torsdag den 26. februar 2009

Om hemmeligheder og rutsjebaner...

Nu må det være nok med talepædagog og diverse for denne her uge. Selvom mit "stemmeproblem" indtager en hel del plads lige i øjeblikket, så skal det nu altså heller ikke fylde det hele, velda?
Selvom jeg er lidt begrænset i arbejdet med ungerne, så er det da virkelig en ren fornøjelse, at være sammen med de små gutter. Her tre dejlige episoder fra ugen der næsten er gået. (Guuuud ja, imorgen starter weekenden, yes!)
  • Idag havde to af ungerne en hemmelighed. Og det er da helt okay, men selvfølgelig koketerede de også med det, så de andre blev godt og grundigt nysgerrige. En af dem, ham Emil der, kunne slet ikke snuppe, at han ikke var indviet og på et tidspunkt tog jeg ham i at sige til den ene:"Hvis du fortæller mig jeres hemmelighed får du mit fly!" (sådan et plasticfly som han har i lommen af og til). Den trak ikke og så kom den her:"Hvis du ikke fortæller mig det, er vi ikke venner mere!" Så var det at jeg blandede mig og sagde, at han skulle lukke arret (altså, jeg sagde det selvfølgelig pænere, klart!) og lade de to hemmelighedskræmmere være i fred og at han ikke absolut skal vide alting. "Jo jeg skal", råbte knægten, "det har min mor selv sagt, at jeg skal!". Jeg svarede ham, at han lige kan hilse sin mor fra mig og sige, at det skal han bare ikke. Derpå kom det ganske tørt fra en helt fjerde knægt, der åbenbart havde lyttet til samtalen:"Joooow, lærere er jo os' klogere end forældre, ikk?" Uha, den måtte jeg grine lidt af da. Mit svar? Æh, jo, det var vist mere en mumlen i skægget ;-)
  • Forleden fortalte en af piger at hun havde været med sin far i svømmehallen. Og der var en rutsjebane som hun altså rutsjede ned af og den var (hold jer lige fast!) 2 centimeter høj! Der gik bare et sus igennem klassen, nøøøøøj og wooooooow og så var der ellers helt stille! Ja, de skulle da vist lige sluge den her fantastiske præstation. Indtil en pige så dog alligevel mandede sig op og sagde:" Det havde jeg altså også turdet!" "Os mig" "Os mig" kom det så fra alle munde. Ååååh hva, så sødt det der småfolk!
  • Til sidst et billede som to piger malede idag på vores lille maletavle. Idag regnede/regner det i Berlin bare fra a-å, så dette var ganske opmuntrende og et lille håb om forår (sommer) spirer i mig.
Se selv:

3 kommentarer:

Zette sagde ...

Når man som mig ikke selv er begavet med unger så tæt på, så er det altså skønt at læse om alle de perler "dine" unger leverer. Tak for smilet, Berliner!

Vibeke sagde ...

Åh de skønne børn, det må ind imellem være svært at holde masken.
Jeg sidder i hvert fald og smågriner.
Mvh. Vibeke

Marina sagde ...

Skønne, skønne historier. Tak fordi du delte dem. Muligvis (men kun muligvis) havde jeg også ture prøve den der farlige rutsjebane....