søndag den 18. januar 2009

Om uindbudte gæster

Jeg synes nu ikke, at jeg er et specielt uvenligt eller ugæstfrit (hov hov, er det lige rigtigt? Altså ordet mente jeg, findes det?) menneske, men der findes situationer, der kunne jeg godt minde lidt om en autist, moderat vel at mærke, men autist...(og jeg kender autister i alle afskygniger - lige fra dem der er smarte i låget hen til dem, der slår sig selv i låget!) Jeg kan ikke snuppe det, når der kommer uventede gæster - hvis de ikke lige hører til den håndfuld, der må komme hvornår de vil. Endnu værre er det, hvis disse inviterer sig selv...Jeg ka' ikke ha' det!
Og jeg har sådan en mindre søndagssyndrom - jeg foretrækker virkelig at tilbringe søndag aften stille og roligt med kæresten. Det er den bedste måde for mig at få lagt kursen ind på den følgende uge...

Nå, men som i jo nok kan tænke jer - så havde vi denne aften fornøjelsen af uventede gæster. En af kærestens veninder ringede og fortalte, at hun skulle bringe datteren til Berlin - ja, de bor et eller andet sted i omkredsen, altså helt ude på landet forstår sig -, nemlig til Oasis-koncert. De spiller her iaften i en location lige om hjørnet (langsomt spørger jeg mig selv, hvor mange hjørner vi egentlig har?). Datteren ville desværre ikke have Mutti med til koncerten og ja og så kunne hun da lige komme et smut forbi til aftensmad og lige snakke og hygge lidt...Alt dette frembragte hun i turbotempo og sluttede med: "var det ikke en god ide?" Ja og så er det jo lige, at man ikke nogen rigtig røv i bukserne og siger: "Nej, det syns jeg måske ikke lige...". Det ville jeg heller ikke have haft, så kæresten og jeg tog den sammen derfra...

Denne veninde er et fint menneske og alt muligt, det er hun virkelig, men hun er også sådan lidt anstrengende. Hun er nemlig just blevet skilt og nu udstråler hun det der: Juhej, livet er en fest, jeg er ung, jeg er fri, jeg er trendy ... Ja og det hele virker sådan lidt hyperaktivt, sådan lidt damp-agtigt. Og dampbørn og autister, det er lidt af en brisant blanding!

Kæresten synes nu ikke, at det hele var så galt endda - først da veninden spiste næsten al silden fra mamas røde kors pakke (og jeg kan altså ikke li' sild)
Men hvad er der at sige til det: Ja, sådan kan det gå, når man ikke kan sige nej i en fart! ;-)
Og nu vil jeg hen på fifaen og kigge håndbold. Om i tror det eller ej - en af de tyske sportskanaler viser Danmar-Serbien her klokken 21.15. Er det ikke fantastisk?

7 kommentarer:

Zette sagde ...

For det første er ugæstfri et fint ord - vil menes, at det absolut findes, selvom man ikke kan finde det på dsn.dk
Og jeg er MEGET enig med dig. Havde ubudne gæster, og hvorfor er det lige, at ubudne gæster altid er dem, man mindst gider se på netop det tidspunkt. Jeg ville i min lollandske ærlighed heller ikke have kunnet sige nej, men ville have fortrudt.

Vi har en enkelt fra ham jeg er gift meds familie, der bare lige pludselig er der. Og bliver, og bliver, og bliver og ikke er til at komme af med. Jeg er ikke så rar i den situation - men hvor er deres situationsfornemmelse? Det er pinligt - og ikke engang selvom man beder dem gå direkte, virker det med det samme.

Jeres besøgende lyder lige så anstrengende som vores, der udelukkende taler om sig selv. Meget trættende.

Berliner brosten sagde ...

Først og fremmest vil jeg lige sige 1000 tak for det link du kom med. Det er jo formidabelt. Det har jeg sgu været for dum til selv at finde! ;-)
Når jeg skriver med mine indlæg sidder jeg normalt med google.dk åben og Langenscheidts Taschenwörterbuch Deutsch/Dänisch. Jeg ved godt at det lyder som om det er løwn, men der er så tit ord hvor jeg kommer i tvivl...Men dsn.dk er da lige hvad jeg ledte efter.
Perfekt! Du er god for mig.

Okay - hernede har jeg så det store held ikke at kunne belemres af familie sådan lige pludselig, men der jo også nok andre ;-)

Zette sagde ...

Velbekomme. Jeg har jo læst både tysk og dansk på uni, så lidt må jeg jo bruge - og Dansk Sprognævns hjemmeside med retskrivningsordbogen på er bare så meget hurtigere end at bladre i bøger. Jeg bruger den også meget arbejdsmæssigt.

Man skal aldrig sige aldrig. Min søster og svoger tager af og til fra Nykøbing Falster på uanmeldt besøg hos svogerens forældre i Frederikshavn - det er ca samme distance som KBH-Berlin vil jeg mene :-D

Kan godt være jeg er god for dig. Du er til gengæld vildt dårlig for mig, for jeg har SÅ meget lyst til at tage til Berlin i februar, men der er sikkert koldt og alt muligt og jeg burde spare nogle penge sammen til noget 2x40 år i september og den slags....Meget, meget tarveligt med al den skønne snak om Berlin

Berliner brosten sagde ...

Min familie bor dybt i det mørke Jylland - der er forbindelsen til Berlin ikke så smart ;-)
Jamen Berlin i Februar er virkelig noget for hardliner. "Nur die Harten kommen in den Garten" ;-) Jeg havde besøg sidste år i februarferien og vi var lige ved at fryse rø... af på den obligatoriske sightseeingtour!
Så vil jeg da anbefale sommeren ;-)
Men du kan da bare finde på en anden by vi kan snakke om...

Grønlandsposten sagde ...

Hvis du mangler gloser, kan du også prøve www.ordbogen.com som er dansk/engelsk/tysk/fransk/spansk og den danske netorbog samlet ét sted. Det koster godt nok 100 kr. i abonnement om året pr. sprog, men den er god, synes jeg.

Zette sagde ...

Grønlandspost: Jeg bruger ordbogen.com på arbejdet, og du har ret - den er virkelig god og udbygget. Der er et enkelt dagligt gratis opslag, så du kan godt lure den lidt ud, Berliner, før du punger ud.

Berliner brosten sagde ...

@Grønlandsposten
Tak for tippet, men jeg er helt perfekt inddækket med dsn.dk
Den er hurtig og go til lige at tjekke om jeg er forkert på den...