søndag den 5. april 2009

Forår ude og inde...

Idag kom dagen, hvor vi skulle have ordnet balkonen, dvs. alt det visne halløj skulle hefles ud, for at få gjort plads til noget nyt og farverigt i blomsterkasserne. Kæresten havde snakket om det i nogle dage (uger?) efterhånden og nu skulle det være nu. Godt nok var vejret slet ikke til at sammenligne med gårsdagens pragttemperaturer, men en masse plantemarkeder havde søndagsåbent og så var det bare med at komme ud af klappen.

Jeg ved ikke hvor mange af disse markeder, der havde åbent idag, men det var i hvert fald mange. Så derfor ved jeg heller ikke lige, hvorfor det halve af hovedstaden skulle mødes netop i "vores" planecenter?
Armen for dutten da - hvis der er noget jeg hader, så er det, hvis nogen kører på mig med deres indkøbsvogn! Og jeg mener hader som i "kunne finde på at starte et slagsmål"...
Men idag blev jeg snart klar over, at jeg kun ville overleve dette plantehelvede med noget mental overlegenhed. Skal vi sige ca. 60% af de her indkøbsvogne var bare fyldt sådan op - med liljer, ranunculus, stedmoderblomster, geranium, storkenæb osv. osv, med buksbom, magnolie, med roser og mandeltræer osv. osv. - at vedkommende, der kørte med den, ikke kunne se et kuk! "Oh, entschuldigen Sie vielmals, ich habe Sie gar nicht gesehen!".
"Ach wirklich!!!!"
Grrrrrr! siger jeg bare, men vi kom da derfra uden slagsmål.
Men det der med søndagsåbent, det tror jeg lige, at vi hopper over næste gang...

Jeg forskåner jer lige for "før/efter" og viser blot billeder fra efter operation balkon ;-)






Jeg dropper lige at skrive noget om de her blomster. De taler jo også for sig selv egentlig. Jeg kan blot sige, at de første der, Ranunkeln hedder de på tysk, det er nogle af mine ynglingsblomster.
Jeg kan tydeligt mærke, at jeg kommer på krigsfod med det danske, når det handler om bla. dyr og planter. Jeg er træt af at sidde og slå op...for det meste findes der nemlig alligevel ingen oversættelse til det. I hvert fald ikke i Langescheidts Taschenwörterbuch :-(


Vi fik da også lige opfrisket vindueskarmen med nogle nye krydderurter...Og jeg fik lige fat i de her fine skilte. Dem er jeg en smule pjattet med ;-)


Og nu da jeg var i gang med de skilte, der kom jeg da lige i tanke om de her beholdere med urter og alverdens krimskrams, der har stået uden etikette i så lang tid.
Arj, men det er jo også SÅ praktisk at stå og lave mad og så lige skulle til at kigge i 10 forskellige glas for at finde fx. paprika. (skal vi vædde, at der er gevinst i sidste glas?)


Men se, nu er det bare slut - en gang for alle altså. Jeg skal ikke lede mere, men ser på første blik, hvor hvad befinder sig. Lidt cool oder? Det der tavlefolie er faktisk en smart opfindelse må jeg lige sige...


Lidt senere fandt jeg Mimi, vores lille hunkat, halvmediterende foran urterne! Jeg skulle da lige til at fortælle hende et par ting...men så undrede jeg mig da alligevel lidt. For det første gør hun nu ikke så meget i krydderurter og for det andet bevægede hun sig slet ikke, hvad hun da ellers plejer at gøre, hvis hun er i gang med at gufle et eller andet lækkert.
Det viste sig, at der sad en fræk solsort ude i tagrenden.
Stakkels lille lejlighedsmissekat på 4. sal...

6 kommentarer:

Vibeke sagde ...

Åh Gitte sikke da et helvede I var igennem, i det plantecenter, jeg kan ved min søde grød, heller ikke lide det.
Ranunkler hedder den, det er næsten det samme, på både Dansk og Tysk, der er ikke meget forskel. Det ser ellers godt ud med jeres blomster.
Helt ærlig, hvordan har I kunne holde ud, ikke at vide hvad der var i krukkerne? Det havde jeg aldrig holdt til, men det er jo også en charme, at lege findeleg hver gang man skal have et eller andet krydderi:-)
Knus fra
VIbeke

tankehal sagde ...

ha ha jeg kunne også sagtens finde på at starte et slagsmål med en indkøbsvogn i sådanne tilfælde, hader når der er for mange i en butik :-) de går altid der hvor jeg skal gå !! :-)
Anyway flot balkon og flotte skilte ! Jeg vil spørge om det er rigtigt at jeg nogengange har set jeres katte ude på balkonen på nogle af billederen, hvor det ser ud som om I bruger et slags hegn ?
Jeg spørger fordi begge vores katte er indekatte, men vi taler ofte om hvorvidt "noget" kan lade sig gøre med et hegn, og vil gerne have gode råd og ideer ?

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

Hej Gitte !

jeg kender det slt for godt....en tur i Plantorama i Paderup er noget af samme fornøjelse....ih hvor er jeg vild med dine smukke skilte...og "mehl" istedet for "mel" er bare så skønt.....ellers ligenr mange af de andre navne jo de danske...nogle ligner også en blanding af dansk og engelsk...
Og de er bae så flotte de der ranunkel....jeg synes også rigtig godt om dem....jeg har en plante i min forhave, som sikkert kommer på et tidspunkt, som jeg troede var en slags ranunkel....men hedder en engblomme.....er gul har har samme slags form som ranunkel dog lidt mindre antal blade i blomsten....skønt med en altan,mnår man ikke har have...jeg havde også en stor altan, da jeg boede i ejerlejlighed inde i byen med en superudsigt over Gudenådalen...men her i dalen bor vi så idag....og kigger ind mod randers og lejlighederne derinde....sjovt med din søde kat der ser ud som om den er gået i ren meditation....det var den vel egentlig også over solsorten.....men skal I ikke passe på med åbne vinduer mht. kattene, når I bor inde i byen ?

Berliner brosten sagde ...

@Vibeke
Ja, et helvede siger du, puha - godt det er overstået for denne gang. Jeg ved ikke lige, hvor meget charme der var i at lede efter de der krydderier ;-) Jeg er bange for, at det blot var min dovenskab - men nu fik jeg da endelig taget mig sammen til at lave de skilte. Og i vores nye køkken bliver alt jo bedre! Det bliver så godt!

@Tankehal
Jamen vi slog alarm, da vores lille hunkat lige kom i tanke om at hoppe over til naboen - direkte fra balkon til balkon. Ikke så smart her på 4. sal. Vi fandt iøvrigt først ud af det, da naboen ringede på og sagde, at vores kat havde brækket sig foran hans soveværelsesdør ;-)
Nå, men så gik vi igang med at bygge "fængsel". Det er et ganske almindeligt kattenet vi har hængt op, sikret med ca. 2000 skruer og en masse ekstra snor. Vores balkon er med tag, så det var bare at få spændt det der net foran hullet. Men i bor da ikke i lejlighed oder? Hvad tænker i på at få sikret?

@Anita
En have ville bestemt være skønnere - også for kattene, men vi er nu alligevel meget tilfredse her - og så længe man har en balkon, er det jo ikke helt galt. Lejlighed uden balkon ville ikke være nogen option for os. Uha jo, du kan tro, at vi skal passe på med vinduerne. Heldigvis har vi 2 sæt vinduer og de øverste sidder meget højt, så der kan man godt åbne. Men vi åbner aldrig uden at være på vagt overfor den lille hunkat. Som du kan læse i mit svar til Tankehal, så kan hun altså finde på hvad som helst...Men hun er en meget spøjs lille ven. Hankatten er mere af den roligere type...han finder meget sjældent på unoder...

Zette sagde ...

Du har jo flere planter på din altan end jeg har i min have :-) Eller det vil sige, de fleste af mine er kun tørre pinde indtil videre, men lur mig om der ikke snarest er gang i butikken.

Sød mifting der, snakker de også med fuglene af og til? Det går vores lidt, altså den der helt specielle smaske-miave lyd, de bruger, når de ser på fugle uden for ruden

tankehal sagde ...

nej i hus, men der kan "måske" laves noget på vores terrasse... vi kender bare ikke ret meget til hvordan det går når man lukker indekatte ud osv... men måske ender det også bare med at de bliver inde... det lød bare til at I bor højt oppe og så undrede det mig med de katte udenfor og hvordan i gjorde :-)