søndag den 8. marts 2009

Stemmetræning #4

Der har været lidt ro på i et par dage her - vi har nemlig været ved at male vores gang/entré og det tog da en pokkers tid, men mere om det, når vi er helt færdige.
I hvert fald er jeg nu tilbage på pinden og i skal da absolut ikke skal snydes for mine sidste eventyr med fru B.
Sidste gang havde jeg en ret sen tid og det viste sig, at fru B. var kommet noget bagefter med patienterne i dagens løb, og jeg kom ind med næsten en halv times forsinkelse. Selvom jeg ikke just elsker at vente, så er det da på en eller anden måde et plus til fru B., at hun ikke blot smider patienterne ud af døren, så snart tiden, efter uret, er forbi. Hun undskyldte mange gange og fortalte lidt om, hvor svært det er. Fx. når en mor bryder grædende sammen, fordi barnets stammen bliver værre fra uge til uge. Så kan man ikke bare være hård og sige: "ud af lemmen, de andre patienter venter!". Det har jeg absolut forståelse for...hernede (overalt oder?) halter hele syge/sundhedsvæsenet på den der tidsmangel og folk bliver til tider behandlet som burhøns eller det der er værre.

Nå, men selvom det var sent, var fru B. da i fint humør og fik straks heflet der der balancebrædt frem, dvs. to af dem. Hun havde jo lovet, at vi begge skulle...
Først skal man stå og strække sig og lige få sendt besked til musklerne om, at nu skal det være! Så fandt hun sådan en lille pude fyldt med kirsebærkerner og så kan i nok gætte, hvad der skulle ske? Den der pude skulle kastes frem og tilbage med ord som "so soooo", "wy wyyyyy", "la laaaaaa", men ikke noget med at stå der stiv som broccoli, nej nej, man skulle ligesom svinge i takt og så slippe den der pude, på det helt rigtige tidspunkt, nåja og så skulle man også lige huske at sige de der ting! Hvis man ikke havde puden, skulle man svinge med alligevel og så lige koncentrere sig om at fange den pude - uden at ryge ned af det der brædt! WOW! Det var sgu noget af en kompliceret omgang og jeg blev altså lidt forpustet. Jeg ved heller ikke helt, om det er så afslappende for kroppen, ja det handler jo om at strubehovedet skal have plads, når man bare er så 100% koncentreret og stiv i kadaveret som i mit tilfælde. Men okay, det var ikke mig der røg ned af brædtet, nej det var fru B. ;-) To gange endda... Men okay, det hjælper mig heller ikke noget. I virkeligheden ser det hele bare så pærelet ud for hende. Hun ligner sådan en gummibold på det der brædt, ser faktisk ud som om hun nyder det og som var hun født med en sådan dims under fødderne!
Midt i det hele tilbød hun mig du'et. Det er jo altid lidt af en balanceakt (haha, ja det passer jo fint) med det der De/du på tysk og det var egentlig ret modigt af hende, men jeg var glad for det. Det er lidt nemmere at snakke og som dansker er det noget, jeg virklig har skullet vænne mig til.
Nå, men det var ikke noget med at vise svaghed der. Straks efter brædtet kom hun med en bold, altså de der store siddebolde. Ved ikke lige, hvad jeg ellers skal kalde dem. Vi sad på en hver og hoppede op og ned og ud til siden, ja og husk lige hofterne og jeg skal komme efter dig! Armen, det så sgu godt nok lidt skodabeagtigt ud...Men selve øvelsen overraskede mig alligevel noget. Fru B. sang et eller andet som jeg så skulle synge efter, i takt med det der hopperi og det handlede om at synge tonen nedad, altså ned i bolden, okaaaay...
Først kom jeg godt nok til at fnise lidt. Hun sang nemlig noget ala "Mooooo-aaaaaah-oh-oh-oh-oh". Og så var det, at jeg lige kom til at tænke mig en hel del år tilbage, da jeg som lille snotunge sad på toilettet og råbte:" Mooooo-aaaaaaaaar, jeg skal tørres!" ;-) Nå, men det fniseanfald kom jeg da over igen og koncentrerede mig så på det her sang. Hun kørte op og ned af skalaen og til min store overraskelse, havde jeg stemme på - hele tiden! Og der var også rigtig volume på. Normalt plejer stemmen at svigte, bare jeg kommer lige lidt op af skalaen. Der var jeg alligevel ret forbavset og fru B. glædede sig og sagde, at de næste gange skal vi synge synge synge! Jeg håber nu blot, at det ikke skal være med bold hele tiden. Jeg var da helt rundtosset efter denne omgang.

I næste uge har jeg pause. Fru B. skal til eksamen. Hun har netop uddannet sig til åndedrætsterapeut oveni. Men sikkert er: fortsættelse følger!

6 kommentarer:

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

jamen tak for fortællingen...uanset at det er underholdende læsning er det også interessant at læse om dine øvelser, synes jeg......og tillykke mede at det går fremad.....synes lidt det lyder sjovt, men jeg kender godt det piludselig at skulle gøre noget med kroppen og så synge samtidig...og hvis det ikke er noget man lige selv har bestemt man skal gøre eller har prøvet før....men godt gået Gitte....

Grønlandsposten sagde ...

Det er altså sjovt at følge med i din stemmetræning! Og rart at høre, at der er fremskridt at spore. Skulle for nogle år siden til noget knæ-træning sidde på knæ på en af de der store bolde og samtidig kaste en bold til min fysioterapeut. Det var altså ikke helt nemt!

Vibeke sagde ...

Jeg hygger mig med dine fortællinger om den stemmetræning, og jeg får også nogle gode grin, men det er fordi, at du er hamrende god til at beskrive situationen,du gør det, - med et blink i øjet!
Jeg tror efterhånden også på, at det vil hjælpe dig, og som jeg har sagt før, så tror jeg hun er dygtig, og i hvert fald meget entusiastisk.
Jeg har bare ikke set eller hørt om den behandling herhjemme, men derfor kan den jo godt eksistere.
Jeg glæder mig til næste afsnit!
Knus
Vibeke

Zette sagde ...

Ihh, det er skægt. Og motion får du som bonus oven i stemmetræningen, ikke ringe. Og hvor er det fedt, at det lykkes at synge. Godt gået.

Det der Siezen har jeg også altid svært ved, og nogle gange overkompenserer jeg, og Siezer, hvor jeg slet ikke skal. Det er altså ikke nemt.

Marina sagde ...

Hold da op. Tænk at alle de øvelser kan hjælpe på din stemme, det ville jeg aldrig have tænkt på uden dine indlæg. Glæder mig til at læse fortsættelsen...

Berliner brosten sagde ...

@Anita
Ja, det er lidt spændende med alle de der øvelser og det er også lidt underligt bare at skulle gøre, hvad der bliver sagt. Det er man som voksen ikke just vant til. Godt at fru B. er så sød ellers...

@Grønlandsposten
Sidde på bolden? Hjælp! Der er mine øvelser da vist noget pjat i forhold...Men det gør nu ikke noget. Det lyder da lidt vildt syns jeg.

@Vibeke
Tak for dine rosende ord og det glæder mig, at du har noget underholdning med det!

@Zette
Ja motion oveni - hvem havde troet det...pga. sådan lidt værkeri på stemmebåndet. Naja, man bliver aldrig færdig med at lære. Ja, det er Siezen er lidt spooky. Jeg er ikke vild med det, men man må jo holde sig til skikkene, der nu engang hører til her.

@Marina
Ja som sagt bliver man da godt nok aldrig færdig med at lære, så det er jo da fint nok. Jeg har da fundet ud af, at mennesket ikke bare kan reduceres til enkelte dele, men at det hele hører sammen på en eller anden måde. Det vidste jeg nu godt før jeg startede på det her, men nu er jeg mere bevidst om det...