onsdag den 27. januar 2010

Udstilling "Terra Mineralia"

Der har været lidt stille her på pinden i den sidste tid. Det har gode grunde. Jeg har været ved at bygge en anden blog op - den skal handle om min "nye" hobby fotografi, men mere om det de næste dage.
I sidste weekend var vi på et hurtigt besøg hos svigermekanikken i Dresden og i julen havde de lovet os et besøg på en udstilling i Schloss Freudenstein, Freiberg. Udstillingen hedder "Terra Mineralia" og det er verdens største udstilling af mineraler og ædelsten. Der er over 5000 eksemplarer og de stammer alle fra en privat samling. En dame fra Schweiz har lejet samlingen til slottet her.

Og nu er det jo lige sådan at jeg er helt skør med sten, mineraler og ædelsten. Jeg gider dem ikke så meget som smykker og slebet og alt det der, men sådan som de "vokser" i naturen.
Og for pokker da - jeg er stadig helt bims af lykke over alle de FANTASTISKE farver og former. Skulle i nogen sinde komme opå de kanter (Sachsen), så tag lige den tur med!
Jeg ved slet ikke hvilke billeder jeg skal smide på. Jeg har jo også lige et par stykker at vælge imellem. Ca 200 ;-)
Nå, men se selv et par eksemplarer her:



 
  













Hvis man lige glemmer alt om minus 16 grader og sne all the time - er naturen så ikke bare vidunderlig?

6 kommentarer:

KirstenK sagde ...

Novra, fantastisk og jo naturen er vidunderlig...i guder hvor det dog er nogen fantastiske billeder...

Vibeke sagde ...

Kære Gitte
Hvor skønt, jeg er vild med sten! både de rå, og de slebne, den udstilling vil jeg gerne se.
Fantastiske billeder du har taget!
Knus
Vibeke

Zette sagde ...

Det er slet ikke til at forstå, at naturen kan alt det. Dem kan jeg også godt li. Der er da lige et par stykker, jeg godt gad have liggende...

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

Hej Gitte !

sikke gode billeder, du har taget...meget flotte sten....eller mineraler er det vist nærmere også....
og jeg glæder mig da meget til en fotoblog.....rigtig fin idé.....
ja det er helt utroligt hvad der findes af smukke sten/minraler i naturen....jeg har meldt mig ind i en stenklub for folk, der interesserer sig for geologi og derfor også fossiler men også mineraler...og på et tidspunkt kommer der også en foredragsholder og fortæler og viser bileder om/af mineraler...og der ved jeg meget lidt, så det glæder jeg mig til at høre mere om...

Karina sagde ...

Hej Berliner,

Glæder mig til din nye blog "udkommer"

Fantastiske sten/mineraler og billeder du har taget. Jeg deler din fascination. Mon denne udstilling er varig?

Har også hørt at Dresden skulle være en fantastisk by, som "bør" opleves....

God weekend snart
Kh Karina

Berliner brosten sagde ...

@KirstenK
Jeg er også selv helt vild med dem, hvis jeg skal være ærlig ;-) Selvom de ikke er helt skarpe allesammen, pyt med det. Farverne virker jo alligevel...

@Vibeke
Tak for det!
Ja det var også en fantastisk udtsilling. Jeg skal helt klart derhen igen, snart! ;-)

@Zette
Der siger du noget - jeg vil også gerne have haft et par stykker med hjem. De ville nu pynte noget i mit vitrineskab...

@Anita
Ja, sten, fossiler og mineraler er meget spændende. Kan slet ikke få nok af at kigge på dem og lidt samler jeg jo også. Jeg fik en fin lille akvamarin med fra udstillingen her. En af mine absolutte ynglinge...

@Karina
Dresden kan helt klart anbefales. Det er en utrolig smuk by, hvor der er meget at kigge på, men også omkredsen er spændende. Der er jo ikke langt og så er man fx. i Erzgebirge.
Jeg ved det ikke sikkert, men jeg vil da tro, at den udstilling skal blive der.