Brandalarm og gode manerer...

På vores skole øver vi ca. 2 gange om året brandalarm. Den ene gang ved lærerne det, den anden gang ikke. Idag vidste de det ikke...Og jeg sad her så hyggeligt midt i frokosten med de små, da en forfærdelig hylende tone overdøvede alle samtalerne. Jeg kiggede rundt i en masse angstfyldte øjne og sagde:"Rolig nu, vi skal lige en tur udenfor. I skal beholde hjemmeskoene på, bare ud. Nu!" De reagerede allesammen så flot og trottede ud i skolegården. Det var en ret vild oplevelse for alle de andre klasser kom jo mosende ud mod døren og de er altså allesammen meget større og ikke noget med at tage hensyn.
Udenfor fik jeg stillet dem sammen rundt om et træ og da jeg så talte dem, opdagede jeg, at der manglede 2 piger. Mig spurtende ind igen ( i det heldigvis ikke brændende hus!) for at lede efter de to. Den ene pige kom mig i møde, hun havde da lige hentet sine vinterstøvler! Lige bagefter kom den anden mig i møde med en lærer, der havde hentet hende fra toilettet, hvor jeg var på vej hen. Så blev alle klasser tjekket og så var hele aktionen også allerede forbi. Officielt forbi - for hos os i børnehaveklassen begyndte aktionen først sådan rigtig. Hold da op, hvor var de bare helt oppe og ringe de små! De snakkede råbte allesammen i munden på hinanden og jeg var da lige ved at gå ud af mit gode skind!. De havde bare 100 spørgsmål og bemærkninger. Et par af dem rystede endnu og en pige sagde: "Arj, føl lige mit hjerte. Det banker helt vildt!". Og så måtte jeg til at føle på 12 små brystkasser og der var godt nok et par små hjerter, der bankede i noget turbotempo!
Jeg droppede vores udetid og afholdte en spørgetime istedet.
Der var godt nok trang til at få snakket igennem.

Pige 1: "Tænk nu, hvis hele skolen brændte. Ikke bare et lille hjørne af den!"
Pige 2: "Gud ja, eller tænk, hvis hele Berlin brændte!"
Pige 1: "Orv ja, eller hele Tyskland!!!"
Pige 2: "Arj, sikke noget pjat, Berlin er jo større end Tyskland!"

For de fleste af ungerne, var det meget vigtigt at få understreget, at jeg nok skal passe på dem, at det er min største opgave og at der ikke sker dem noget. Og skulle det nogen sinde brænde, så handler det i første linje om at redde alle de mennesker, der er i huset.
Pige 1: "Ja nemlig, pyt så med at min dukke brænder. Jeg kan jo få en ny, men hvis børnene brænder..." (den sætning fik hun ikke lige afsluttet)
Pige 2 til mig: "Jamen, det ville jo være værst for dig, alle dine sager, din mobil og alt sådan noget!"

En af drengene overvejede meget, om vi nu også klarer at komme ud til tiden, hvis det nu skulle brænde. Jeg forklarede igen (for ca. 24. gang), at jeg da nok skal sørge for, at vi alle kommer ud i rette tid.
Dreng 1: "Jamen, hvad gør vi så, hvis du nu lige er på toilettet?"
Alle andre: "Jaaaa, hvad gør vi så?"
Mig: "Jamen søde venner, har jeg nogensinde tilbragt flere timer på toilettet?
Jeg vil da straks springe derfra og spurte ind og hente jer."
Dreng 1: "Også uden at vaske hænder?"
Mig, lidt forvirret: "Ja, det kan du lige tro. I tilfælde af brand ville jeg ikke vaske hænder!
Pige 1: "Narj, det kan du jo os' bare gøre bagefter så".
Mig: "Ja nemlig!"

Åha hva, de er sgu godt nok søde og hvad kan vi så lære vi af det?
Glem aldrig dine gode manerer!