tirsdag den 17. marts 2009

Brandalarm og gode manerer...

På vores skole øver vi ca. 2 gange om året brandalarm. Den ene gang ved lærerne det, den anden gang ikke. Idag vidste de det ikke...Og jeg sad her så hyggeligt midt i frokosten med de små, da en forfærdelig hylende tone overdøvede alle samtalerne. Jeg kiggede rundt i en masse angstfyldte øjne og sagde:"Rolig nu, vi skal lige en tur udenfor. I skal beholde hjemmeskoene på, bare ud. Nu!" De reagerede allesammen så flot og trottede ud i skolegården. Det var en ret vild oplevelse for alle de andre klasser kom jo mosende ud mod døren og de er altså allesammen meget større og ikke noget med at tage hensyn.
Udenfor fik jeg stillet dem sammen rundt om et træ og da jeg så talte dem, opdagede jeg, at der manglede 2 piger. Mig spurtende ind igen ( i det heldigvis ikke brændende hus!) for at lede efter de to. Den ene pige kom mig i møde, hun havde da lige hentet sine vinterstøvler! Lige bagefter kom den anden mig i møde med en lærer, der havde hentet hende fra toilettet, hvor jeg var på vej hen. Så blev alle klasser tjekket og så var hele aktionen også allerede forbi. Officielt forbi - for hos os i børnehaveklassen begyndte aktionen først sådan rigtig. Hold da op, hvor var de bare helt oppe og ringe de små! De snakkede råbte allesammen i munden på hinanden og jeg var da lige ved at gå ud af mit gode skind!. De havde bare 100 spørgsmål og bemærkninger. Et par af dem rystede endnu og en pige sagde: "Arj, føl lige mit hjerte. Det banker helt vildt!". Og så måtte jeg til at føle på 12 små brystkasser og der var godt nok et par små hjerter, der bankede i noget turbotempo!
Jeg droppede vores udetid og afholdte en spørgetime istedet.
Der var godt nok trang til at få snakket igennem.

Pige 1: "Tænk nu, hvis hele skolen brændte. Ikke bare et lille hjørne af den!"
Pige 2: "Gud ja, eller tænk, hvis hele Berlin brændte!"
Pige 1: "Orv ja, eller hele Tyskland!!!"
Pige 2: "Arj, sikke noget pjat, Berlin er jo større end Tyskland!"

For de fleste af ungerne, var det meget vigtigt at få understreget, at jeg nok skal passe på dem, at det er min største opgave og at der ikke sker dem noget. Og skulle det nogen sinde brænde, så handler det i første linje om at redde alle de mennesker, der er i huset.
Pige 1: "Ja nemlig, pyt så med at min dukke brænder. Jeg kan jo få en ny, men hvis børnene brænder..." (den sætning fik hun ikke lige afsluttet)
Pige 2 til mig: "Jamen, det ville jo være værst for dig, alle dine sager, din mobil og alt sådan noget!"

En af drengene overvejede meget, om vi nu også klarer at komme ud til tiden, hvis det nu skulle brænde. Jeg forklarede igen (for ca. 24. gang), at jeg da nok skal sørge for, at vi alle kommer ud i rette tid.
Dreng 1: "Jamen, hvad gør vi så, hvis du nu lige er på toilettet?"
Alle andre: "Jaaaa, hvad gør vi så?"
Mig: "Jamen søde venner, har jeg nogensinde tilbragt flere timer på toilettet?
Jeg vil da straks springe derfra og spurte ind og hente jer."
Dreng 1: "Også uden at vaske hænder?"
Mig, lidt forvirret: "Ja, det kan du lige tro. I tilfælde af brand ville jeg ikke vaske hænder!
Pige 1: "Narj, det kan du jo os' bare gøre bagefter så".
Mig: "Ja nemlig!"

Åha hva, de er sgu godt nok søde og hvad kan vi så lære vi af det?
Glem aldrig dine gode manerer!

10 kommentarer:

Vibeke sagde ...

Kære Gitte
Jeg kan godt forstå, at man er nødt til at holde de brandøvelser, det er nødvendigt, men jeg har nu lidt ondt af de børn, de bliver sgu så bange, hvilket man også godt kan sætte sig ind i.
Det må være lidt af et arbejde, at få dem ned på "jorden" igen, du har sikkert fået din sag for, men så midt i det hele, så kommer der som sædvanlig, hvor børn er involveret, en masse guldkorn.
Det er vel også en af grundene til, at du holder af dit job.
Knus
Vibeke

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

nej hvor er de søde....og godt med en spørgetime istedet for...skønneste børn du har dig....og godt med de der øvelser...

Zette sagde ...

Husk også: Der skal mindst være brand for ikke at vaske hænder, når du har været på potten :-D

Vita sagde ...

Jeg er vild med dine historer fra børnehaveklassen. De er såå sjooove. Det virker bestemt som om du er en meget nærværende og omsorgsfuld lærer. :-)

Berliner brosten sagde ...

@Vibeke
Ja, det er faktisk lidt synd. Min sidste klasse var nærmest ligeglad, men den her da slet ikke. Det har med sikkerhed også været stort tema hjemme idag. Men du har ret, alle de guldkorn der kommer, det er så skønt!

@Anita
Jamen, det blev jeg simpelthen også bare nødt til. De var da helt rundt på gulvet des små søde...Men vi fik vist nogenlunde styr på det hele. Dvs. jeg er spændt på at høre hvad forældrene fortæller imorgen.

@Zette
Haha, den var go og jow, det kan du ha helt ret i ;-) Heldigvis kan jeg da i det mindste få lov til at gå på potten alene - ellers skulle de små engle nu nok minde mig på det der med sæben...

@Vita
Jamen de er sgu da for sjove de små. Men til tider er jeg altså også lige modsætningen til det der omsorgsfuld osv. Nenn mich Hexe! ;-)

Grønlandsposten sagde ...

Det var en sød historie fra det virkelige liv! De siger altså nogle sjove ting, de små.

Marina sagde ...

Fantastisk beskrivelse af en oplevelse der har brændt sig fast hos børnene. Det lyder som om du klarede det formidabelt og jeg tror det vil efterlade dem med større tryghed også selvom de lige nu måske er lidt oprørte.

Berliner brosten sagde ...

@Grønlandsposten
Ja, det gør de helt sikkert. Jeg er faktisk glad for at kunne berett om det på bloggen her, så glemmer jeg det da ikke...

@Marina
Jamen, det var simpelthen et kæmpe tema. Også idag havde vi mange små samtaler om det. Og flere forældre fortalte, at de havde haft det oppe og vende hjemme, mange gange!

Fru Lipka sagde ...

Kære Gitte.
Pudsige stoore tanker i de små hoveder :o)
Åh hvor er det sjov læsning!
Kh. Susanne

Berliner brosten sagde ...

Ja, de kommer altså godt nok med mange gode de små. Men heldigvis - for det er da med til at forsøde hverdagen!