tirsdag den 13. januar 2009

Når det skal gå hurtigt...

Kender i det der med at komme fra arbejde og være fuldstændig "sulte-aggressiv"? Man er sådan lidt mat efter dagens job, men på en og samme tid sådan helt rastløs...et enste forekert ord eller en forkert lyd kan nemt komme til at udløse voldshandlinger på uskyldige?

JEG kender det! Og i netop disse øjeblikke (ja, de er ikk' sjældne da ;-), der priser jeg mig bare så lykkelig for at bo netop her hvor vi bor.
Kæresten og jeg bor midt i Friedrichshain - en absolut "in-bydel" og derudover bor vi i et rigtigt "in-kvarter", ja faktisk er vores gade nævnt i adskillige rejseguider. (Ja, og så kan du vist godt stoppe med det der praleri! Det er sgu da rent tilfældigt, at du er landet her!!!)

I hvert fald behøver man blot at droppe ud af døren og så har man alt hvad hjertet begærer. Et supermarked der har åbent fra 8-24 hverdag (det er sygt!), videotek med de nyeste film og computerspil, apotek, hvis det nu skulle gå helt galt, en boghandler, en blomsterhandler og en masse andre skønne små butikker med alle mulige gaveideer og de nyeste skrig af tøj, sko, smykker...
OG lige om hjørnet ligger der en CHOKOLADEFORRETNING, ja der gør sgu!
Deres lagkager er intet mindre end fænomenale, simpelthen! Okay, nok om det ;-)
Kvarteret og især gaden her er berømt og berygtet for en masse cafeer/barer og restaurants med mad fra alverdens lande. Der er noget for enhver smag og for enhver pengepung. For at bekæmpe de der aggressionsanfald jeg skrev om tidligere i indlægget, har vi sådan en ret så lækker lille arabisk biks lige her omme omkring det andet hjørne og der kan man bla. få sådan noget snask her:


...med falaffel og halumi-ost.
Fyffer pyffer, hvor smager det godt!

Okay, tilbage til det jeg egentlig ville. Det er muligt, at de fleste tænker: so what? Men for mig er det virkelig noget særligt blot at skulle gå et par skridt for at nå alt det jeg skrev om...
Jeg boede i DK til jeg var 18 og det var altså i en landsby i størrelsesorden "3 huse og fælles lokum", ja og bussen ind til storbyen Randers kørte ikke just hver time!
I min tid i udlandet har jeg boet i flere storbyer som fx. München, men aldrig sådan helt inde midt i og da aldrig i et "in-kvarter". Og det nyder jeg bare nu - sådan helt igennem...

Ovenpå denne her lovsang skal jeg lige ha tilføjet en lille note, nemlig at der også findes en masse ulemper ved at bo netop her, men det gemmer jeg til en anden gang. Jeg vil ikke til at justere på mit humør nu. Det er jo snart sengetid ;-)





17 kommentarer:

Vita sagde ...

Du er en heldig falafel, er du!
Man kan godt blive en smule misundelig over alt det du har til rådighed.
Men her er nu også dejligt i stilheden bag ligusterhækkene!

Vi vil gerne have at vide hvad det dersens ost er for noget...
Og min kone er forgabt i jeres katte. Flere billeder tak!

Berliner brosten sagde ...

Ja, jeg er en heldig falaffel. Det kan du da ha ganske ret i ;-)
Og du har med sikkerhed også ret i, at der er skønt bag ligusterhækken. Jeg er ikke så sikker på, at vi skal bo her evigt...sådan en storby kan også være belastende, meget endda!

Men den dersens ost er sådan noget her (ja og jeg skrev det endda forkert!):
"Halloumi er en traditionel cypriotisk friskost, som fremstilles af en blanding af pasteuriseret gede- får -og komælk. Ostemassen er hvid, og konsistensen er halvfast med en let saltet smag. Det unikke ved Halloumi er, at den har et højere smeltepunkt end andre oste. Det betyder, at den ikke smelter når den varmes op. Derfor kan Halloumi osten faktisk grilles. Anvend den grillet i f.eks. salater eller pitabrød, eller spis den som den er til vandmelon eller i sandwich". Mums!
Jamen hils endelig konen og udret, at jeg nok skal få bikset et bette album sammen af de 2 smukke. Jeg skal bare lige ha fundet ud af hvordan ;-) Har makket med den her side næsten hele eftermiddagen. Jo da, jeg har også job og kæreste ;-)

Vita sagde ...

Vi ser frem, gør vi!!! Vi se frem!!!
Tak for Halloumi-forklaringen! Lyder lækkert. Lige noget for mig!

Grønlandsposten sagde ...

Åh, jeg bliver helt misundelig... Döner-kebab, de fås desværre kun i Berlin. Og de mange små skæve butikker, og delikatesseforretningerne, ja, jeg kunne blive ved. Lad mig bare sige at handelslivet lader en del tilbage at ønske heroppe!

Zette sagde ...

Hov, godt jeg lige mødte din blog. Er nemlig svært begejstret for Berlin og Tyskland og alt tysk (næsten, ikke hyldetoiletterne, men de er nu også mest udbredt i Sydtyskland er min erfaring). Jeg har læst tysk for mange år siden, bruger det for sjældent, men er begyndt at komme jævnligt i Berlin (Prenzlauer Berg) - som så mange andre danske.

Nå, men sulte-aggressiv er et godt ord. jeg er sådan hver tirsdag :-) Det er noget med knap 9 timers arbejdsdag og efterfølgende træning i varmt vand. Så er jeg hysterisk, når jeg kommer hjem, også selvom det kun er raviolien, der skal varmes. I Fredby kan man kun få pizza som takeaway. I Berlin spiser jeg altid BILLIG og FANTASTISK sushi, og savner det gudsjammerligt i DK.

Orv, lang svada - beklager. Din heldige rad at have Berlinsk mad lige uden for døren, hver dag!

Berliner brosten sagde ...

@Grøndlandsposten
Jeg kan godt forestille mig at der er lige lidt forskel på din og min "pind" ;-)
Vi har butikker, kultir osv., men derimod har du med sikkerhed en masse fantastiske naturoplevelser som vi kan lede længe efter her...(måske i biografen? ;-)

Berliner brosten sagde ...

Hej Zette,
oh mein Gott! Jamen jamen, det kan jeg da næsten ikke tro - at have fundet en, der også er helt skør med tysk - Hvor skønt!
Jeg misunder dig for at du fik læst tysk, jeg nåede det jo desværre aldrig, men okay, jeg landede så midt i det tyske.
Ja, man kan næsten ikke gå på gaden her uden at høre dansk. Jeg læste for nyligt at danskerne er dem der køber flest lejligehder hernede for tide...
Jeg er aldrig hoppet på sushitoget, jeg kan ikke snuppe det ;-) Men det er heller ikke så slemt endda...der er jo nok andet at få fingrene i.
OG - jeg skulle hilse og sige at jeg kender fordele og ulemper ved hyldetoiletter. Inden jeg kom til Berlin boede jeg i Sydtyskland og Schweiz...og fra min tid som specialpædagog har jeg en del at berette, uha da ;-)

Zette sagde ...

Orv, det lyder som om, at du har klamme historier nok at tage fra socialpædagogtiden. Udgyd, beret, fortæl - ups, der slap det ud, at jeg er lidt til de klamme historier, men kan du jo altid støde på på zettesblog af og til :-)
Jeg er ikke selv hoppet på køblejlighed i Berlin, men jeg kender godt nok mange der har. Erich-Weinert-strasse er der jeg befinder mig i lånelejlighed af og til, og det er fedt. Har stor hang til hvedøl, og jeg ville være totalt drukfældig (mere end jeg er i dag :-), hvis jeg boede i Berlin, SÅ billigt øl og så så meget af det. Uhada. Und Schnitzel und Pflaumenmuss und Kartoffelkroketten und Gullaschsuppe und Currywurst und Landliebe und Emmenthaler mit Nüssen und Leberwurst und Marktbutter und DönerKebab und noch mals Currywurst und Hefeweisse und Exportbier und und und.

Jeg er sulten og tørstig - og snart løbet tør for Pflaumenmuss - har i øvrigt kun mødt to sølle danskere ud over mig, der kan li det...

Du må inspirere mig, for hold da op, der kom da lige en lang svada mere. Beklager!

Berliner brosten sagde ...

Jamen nej, det skal du da slet ikke beklage - for det er jeg da noget så skrækkelig glad for!
Efter at have læst din kommentar fik jeg helt lyst til at gå i supermarked ;-)
Men kæresten ville have fisk til aftensmad, nemlig sild (badder, kan ikke snuppe det) og så fik jeg jo lige makrel i tomat. Du kan godt høre at det lyder lissom fra mamas røde kors pakke. Det var det også ;-) I den er der iøvrigt også altid majonæse og remoulade. Det man kan få hernede duer bare slet ikke.
Nå, men det var det øl vi kom fra. Jeg elsker jo alle de der blandinger Alster, Radler og Diesel - det er den med cola og jeg ved godt at det er sygt og at rigtige øldrikkere ryster på hovedet over det, men til mit forsvar kan jeg så sige, at min topfavorit er dunkles Bier. Ich liebe es!
Kender du Kirschporter? (mums!)
Skønt med den lånelejlighed og den ligger da fint. Prenzlauer Berg er noget finere end Friedrichshain der er et par år bagefter i udviklingen. Men derimod har vi ikke så mange intellektuelle barnevognsskubbere her ;-)

Ps: Og jow, du kan da lige sige JA til, at jeg har en hel del klamme historier på lager. Bare nævn et tema, en kropsdel, en væske eller det der er grovere ;-)

Pps. Der fik du en svada tilbage :-)

Berliner brosten sagde ...

@Vita
Så kan du godt få fat i konen. Der er nemlig lavet album med "katskidtet". Bare klik engang ude til højre, ikk da.
May I introduce: Mimi & Moritz - også kaldt Mimilu, Mori, Mäuseküken, Mausebär, Mäuserich, Mimimädchen osv. Ja kært barn har godt nok mange navne ;-)
Viel Spaß wünscht die stolze Katzenmami ;-)

Grønlandsposten sagde ...

Ej, nu har jeg bare helt vildt meget lyst til at tage til Berlin igen, det er alt for længe siden, jeg var der sidst. Melder mig i koret af Tyskland-entusiaster og Berlin-elskere, boede faktisk i Berlin for mange mange år siden (1995 - 1996) og har været på besøg en gang om året næsten hvert år siden. Kan næsten ikke genkende byen i dag, der er lavet SÅ meget om siden den gang...

Berliner Brosten, det kan godt være vi har masser af natur heroppe, men det kan man jo ligesom ikke helt leve af, når man kommer hjem og er sådan rigtig sulte-agressiv! Så hellere en hel verden af lækker take away :-)

Sebastian sagde ...

Uhm, gulyás-suppe - det er jo den ungarske nationalret ;) Opskrift findes på min hjemmeside.

Berliner brosten sagde ...

@Grønlandsposten
Arj, hvor sjovt at du også har boet i Berlin.
Jeg tror på, at der er MEGET der har ændret sig og stadigvæk gør. Det er jo næsten umulig at tage et billede uden at der er en kran med på det ;-)

@Sebastian
Tak for tippet. Har du flere af dem?

Sebastian sagde ...

Flere opskrifter på ungarsk mad?
Tjah - der er også den ungarske julekage. beigli. Du skal bare klikke dig lidt baglæns fra suppen.
Og jo jo, der er flere - kunne jo se at tage mig sammen og få lagt nogle flere ud.

Eller mente du flere hjemmesider?

'dem' er da så upræcis en reference, sagde lingvisten ;)

Berliner brosten sagde ...

@ Herr lingvist ;-)
Jo, det kan du da have ret i, at det ikke er nemt at forstå...
Med "dem" mente jeg i dette tilfælde ikke just ungarsk mad, men hurtige opskrifter. Jeg er ikke just til supper...

Knorre sagde ...

Hej. Faldt lige over din blog, som jeg nu læser med stor interesse, idet vi meget ofte besøger vores lejlighed i området tæt på Boxi. Bor du i Simon Dach str. et sted, eller i det mindste tæt ved??
Hilsen den nysgerrige.....

Berliner brosten sagde ...

Ja, lige netop ;-)