søndag den 29. marts 2009

Søndagstur i kvarteret

Midt i forberedelserne (skrivebord/pc) til den kommende uge, skulle vi da lige ud og snappe lidt frisk luft. Solen skinner ind imellem og vi har knap 10 grader - jamen, det er jo en fest! De lover jo endda pæne temperaturer i næste uge, varme og sol - og så kan man altså godt begynde at glæde sig til påskeferien.

Vi smuttede blot en lille tur rundt i kvarteret og jeg er altid på udkig efter sjove billeder, nye streetart-billeder, graffiti af den pænere slags osv.

Her et par udpluk:


Babyer er ikke blot babyer nu om stunder. De skal også være med på den sidste nye mode og hey - er det ikke meget sjovere at skifte ble, hvis man bliver mødt af "the jungle rocks!"?
Det tror jeg på...


Det her er altså ikke nogen skjult reklame for et dansk rejsebureau eller noget. Det er en cafe/bar, der hedder "Dachkammer", derfor DK, men jeg må indrømme, at jeg fryder mig, hver gang jeg går forbi ;-)


T-shirts med seje tekster har jo været meget populære i lang tid efterhånden og er det egentlig endnu. Et sted i nærheden findes der en lille butik, der er noget så cool!
Et udvalg af deres tekster, kan man endda se på murene omkring butikken...


Taler vist for sig selv!


Jow, men den her bette en er sgu da cute! Oder?
Og i en anden gade, fandt jeg dens kæreste ;-) Nemlig den her:


Den ser da i hvert fald småforelsket ud!


Det her er en af mine ynglingsfigurer. Hun hedder "little Lucy".
Opfinderen af hende må bruge ret meget tid på streetart og han/hun har et ret stort territorium. Man kan finde billeder af little Lucy både her og der.
Alligevel må jeg godt nok lige indrømme, at jeg ikke syns så godt om selve opfindelsen på det her billede! Poor cat!

6 kommentarer:

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

hej Gitte !

jamen så sjovt at komme ind på dit indlæg med alle de billeder...synes de er sjove....uha det med katten havde jeg slet ikke set...godt du nævnte det....hun ser ellers så tilforladelig ud little Lucy....godt det kun er streetart....jeg kunne forestille mig at der kunne findes meget sjovt og underligt streetart I Berlin....holder også meget af den slags kunst....festligt er det....tags i sig selv kan være ret kedelige, men finder man nogel sjove tegninger eller nogle sjove og underfundige tekster giver det en ekstra glæde at være en tur rundt i byen...man får sådan nogle fixpunkter man lige skal tjekke ud....

Vibeke sagde ...

Kære Gitte
Nogen gode billeder du der har skudt, jeg syntes det er så godt set, for vi går jo næsten allesammen forbi en masse gode motiver hver dag, men vi ser det ikke, vi farer afsted og ser ikke en pind, så jeg nyder når nogen og i dette tilfælde dig, har øjnene åben, og ser det sjove, det skæve det smukke og det grimme, sådan ville jeg også gerne kunne gøre, men nu kan jeg ikke sådan fare afsted, mine ben vil ikke være med til det helt vilde, måske er det derfor, at jeg bliver så begejstret når jeg ser andre har været på pletten.
Jeg havde nu også frydet mig, med det DK, og så ovenikøbet i de rigtige farver.
Knus fra
VIbeke

Zette sagde ...

Hun er da en ond lille tøs hende Lucy. Men det er altså også pænt underholdende.

parnas sagde ...

Jeg kan kun tilslutte mig koret ovenfor, fede billeder! Og så vil jeg i øvrigt lige komplimentere dit billede, du har øverst på din blog. Jeg klukker hver gang jeg ser det! Hvem har egentlig malet det?

Bettys blog sagde ...

Sjove og spændende billeder, du viser os.
Jeg skulle lige til at skrive, om ikke du vil udvide mit tyske ordforråd og oversætte schankel, men da jeg nær-kiggede på billedet igen, opdagede jeg den stakkels kat og gætter at ordet betyder gynge.
jeg nyder at følge med dig rundt i Berlin, som jeg synes er en spændende by, hvor jeg har været 2 gange - og helt sikkert skal tilbage til engang.

Berliner brosten sagde ...

@Anita
Ja, hun ser da ret så uskyldig ud hende Lucy, men de fleste billeder af hende er faktisk heller ikke så slemme som det her med katten.
Ja, der findes en masse flotte sager rundt omkring - selvfølgelig også en masse bras - jeg forsøger altid at have et eller andet slags kamera med mig, så kigger man lidt anderledes på det hele. Og ja, jeg har efterhånden et par fixpunkter ;-)

@Vibeke
Som jeg skrev til Anita, så forsøger jeg at have et kamera med mig - så kigger man automatisk lidt anderledes rundt omkring og der findes jo da motiver nok her. Jeg er kommet til at elske det der streetart. Skønt, hvis du kan li billederne. Dine ben vil ikke være med til det helt store, men jeg kan da vise dig et billede i ny og næ. Derimod kan jeg ikke lave mad, altså ikke rigtigt, og nyder derfor stort af dine billeder og opskrifter.
Er det ikke sådan at vi ønsker os bloglandet?

@Zette
Jo, hun ser lidt grum ud og som kattelsker, er det jo egentlig ikke lige noget man kan understøtte, men der findes også pænere billeder af hende, heldigvis.

@Parnas
Tak for det!
Jeg ved ikke hvem der har lavet billedet i min header. Det fandt jeg jo blot på en mur og forelskede mig straks i damen der ;-) Lige om hjørnet ligger det her:
http://www.raw-tempel.de/
Der findes en masse sjov grafitti, der er en hal for skaterfolket osv., kunstprojekterosv. Her fandt jeg det.

@Betty
Tak for dine søde ord! Jeg bliver da altid glad for at høre, at der er nogen der gider kigge på mine billeder/på min blog.
Du har ret - Schaukel betyder gynge, ikke så smart, men hende Lucy er vist en værre en! ;-)