søndag den 1. februar 2009

Kulturkaufhaus

Igår var vi lige et smut inde hos Dussmann i Friedrichstrasse, Østberlins Shoppinggade. Dussmann er vist nok Tysklands største medievarehus. Der er åbent fra mandag-lørdag fra 10-24 og der kan man så gå amok på 5 etager med bøger, cd og dvd.
Tilhørende er også en forretning med noder og en lille biks med kalendere, papir og skriveredskaber( I love it!).
Ligegyldig hvilken musiksmag man har og ligegyldig hvilken mærkelig hobby man nu end dyrker - her finder man bare ALT!
Her et billede af underetagen, der udegående handler om klassisk musik:



Det dejlige er, at de folk der arbejder her også forstår hvad de snakker om. Hvis man lige leder efter en eller anden speciel optagelse af hvad ved jeg for et værk, så kan man godt komme til at rende lidt forvirret rundt...så hellere spørge en af de kloge ;-)
Det var lidt sværere at tage billeder af etagerne med bøger - der var bare så mange mennesker undervejs med snuden i en eller anden bog.

Sådan et bord med bøger er noget af det skønneste der findes. Jeg elsker bøger, at læse dem, at se på dem, ja at røre ved dem!
(Nej, jeg er ikke i behandling!)



I hvert fald er det nærmest umuligt at komme derfra uden en pose med et par lækkerier i hånden. En af de cd'er jeg fik med vil jeg forestille en af de kommende dage. Jeg har brugt det meste af denne søndag eftermiddag på at sortere i dem jeg havde i forvejen. Når man bor sammen med en musiklærer/musiker/musikfanatiker og når man selv er med i den sidste kategori - ja, så får man alligevel samlet lidt her og der...og jeg hører til dem der gerne bygger stapler istedet for at smide den sidste hørte cd tilbage i reolen.
Men det gør nu heller ikke så meget - jeg havde nemlig hjælp på idag:
Af ham den lækre her: musikelskeren Mori, süüüüß!

Gør det så noget, at man er lidt sjusket?

4 kommentarer:

tankehal sagde ...

Gud perfekt bøger til mig musik til min musik gale mand !! vi kommer :-)

Grønlandsposten sagde ...

Paradis :-D Køber altid bøger, når jeg er i Tyskland, de er simpelthen så billige!

Zette sagde ...

Den er nu - også - sat på listen over - ting vi gør næste gang vi er i Berlin. Har jo en del tyske bøger i reolerne fra tysk-studiet, men de er så ikke lige opdateret de sidste 10 år - og der er uforholdsmæssigt meget "klassisk" litteratur i mellem: Schiller, Goethe, Kafka, Mann, Rilke, Frisch, Wolf osv....
Trænger vist til en modernisering der.

Berliner brosten sagde ...

@Tankehal
Jamen, det ER perfekt! Så kom i bare afsted ;-)

@Grønlandspost
Ja, det kan du have ret i. Men der bliver jo også lavet et par eksemplarer mere end i bette Dk. Jeg synes især om de lettere Taschenbücher

@Zette
Husk lige at planlægge det besøg med rigeligt tid. Det er altså et slaraffenland og man kan nemt komme til at tilbringe en eftermiddag der...
Og ja, der findes en masse "nye" klassikere. Bare spørg - jeg har eksperten lige her ved siden af ;-)