onsdag den 28. januar 2009

Hvor fedt er det lige...

Ja, hvor fedt er det lige at hoste til man brækker sig? Undskyld mit vulgære sprog, men det er da lige lidt voldsomt syns jeg! Jeg har tilbragt det meste af dagen på sofaen med dyne, bog og kat og virkelig forsøgt ikke at røre mig. Ja, jeg forsøgte nærmest at koble min vejrtrækning af for ikke at fremprovokere nogle hosteanfald. I hvert fald ikke nogle af dem der med "gevinst". Arj, det er sgu da for ulækkert!
Kattene tog sig fint af mig, hankatten var også en af grundene til at jeg ikke kunne røre mig og de har slet ikke slåsset idag (wow, kryds i kalenderen!) indtil kæresten kom hjem og overtog. Jeg må lige indrømme, at det er lidt skønt at blive pylleret om, bare lidt ;-) Og det behersker hun altså til topkarakter *hengivent suk*.
Jeg har været artig og har slugt min medicin i tide og utide og må jeg så lige præsentere min nye ynglingsdrik:
Bad Heilbrunner Husten-und Bronchialtee!


Hvilken duft stiger op af koppen, så snart tebrevet kommer i berøring med det kogende vand, hvilke aromaer udfolder sig i munden, ja hvilken velgørende virkning til og fra den allerførste sluk!
Arj ,men det er simpelthen en fest!

Denne slags te findes i alle mulige varianter - har du noget med blæren, med nyrene, med fordøjelsen, med huden, ja, er du endda i overgangsalderen - så bare hold dig til det her mærke! Und alles wird gut!

Inden jeg sætter mit personlige sidste 100% anbefalingsstempel på, skal jeg lige ha testet om det virkelig var hosten jeg brækkede mig af eller måske noget helt andet!!?

7 kommentarer:

Zette sagde ...

Orv, den kan jeg slå, Berliner. Jeg hostede også engang så meget, at jeg knækkede mig - heldigvis kun en lille smule - for det var i en bil ved siden af ret nyt forhold til ham jeg er gift med. Ikke lige frem flatterende koket-lækker-kæreste-agtigt.

men jeg føler med dig, hoste er træls, det gør ondt i hele kroppen og hoste med opkastsmag er værre.

Bortset fra det, så lyder den der te altså ålige lovlig helse-tysk for min smag. Kan du ikke snuppe varm cacao lavet på mælk i stedet? Mælk er slimløsende synes jeg - aner ikke om det er rigtigt, men det smager garanteret bedre. Der er også nogle der prædiker te med halv kop rom, hel presset citron og lidt sukker, men det ville nu nok får mig til at kaste op for alvor...

Berliner brosten sagde ...

Ooops nej, det var ikke særligt lækkert kan jeg godt se. Men det jog ham da heldigvis ikke væk som jeg kan forstå ;-)

Jeg har altid hørt at man skal spare på mælk, når man snotter rundt, men jeg ved det heller ikke...det her te er i hvert fald ved at være for meget. Jeg overvejer seriøst at prøve tippet med rom. Hvis jeg får et par stykker af dem, så glemmer jeg da nok at jeg skal hoste ;-)

Marina sagde ...

Å din stakkel. Det lyder som den samme væmmelige omgang som jeg var igennem. Jeg kastede også op flere gange og til sidst havde jeg hostet så meget at jeg begyndte at hoste blod og det er altså klamt. Jeg håber forkælelse og vidundermidler redder dig fra den allerværste del af dårligdommene. Masser af varme tanker herfra.

Sebastian sagde ...

Puha, god bedring.

Honning er slimløsende ligesom lakrids (rålakrids, ikke sukkersnask) - hvidløg, ingefær og citron er generelt sundt, og kamille er antibakterielt. så er der lidt at gå i gang med.

Berliner brosten sagde ...

@Marina
Tak for dine søde ord. Huha, ja jeg vil da godt nok håbe at det ikke kommer til at gå så vidt. At hoste blod er da ikke lige så smart. Idag har jeg skiftet medicin, så nu må vi se!

@Sebastian
Tak for dine tips.
Honning har jeg gang i i alle afskygninger, i teen, som bolsje. Mon man kan få rålakrids på apoteket? Ellers ved jeg ikke lige hvor...Hvidløg, citron er okay, men ingefær kan du jage mig med ;-) Udover lige i kage eller sådan...

Sebastian sagde ...

Rålakrids kan muligvis også købes i en velassorteret helsekost?

Jamen i kage er vel også ok med ingefær - eller i the? Bare der også kommer nok honning i, så smager det ikke så slemt ;)

Berliner brosten sagde ...

Sebastian
Jo, det med helsekostforretningen kunne du faktisk have ret i. Det må jeg da lige ha undersøgt...
Ingefær-te kører slet ikke - så ville det da vist ende med noget honningforgiftning ;-)