lørdag den 21. februar 2009

Belønning efter gjort arbejde...

Denne weekend var der jo dømt "overarbejde" på skolen. Vi havde et arrangement, en såkaldt "pædagogisk weekend", for alle de nye forældre, der eventuelt vil putte deres små søde i vores skole her til sommer... Ved denne lejlighed blev der holdt en del små foredrag om de forskellige fag, om de forskellige årgange, om selve konceptet osv. og der blev tilbudt små arbejdsgrupper, hvor forældrene selv kunne prøve lidt af. Og hey, hvem har ikke lyst til lige at male et akvarelbillede sådan en lørdag eftermiddag?
Min præsentation gik fint og jeg fik i det mindste at vide, at forældrene nu havde et godt indblik i vores børnehaveklasse-koncept. Det eneste problem var, at min "fortaler" talte i aaaaaaal for lang tid og derfor måtte jeg ligesom smække lidt turbo på, men det var også okay og jo egentlig bedre for min stemme.
Det skønneste ved denne lørdag var dog ikke, at det hele gik så vel - jo, det var også dejligt, men endnu skønnere var det, at kæresten hentede mig.
I mellemtiden havde hun endda fået fat i en gave til mig. Uden nogen grund, bare fordi. Bare så sødt og det gav mig et ordentlig lykkesus i maven!
På vej hjem kom vi forbi en af mine ynglingscafeer, nemlig "das schwarze Cafe". Og der droppede vi så lige spontant ind...



Det har også lidt med noget sentimentalt halløj at gøre. Det var nemlig den første cafe jeg/vi var på, da jeg var i Berlin for allerførste gang for ca. 3 år siden. Dette sted har ikke engang en rigtig hjemmeside, men det behøver det heller ikke. Dette sted er absolut kult! Så hyggelig, åben døgnet rundt, lækker og billig mad, lækre kager, coole tjenere og nogle meget spooky/spacy toiletter.


Og lad mig så lige præsentere jer for en total delikatesse, nemlig KiBa. En blanding af Banan -og kirsebærsaft/nektar. Jeg har aldrig mødt det i Danmark, men måske jeg bare er kommet de forkerte steder? Ich weiß nicht. Hernede har jeg faktisk også kæmpet imod meget længe. Banansaft er da helt hen i vejret og absolut ikke på min liste over drikkeværdige genstande. En banan i ny og næ, jotak, men flydende? Nein Danke! Men i den her blanding med kirsebær...es ist sowas von lecker! Og det ser fantastisk ud. Hvis den er blandet rigtig godt, ser det ud som den flotteste marmorering. Jeg tog da også et billede af glasset, men blot med mobilen, så det er ikke så vellykket, men måske i kan se det alligevel? Ved siden af står den obligatoriske Latte Macchiato ;-)


Hvad har i af ynglingsblandinger?
Fortæl fortæl...

7 kommentarer:

Grønlandsposten sagde ...

Tyskland er jo et rent mekka hvad angår saft og juice! Er ikke så meget til det, men hindbærsaft/smoothie er jeg helt med på.

Du er næsten lige så heldig som mig at få lov at tage på arbejde på en lørdag. Afslutningen på din dag lyder dog noget mere interessant end mig. Er fortsat alene hjemme og dumpet ned i sofaen. Og skal tidligt i seng. God søndag!

Klidmoster sagde ...

Hej Berliner brosten.
Favoritten fra den lokale juise-pusher i Århus er lige nu: rødbede, ingefær, æble, gulerod & appelsin. Knald godt. Men banan-kirsebær lyder som noget der skal prøves.
Mvh Malou

Klidmoster sagde ...

Øh, juice-pusher :-)

Zette sagde ...

Jeg er ikke til shake, smoothie, juice og den slags. Jeg kan da godt nyde friskpresset appelsin, men ellers... få det ned, kan jeg, men det vil ikke virke for mig.

Men en god Hefe-Weisse med grapefrugtsaft, se så begynder det være absolut brugbart en varm sommeraften.

Dagen lyder da ellers helt okay - og godt dit oplæg gik godt. Sød og opmærksom kæreste, du har der. Jeg sætter cafeen over mine "muss besucht werden" ved næste Berlintrip

Berliner brosten sagde ...

@Grønlandsposten
Ja, jeg syns da også at jeg var lidt af en vinder med arbejde lørdag, not! ;-) Men okay, i det mindste har jeg så da kæresten at hygge med bagefter. Jeg føler med dig!
Også god søndag til dig.

@Klidmoster
Hej og velkommen til ;-)
Den der dring du beskriver lyder ret lækker - lige bortset fra ingefær. Det dutter slet ikke for mig. Men prøv at blande dig en KiBa...der er altså lidt afhængigedsfaktor i det!

@Zette
Den liste bliver da længere og længere, gør den ikke? ;-)
Det der øl med grapefruitsaft - det lyder til noget, vi må komme tilbage til på et eller andet tidspunkt, mhm...

parnas sagde ...

Altså den café - den må jeg/vi besøge, næste gang vi kommer til Berlin. Jeg har ingen yndlingssmoothie, kan godt lide juice i mange afskygninger, men presset kan jeg godt sige hindbær ;-)

Berliner brosten sagde ...

@Parnas
Jamen den cafe kan virkelig varmt anbefales...plus ca. 100 andre skønne cafeer, men det er så en anden historie ;-)