mandag den 5. januar 2009

Velkommen til hverdagen!



Jotak, velkommen tilbage i hverdagen. Jeg skal da lige love for, at jeg kom rundt her til morgen! Jeg havde stillet mit vækkeur til at skulle køre på job med min egen bil og ikke med nogen af alle de andre muligheder der findes...men jeg havde ikke lige regnet med alt det sne der var faldet i nattens løb. Jeg er virkelig ikke meget for at køre i sne, især ikke sammen med alle de andre - hvis jeg var alene på vejen, okay, men ellers må jeg indrømme at være lidt af en bangebuks. Derfor måtte jeg så lige ændre planer, meget hurtigt ændre planer - en kop kaffe med jakken på og halvvejs ude af døren. Ich liebe es! :-(
Nå, men det var ikke blot mig der var blevet taget lidt på sengen af den her sne - også de offentlige transportmidler hang lidt i bremsen. Det er iøvrigt tradition her i Berlin - er der faldet ca. 3 fnug sne rykker de ud med nødplan! Også idag - S-togene kørte som et pund pølser dvs. køreplanen var helt hen i vejret og hvor meget elsker jeg at høre på brokkende berliner håndværkere klokken lort 6.20 om morgenen! Okay, idag var der alligevel ingen der drak øl i toget...(what a lucky day!) Alligevel lykkedes det mig at komme til Bahnhof Zoo uden al for stor forsinkelse og derefter i bussen. Dem der kender bustrafikken i Berlin, kan nok godt regne ud, hvilken skøn tur det blev! Holy moly, mere end en gang forbandede jeg min pyller-strategi og drømte om en rutsjetur i min egen bil...Jeg syns bare at der ligesom må være en forskel på tempoet om der ligger sne eller ej. Men det er måske bare mig!?!
Aber gut, jeg skal ikke klage - jeg kom da helskindet på job.
Men hvilken fed start efter 14 dages ro og fred!
Jeg hader stress lige fra morgenstunden af - wie die Pest!

Apropos ro og fred. Javel, slut med det idag da, men mine unger er sgu alligevel så søde! Lad mig lige få klargjort, at når jeg snakker om "mine unger" eller lignende, så mener jeg dem i min børnehaveklasse, men lad mig fortælle mere om dem en anden gang. Jeg skal vist lige ha forberedt lidt dit og dat...var der ikke et eller andet med noget engelsk? Ja, jeg er i god tid som altid ;-)


7 kommentarer:

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

hej Berliner brosten...

Jeg grinede rigtig meget af din sætning " S-togene kørte som et pund pølser"..du har humor....og så skriver du ret godt....ret perfekt dansk efter min mening...jeg kan godt lide at du blander sprogene...tysk og lidt engelsk med dansk...sådan er livet jo bare nogle gange....det er fedt at gøre, for ind imellem tænker man jo på andre sprog...

venlist fra Anita fra Hornbæk v. Randers

tankehal sagde ...

Hvad er det for en skole du er på ? engelsk - børnehaveklasse ? lyder spændende

Berliner brosten sagde ...

Hej Anita,
tak for dine søde ord. Interessant at du ikke ser nogle slemme problemzoner i mit dansk. Jeg har bare meget på fornemmelsen at det tit er noget værre dims jeg får brygget sammen...Men det var jo også med en grund til at åbne denne blog. I hvert fald er jeg ikke ude på at gøre mig vigtig...ligesom de teenagere der tilbringer 1 år i USA fx. og så knapt kan snakke dansk mere ;-) Fra jeg var 18 (nu 35) har jeg snakket tysk som førstesprog. Men jeg håber da at kunne komme lidt mere ind på den rigtige bane igen...Jeg elsker også at blande sprogene sammen og det er for skønt at der er nogen der syns om det! Tak igen.

Berliner brosten sagde ...

Hej tankehal,
det er en Rudolf-Steiner-skole. Jeg ved ikke om det siger dig noget eller meget? Jeg kom også lidt tilfældigt ind i det. Jeg er egentlig uddannet - ja, hvad hedder det nu lige? Altså jeg har undervist handicappede i flere år, men da jeg flyttede til Berlin kunne jeg ikke finde nogen stilling der passede mig. Men så fandt jeg den her skole, altså for "normale" børn (findes der virkelig normale børn?) I Berlin kommer børnene i skole, når de er 5, hvilket efter de flestes mening er lige tidligt nok. Vi har derfor indrettet en slags børnehaveklasse, eller broklasse som vi kalder det. Bro mellem børnehave og skole. Børnehaveklasse som i Danmark findes ikke her, men det jeg laver er meget i den stil, derfor kalder jeg det også sådan. Okay, vi har også engelsk og russisk ;-) men ellers leger vi meget, bager, snitter, maler etc. etc.
Er du klasselærer? Hvilke fag underviser du?
Totalt underligt, men jeg kender ingen danske lærere - altså udover dem jeg selv har haft, men de var ikke just berømte ;-)
Skønt med lidt udveksling her...

Vita sagde ...

Hej Brosten.. he he.. godt navn til en blog!
Jeg siger tak for kommentaren og glæder mig til at følge lidt med i hvad der sker i Berlin!
Jeg kan se du har fundet Røvkassen (Dortes smadderkasse) - så er du helgarderet. Der ved man alt!!! Næsten!
God vind med bloggen. Det er skægt når man først er kommet i gang!

tankehal sagde ...

jeg er på en "normal" folkeskole :-) hvis sådan en findes mere i DK ?
for vi har sørme også mange problemer og mange børn med problemer at slås med
Jeg er klasselærer i en 2.kl har engelsk historie og geografi på linje.

Sebastian sagde ...

Hejsa (fundet dig via din kommentar hos Tankehal, så kom ikke og sig, at du ingen læsere har ;-))

Du skriver da helt hæderligt (med god jydsk underdrivelse), selvom du er udenlandsker ;) )

Ja jeg hørte godt, at I også fik sne.

Nå ja, herhjemme har de altså engelsk og tysk fra 1. klasse i Steinerskolerne, så det er jo ikke noget særligt ;))

God vind med bloggeriet.