. Her var vi ret spændte på, hvordan det ville gå med Helmut Museberg, men han er godt nok ikke bange, faktisk sad han på ryglænet af sofaen i stuen og kiggede på fyrværkeriet en del af afteneen - helt umulig at gøre bange, Tøbting er ikke stort begejstret, men under sengen eller på et mørkt badeværelse, så er det okay.
Forresten så fik de begge rigelige mængder råt kød ved 18-tiden, det gør dem så tungt-mætte, at de bliver noget mere dovne, dvaske og søvninge. Jeg ved ikke, om det hjælper hos jer, men jeg tror på kuren :-D - og så er de ret vilde med den "medicin" de små nullerdyr.

Berliner brosten sagde ...

@Vibeke
Tak for dine hilsner!
Ja, det var en lang aften her, men jeg skal da også love for at der blev sovet igennem dagen efter og kattene er nu helt normale igen

@Zette
Mange tak.
Jamen i navnet Helmut er der jo også gemt en helt, ikke? ;-)
Det passer da så fint syns jeg.
Det der med fodringen senere og også med noget lækkert, det prøver vi også, men det virker ikke på den lille kattetøs. Hun kan slet ikke finde ud af det...stakkels dyr.