mandag den 23. februar 2009

Berlin goes Hollywood und so...

Idag er Berlin helt fremme i nyhederne, i aviserne, i radioen osv. Det har nemlig været en ret så indbringende weekend, hvor berlinere har hentet priser både her og der.
I nat fik en vis hr. Jochen Alexander Freydank (never heard of him before) en oscar for sin kortfilm "Spielzeugland" og det er alligevel ret så godt gået. Det var vist ikke mange, der havde ham på regningen og jeg synes godt om en sådan overraskelse. De fleste tyske film, der vækker international opsigt handler om 2. verdenskrig i al sin gru og også denne. Jeg går ellers ikke så fantastisk meget op i det der oscar-dims. Jeg vil da gerne vide, hvem der vinder hvad, men ellers er jeg ret så leidenschaftslos omkring det.

Noget helt andet var det med den kæmpefest, der fandt sted lørdag aften i o2-world (ja, og også den ligger lige om hjørnet ;-). Det handlede om det tyske svar på grammy og brit-award, nemlig den tyske musikpris, Echo.
Mein Gott, sikke en masse megastjerner! Depeche Mode (ikke min stil), U2 (okay, et nummer eller 2), Katy Perry (jeg får fnat), Amy McDonald (I love her), Paul Potts (?!), osv. osv. Men aftenens støvsuger var en vaskeægte berliner, nemlig Peter Fox. Han er solo undervejs i øjeblikket og er ellers medlem af en af de mest kendte berliner grupper, nemlig Seeed. Han/de repræsenterer musikstilen "dancehall", der groft kan beskrives som en blanding af reggae og hiphop. Peter Fox synger om livets gang, om det beskidte Berlin som han alligevel elsker osv. Det er perfekt musik til bilen og helt igennem ubesværet godt humør musik, selvom teksterne er ret så interessante. Jeg vil kalde det typisk "gute Laune Mucke" ;-)
Lær Peter Fox at kende her. Hans album hedder iøvrigt "Stadtaffe" og han mener, at vi alle er nogen "by-aber".
I like that!

Måske de videoer mere er noget for germanofile, ich weiß nicht...
Men tag da chancen og lyt engang:






Hey, ich bin gerne ein Stadtaffe, uga uga! ;-)

2 kommentarer:

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

Peter Fox er godt..fede tromme-synkron-spil....sjove tre-synkrone-blomsterhoveder...sjov orm med rytme....i nummeret Haus am see....
Og Peter Fox udviser en skøn selvsikkerhed i nummeret Alles Neu, igen med en superfed rytme
(rytmen er altså bare lige mig)....han går rent ind her i engen hos mig....

Berliner brosten sagde ...

Arj hvor skønt at du kan li ham! Jeg er også vild med rytmerne! Og ja, jeg er også lidt glad for den der orm ;-)