mandag den 16. februar 2009

Ich möchte ein Eisbär sein...

Vinteren er tilbage i Berlin og jeg er bare så træt af det! Jeg syns virkelig, at vi har haft nok vinter i denne omgang. Men i morges, da jeg kiggede ned fra balkonen, så jeg en fredelig gade pakket ind i et tykt lag sne og i gadelygternes lys, så man endnu mere sne komme dalende ned. (okay okay, indrømmet - det så smukt ud, nå!)
Her besluttede jeg så, at droppe bilen for idag og det fortrød jeg da heller ikke, i hvert fald ikke i morges. Da jeg skulle fra arbejde var det lidt en anden sag - der ville jeg gerne have haft bilen. Den her sne idag er nemlig af den der sjip-sjap slags, der straks forvandler sig til snask og vandpytter. Mine bukser var bare våde næsten op til knæene!
Mine unger var begejstrede og de byggede snemænd som gjaldt det liv og død! Det er meget sjældent at de leger sammen alle sammen, men idag lykkedes det. Her to af resultaterne:


Flot ikke?

Midt i alt det her vintersnak kom jeg i tanke om en sang, der var ret så fremme sidste år (eller var det forrige?), den var ikke i de der charts eller noget, men den blev spillet en del hos de alternative radiostationer.
Sangen hedder: "Ich möchte ein Eisbär sein..." og er i denne version er den sunget af gruppen Nouvelle Vague. En fransk gruppe, der bla. har smækket lidt bossa nova sound på en masse new wave hits fra 80'erne.
Originaludgaven er fra gruppen Grauzone (kan høres her), der var helt fremme i skoene under "Neue Deutsche Welle", ja, det var altså ikke bare Nena og sådan, vel?

Jeg foretrækker helt klart den her bossa nova version og jeg må så lige tilstå, at jeg er sådan lidt smålun på sangerindens tysk med fransk accent.
Men hør gerne selv:




Hvad med jer - Wollt ihr auch ein Eisbär sein?


6 kommentarer:

Zette sagde ...

Næhh, tak, jeg vil meget hellere være delfin. Noget med varmt vand og sol. Jeg synes sne er pænt, men det gør livet alt, alt for besværligt for mig. I går fik vi snak i KBH-området, og i nat frøs det 9 grader - dvs sne-isdækkede-glatte veje og fortove - ikke i orden for sådan en som mig.
Glæder mig til at høre sangene, når jeg har mere tid senere....
Fine snemænd i øvrigt!

Zette sagde ...

Okay, jeg har sagt det før, Berliner. Du er en meget ond kvinde. Nu har jeg brugt foreløbig en time på det der NDW-link - http://de.wikipedia.org/wiki/Liste_der_Bands_der_Neuen_Deutschen_Welle - det vækker minder af allerværste tyske skuffe fra min pure ungdom. Jeg må lave et blogindlæg med diverse grumme youtube-link. Vi taler: Münchener Freiheit, Trio, Markus, EAV og den slags. Slemt, slemt.

Marina sagde ...

Sikken dejlig skov du har baggrunden på dit billede med snemændende. Det er sjovt men jeg havde slet ikke forbundet dig og Berlin med en baghave skov og skulle faktisk til at skrive at sne og vinter altid er værre i store byer.

Berliner brosten sagde ...

@Zette
Jamen, hvis det skal være på den måde, så er jeg da gerne ond tror jeg ;-)
Godt nok at du fik lidt youtube-foder...og sådan en lille udflugt til/i(?) fortiden er da heller ikke at kimse af, oder?

@Marina
Jamen, det er skam heller ikke nogen baghaveskov, altså ikke min baghave. Jeg bor jo "inde midt i". Billedet er taget fra på skolen, hvor jeg arbejder. Den ligger perfekt imellem skov og vand!

parnas sagde ...

Sjovt at høre tysk musik igen. Det er ved at være mange mange år siden. Husker i 1993, da jeg boede i Marburg i et semester, at jeg hørte Herbert Grönemeyer "Männer" og de sange fra den CD, som den er på ;-) I Berlin, hvor jeg var på studietur 1 måned, før muren faldt altså 7.okt. på DDRs fødselsdag, var vi inde på Gripps Theater og se "Linie 1", som vi også gennemgik i tysktimerne efterfølgende. Linie 1 har jeg på vinylplade og hører den en sjælden gang imellem. Elsker at skråle højt på tysk, det er bare så fedt! Men indrømmet mit kendskab til tyske sange ligger på et slemt lille niveau, næsten pinligt at indrømme ;-) men jeg vover pelsen.. mach´ s gut!

Berliner brosten sagde ...

@Parnas
Der findes faktisk meget godt tysk musik, okay, det er måske lidt overdrevet - der findes en del okay tysk musik. Herbert Grönemeier er jo en superstar hernede og han har ind imellem også nogle ret gode tekster, men jeg kan slet ikke snuppe hans stemme ;-)