onsdag den 11. marts 2009

Uden ord

Egentlig ville jeg idag berette om vores nye køkken. Vi har længe været på udkig og planlagt og hvad ved jeg. Idag var dagen kommet - vi slog til! Efter et megalangt møde med køkkeneksperten som jeg kunne fortælle en del om.
Men jeg vil nøjes med den simple information, at vi om 6-8 uger er lykkelige ejere af et dejligt nyt køkken. Mere om det til den tid.

Men vi har ikke meget lyst til at fejre det...desværre bød denne dag også på en så frygtelig nyhed, der siden middagstid har behersket alle medier. Formodentlig har i hørt om blodbadet, der fandt sted på en skole i nærheden af Stuttgart.
15 døde plus gerningsmanden.
Det er bare så ufatteligt og tragisk.
Jeg føler virkelig så meget med de ramte familier.


Og jeg må indrømme, at en sådan lidt uklar angst sniger sig en smule ind af bagdøren her. Vi arbejder nu engang begge på skoler og hvem kan da forudsige, hvor det sker næste gang. Det lyder sikkert meget pessimistisk, men jeg er desværre ret sikker på, at der bliver en næste gang.
Møgsyge samfund!

6 kommentarer:

Vibeke sagde ...

Kære Gitte
Jeg tænkte på dig og din kæreste, da jeg hørte hvad der var sket,
netop fordi I er på skoler begge to!
Det er frygtelig, og jeg så lige Angela Merkel i tv avisen. hun var meget meget rørt.
Kærlig hilsen til jer begge to
Vibeke

Zette sagde ...

Jeg kan godt forstå, du bliver bange. Plejer man ikke at sige, at det kun tager et halvt minut at blive angst men meget lang tid at komme af med angsten igen? Det er i hvert fald skidt, og selvom du har en klar følelse af, at det vil ske igen - hvad jeg tror du har ret i - så kan man jo heller ikke leve sit liv i aangst og fx droppe arbejdet. jeg kan godt se at I har en højere risiko, men samtidig tror jeg stadig, at risikoen er langt større for trafikulykker osv. Jeg forsøger ikke at negligere problemet, men bare lige at støtte på min egen kryptiske måde. Og det der er så skrækkeligt ved disse massakre er, at det er så fuldstændig meningsløst. helt uden grund og noget, der måske kunne være undgået - det er ikke til at bære.
Gode tanker sendes til dig og kæresten...

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

hej Gitte !

ja det er rystende....en skoleklasse herfra egnen var på besøg på en naboskole til den berørte skole så der var et indslag i vores lokale tv-nyheder....ja man bliver jo lidt rystet...jeg kan huske for nogen år siden efterhånden at på Århus universitet, hvor jeg har gået nogle år og læst kunsthistorie....jeg tror det var omkring 91-92....var der em mand der gik amok i kantinen lige der hvor jeg gik...jeg var der dog ikke den dag, men havde været der dagen i forvejen...han skød løs i kantinen og ramte nogle stykker, hvorefter jeg vist nok tror han skød sig selv..uha....det kom jeg også til at tænke på...

Tina - omme i London sagde ...

Ja, det er godt nok haesligt. Knus til ((((dig)))) og saa haaber jeg snart du er parat til at snakke koekken i stedet, det er heldigvis en hverdagsting - det er skyderierne ikke. Husk det.

Berliner brosten sagde ...

Hej med jer,
tak for jeres søde kommentarer. Altså nej, angsten er da ikke mit beherskende tema. Det var blot sådan lidt akut igår, da det lige skete. Snart er vi helt på toppen igen og har fået det hele lidt på afstand og så skal der da også snakkes køkken!
Man kan ikke undgå at føle sig lidt ramt. Overalt flages der på halvt, i fjernsynet ser man grædende elever, politifolk, der kæmper med gråden, når de skal berette om de sidste nyheder. Iøvrigt er den sidste nyhed, at han natten før skrev om det her blodbad i et chat-room. Dem der læste det, reagerede desværre bare ikke på det!

Zette sagde ...

Jeg hørte til morgen i min radioavis, at den chat han skrev på måske var falsk og slet ikke var ham, der skrev den inden. Men man hører jo en masse.