mandag den 2. marts 2009

Sex er...?

Her en lille samtale fra mit frokostbord med ungerne idag.
Lille forklaring først. De der to, der havde en hemmelighed forleden, tuslede lidt videre idag og blev så tema for det ene hjørne af bordet.

Dreng 1: L. og C. er foreeeelsket!
L: Narhaj, det er vi ikke!
C: Nej, det er vi ikke, i hvert fald!
Dreng 1: Johow, det er i. Dem der har hemmeligheder lyver eller er forelsket!
Pige 1: Arj altså, så kysser de nok!
Dreng 2: Aaad ja og så nusser de med hinanden!
Dreng 1: Ja nemlig... og så... og så har de også sex!
Pige 1 og dreng 2: kigger på hinanden med meget store øjne og er ellers helt stille
Dreng 2: (Efter et stykke tid) Hvad er egentlig sex?
Pige 1: Jamen, sex er, når man ser godt ud. Er det ikk' rigtig?
Dreng 1: Jow, nemlig!

Når det handler om disse meget vigtige spørgsmål, plejer de gerne at ville høre min mening og der var da også straks tre øjenpar, der kiggede på mig.
Ja og i dette tilfælde nøjedes jeg med at nikke ned i min kaffekop! ;-)

Hvis alt da blot var så nemt...

11 kommentarer:

tankehal sagde ...

ha ha ha
åhhh ha altså... lige som man kan høre dem de små....

Zette sagde ...

Hvis sex er, når man ser godt ud, så er der nogen, der aldrig får sex, men det er der jo alligevel. Men faktisk vil jeg næsten vove modsatte påstand - god sex gør grim i øjeblikket og pæn bagefter... Men det er vist en helt anden snak

Berliner brosten sagde ...

Øøøøh, den fik jeg ikke lige...God sex gør grim? Men måske det hellere er tema til en mail? ;-)

Vibeke sagde ...

Ja det må af og til være svært, at holde masken, når de små poder udbreder sig om alverden ting!
Knus fra
Vibeke

Vita sagde ...

Hulk! :-D

Fru Lipka sagde ...

Ååååhhh min mave! Jeg kommer hele tiden til at grine. Hvor pokker skulle du have kigget hen, hvis du ikke havde din kaffekop?!

Grønlandsposten sagde ...

Kæmpe grin! Godt du har de kære små til at levere dagens underholdning. Og tak fordi du deler med os andre!

Marina sagde ...

Å hvor er der altså meget man skal lærer. Det meste er de voksne helt vilde med at fortælle en om men så er der mærkelige emner som helt tydeligt er vigtige men som de alligvel ikke vil tale om. SÆRT.

Berliner brosten sagde ...

@Vibeke
Det kan du i hvert fad sige ja til! ;-)

@Vita
Netop!

@Fru Lipka
Ja, jeg var også lidt glad for at have fået brygget mig en kop der. Det er ikke hver dag jeg gør det...

@Grønlandsposten
Ja, de kommer med mange gode. Man burde bare skrive det hele op og så udgive en bog.

@Marina
Åhja, der findes en masse temaer, der er meget spændende, men heldigivis er børnenes interesse tit overfladisk og snart er de ved næste tema...

Zette sagde ...

Sex gør grim: Jamen, jeg mener bare, at god sex gør svedig, uglet hår, røde kinder - krøllet look hele vejen igennem - og bagefter friedliche Schönheit - hvis ellers man kan sige det.

Berliner brosten sagde ...

Nårh på den måde - jo, det kan jeg godt se...Selvom jeg måske ikke just vil kalde det grimt ;-)