fredag den 8. januar 2010

Happy friday og musikanbefaling #6

Endelig nåede vi til fredag. Jeg kan ikke påstå, at jeg har haft en hård uge. Faktisk var jeg meget positiv overrasket over ungernes opførsel. Normalt er de efter en ferie lidt ude af sporet, men de har været søde og lykkelige over sneen.
Alligevel var det da hårdt at komme igang igen efter den dejlige juleferie og jeg er bare noget så træt og siden cirka tirsdag morgen har jeg glædet mig som en åndssvag til weekenden... ;-)
Og nu er den der! Findes der noget skønnere tidspunkt i hele ugen end lige netop fredag eftermiddag/aften, hvor hele weekenden ligger uberørt og frisk foran en? Nej, det gør der sgu ikke!
Især ikke, hvis weekenden er sådan helt fri for aftaler og alt det der halløj - den skal blot fyldes med det vi selv vælger til. I like it!

Og nu skal jeg til at dimse med noget enchilada-værkeri. Har aldrig prøvet det før, men håber da at det er noget der funker og at vi bliver mætte...og så med en lækker sluk rødvin til måske? Perfekt start på denne weekend vil jeg lige mene.

Og hertil passer min musikanbefaling så fint da. Opdagede ham fyren her for ikke så længe siden og fik straks fat i det seneste album. Det er ganske afslappende musik, sådan lidt romantisk singer-songwriter-agtigt og det sagtens kan køre i baggrunden, men han har en meget interessant stemme syns jeg. Kæresten siger, at det minder hende meget om Bob Dylan - blot en meget bedre stemme ;-)

Nummeret her er en duet med Natalie Merchant (kender hende ikke) og det hedder "heaven" - hvor passende, oder?
Ach ja, sangeren hedder Brett Dennen og det nyeste album hedder "hope for the hopeless".
Hør selv:



Jeg ønsker alle en fantastisk weekend!

7 kommentarer:

Zette sagde ...

god mad (forhåbentlig :-), god vin, godt selskab, god tid og god musik. God start på weekenden, hva'?

Her står den på nyindkøbt fiskespecialeteter fra den lokale havnepusher, men desværre ingen alkohol, vi forsøger lige om vi kan, selvom jeg lige nu synes det er en ret kedelig beslutning :-(

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

god m8usik...dejlig sådan lidt rusty stemme...kan bedre lide ham end Dylan ( som nok ikke lige er mig)...så dejligt nummer...tak...

tankehal sagde ...

Du har fuldstændig ret i det med fredag og uberørt weekend det er skønt skønt skønt.
Har skal vi også til at bikse med noget spinat feta skinke tærte efter en fed lur foran brændeovnen... Fredag here we come... kan ikke lige få lyd til at virke på pc så jeg kan ikke høre din musik.. God weekend... ville gerne være mødtes med jer til en kop kaffe i morgen formiddag :-)

Berliner brosten sagde ...

@Zette
Jamen, det smagte fantastisk. Var blot very hot! Og det var en dejlig start på weekenden. En skam at den allerede er forbi!

@Anita
Jeg kan slet heller ikke bruge Dylan til noget. Klart har han skrevet mange flotte numre, det er der ingen tvivl om, men hans stemme - den duer bare slet ikke til mine ører ;-)

@tankehal
Det der med kaffen - det må vi jo snart lige finde ud af ;-)
Fandens så hurtigt en sådan weekend smutter i svinget. Men vi klager ikke - den næste er jo lige om hjørnet ;-)

annette's space sagde ...

Det er da et superdejligt nummer. Og kan sagtens høre sammenligningen med Dylan (som jeg er ret pjattet med).
Tak for musiktipset....jeg hører den lige igen :-)

annette's space sagde ...

http://www.youtube.com/watch?v=7uRdYfo_n6Y

Har lige siddet og læst baglæns i din blog og fandt videoen Gracias a la vida. Den sang har jeg elsket siden jeg hørte den i forbindelse med Olof Palmes begravelse i ovenstående version. Kan ikke sende til din mail (ved ikke hvorfor) og om du kan anvende linket som det sendes her, ved jeg heller ikke.

Berliner brosten sagde ...

@Annette
Hej og velkommen til!
Dejligt at du kan lide nummeret. Den cd hører jeg både tidligt og sent lige i øjeblikket ;-) Dylan er jeg jo så ikke så pjattet med, men det er kæresten så derimod.
Tak for linket - jeg kunne godt bruge det. Underligt at mailen ikke virker. Det må jeg lige have tjekket...
Underligt at høre den sang på svensk, når man kender oroginalen. Men det er meget spændende. Dog kan den ikke hamle op med fantastiske Mercedes Sosa...men det kan man heller ikke forlange ;-)