tirsdag den 24. marts 2009

Intet nyt fra stemmebåndsfronten, leider...

Idag var jeg så endelig til den her kameraundersøgelse. Jeg havde tid 15.45 og var den 3. patient. Hvornår kom jeg til? Klokken 16.30! Armen, man kan altså også overdrive det der med at tage sig tid til patienterne. For pokker, jeg hader da de der venteværelser og den eneste læsning der var at hente her, var et magasin om plejehjem. Aha! - Altså hvem der havde fødselsdag, hvornår den næste videoaften skal finde sted, en artikel om opfinderen af kaffefilteret osv. Jamen, det var virkelig fantastisk, hvilken underholdning - tiden fløj bare afsted (not!)

Men da jeg så først kom ind til fru dr. M., der glemte jeg alt om, at jeg havde kedet mig. Jeg elsker jo mennesker, der ikke er mainstream, der har sådan en lille snert af noget forrykthed og fru dr. M. var sgu da noget så forrygende. Hun nikkede nemlig hele tiden, lidt ligesom en hest. Først tænkte jeg, at hun nok havde haft en lang dag og ligesom forsøgte at få løsnet musklerne lidt, inden hun kastede sig over undersøgelsen, men nej. Hun blev ved og det var sgu da en noget spøjs erfaring at tale med en, der sidder og nikker i tide og utide og altså ikke bare sådan et lille diskret nik - nej, sådan ret voldsomt faktisk. Men i samme øjeblik jeg fattede, at hun altså ikke løsnede musklerne, var hun mig sympatisk. Det var hun.
Heldigvis var hun også uden nikken meget flink og god til at forklare.
Efter at have kigget i næse og ører, fandt hun denne her pokkers lange pind med et kamera på spidsen frem. Så rykkede hun min tunge halvt ud af kæften på mig - hun skulle jo lige ha lidt plads til kameraet. Da det så var nede i halsen, skulle jeg sige en eller anden lyd - kan ikke huske hvilken, jeg koncentrerede mig totalt på min vejrtrækning og lige just, da jeg begyndte at hoste og harke (=opkastningsfornemmelse) fik hun endelig heflet det apparat ud igen! Huha, det var altså lige lidt ubehageligt. Men billedet som hun så viste mig på computeren var jo genialt, så det havde da betalt sig at lide lidt.
Desværre kom der ikke noget nyt ud af det. Hun viste mig det ødem som jeg allerede vidste, at jeg havde og at mine stemmelæber derfor ikke kan lukkes 100 % som de skal. Hun anbefalede endnu en runde stemmetræning (oh no!) og at jeg skal komme til undersøgelse hos hende mindst 1 gang om året. Hvis stemmen bliver værre, skal jeg komme straks. Hun mente, at det er meget svært at få ændret sine talevaner og at det er meget muligt, at jeg skal have gang i en operation på et eller andet tidspunkt (endnu mere oh no!).
Samtidig mente hun, at jeg nu i første omgang bare skal slappe af, gøre mit bedste og øve alt det jeg lærer hos fru B.

Jeg gik derfra med en sådan lidt mat fornemmelse - det er jo hverken fugl eller fisk.
Det er jo ikke just dårlige nyheder, men heller ikke gode. Hm, I don't know...
Lad os se hvad fru B. har at sige imorgen.
Fortsat god aften til jer derude!

3 kommentarer:

Vibeke sagde ...

Ja Gitte det var sådan mest en pose blandede bolsjer, både sure og søde, men der er jo ikke andet at gøre, end at fortsætte med at "lege" med Fru B. ja jeg mener i hopper, står på balancebræt, kaster med tennisbold, det er da en form for leg! Men jeg fornemmer, efter hvad du har fortalt, at du ind imellem rammer nogle toner/lyde, som du ikke kunne før, så noget gavn må det gøre.
Det er lidt ærgerlig, at den undersøgelse, ikke gav et bedre resultat.
Ih hvor jeg genkender det med at sidde i et venteværelse, det er rædselsfuldt, og når man nu har fået en tid, ikke!
Knus fra
Vibeke

Zette sagde ...

Jamen, Berliner, du oplever da noget. Jeg kan godt sætte mig ind i, at hvis der nu var noget synligt galt - mere synligt galt - så kunne det lige fikses, og så var det okay, og alt blev godt. Det er jo en ret naturlig trang, synes jeg. Men det hænger vist bare ikke nødvendigvis sådan sammen. Den der uvished og vadenrundtiingenmandsland er værre end en måske dårlig besked som "Du skal opereres", tit synes jeg, at det er nemmere at forholde sig til en konkret ting, som måske nok er ikke-rar, end noget der er helt uvist....

Rodet, jeg beklager, men jeg tror, du ved, hvad jeg babler om?

Berliner brosten sagde ...

@Vibeke
Ja, det var da en omgang blandede bolsjer, men du har ret - jeg må bare kradse på og øve flittigt med fru B. og så håbe, at det bliver bedre. Og indtil nu kan jeg da mærke fremskridt, så mon ikke det går...

@Zette
Jo, jeg forstår så udemærket, hvad du babler om ;-) Jeg hader også bare det der "hverken fugl eller fisk". Det er altså lidt nemmere at forholde sig til konkrete oplysninger - også selvom de måske er negative. Men det hjælper jo ikke at jamre rundt her - the show must go on!