søndag den 12. april 2009

Påskeferie

Da vi jo har været ret så meget i sving med at renovere køkken osv., har vi ikke dyrket påsken særligt meget må jeg nok sige, men i dagens anledning fik jeg da alligevel lige bagt nogle rabarbermuffins. Dem fik vi nydt i noget fantastisk solskin på balkonen i eftermiddags:


Det var simpelthen ren idyl!
Og så snart der er lidt sol på, så kommer fru Mimi, den lille soldyrker, straks ud i blomsterkassen. Vi har altid en kasse til at stå tom, så hun ikke tramper det hele ned. Hun elsker bare at ligge i den sol, men hun nyder med måde. Når det bliver for varmt, smutter hun lige ned på gulvet for at køle af og så ellers op i kassen igen. Jamen hun er da lidt skør, hvis hun kunne finde ud af det, ville hun sgu nok smække noget solcreme i fjæset! ;-)
Men jeg kan ikke lade være med at få noget hjertebanken, når jeg ser den bette skønne skabning der midt i kassen. Suk!
Og hov hov, det er altså ikke fordi, at jeg foretrækker hende frem for hankatten. Han er bare sværere at få taget billeder af. Han er for det første ikke meget for solen og for det andet, bestemmer han selv, hvornår der skal tages billeder. Hun derimod gør sig lækker hele dagen lang ;-)


Men hvad jeg egentlig ville sige - der bliver lidt stille her på adressen de kommende dage. Imorgen tager vi nemlig på en lille påskeferie, nemlig hertil.
Usedom bliver også kaldt: "Berlinernes badekar", fordi man hurtigt kan komme dertil og så springe direkt i havet.
Vi skal bo i det her hus, hvor vi har en ferielejlighed:


Vi har været der før og bare elsket det. Udsigten bag huset er sådan her:


Her handler det altså om naturens lyde, om et par minutter til havet, om bøger, om cykleture, om lækker fisk og alt det der dillerdaller, der hører til et par dages oase.
Og det skal blive noget så skønt lige at få en lille pause fra Berlin. Det trænger man altså også til engang imellem. Væk fra støjen, fra skidtet, fra alle de forrykte...(jaja, og om et par dage, glæder jeg mig så vildt til netop alt dette).
Jeg regner ikke med at have tilgang til nettet - udover fra mobilen, så der bliver nok ikke meget bloggeri herfra, men fredag er vi tilbage og så skal jeg komme efter jer ;-)

Fortsat god påske (okay, ved godt at jeg er lidt sent på den) og kan i allesammen have en rigtig god uge!

9 kommentarer:

Grønlandsposten sagde ...

I lige måde Berliner, og kan I have en rigtig god ferie. Sådan nogle dage til bare at dase, læse, sove længe og slappe af, dem burde man have nogle flere af :-)

Anonym sagde ...

Hej Gitte
Rigtig god miniferie til jer to. Det bliver da dejligt at komme lidt væk fra ombygningsrodet.
Den kat du har plantet i altankassen er FANTASTISK!

Bettys blog sagde ...

Den kat ser da helt uimodståelig og dekorativ ud - som den da kan nyde livet.
Rigtig god ferie. Det lyder som et herligt sted.

tankehal sagde ...

Jamen rigtig god tur da, her i Dk er der jo skole igen i morgen ..
nyd det nu

Vibeke sagde ...

Kære Gitte Ih den kat er da herlig, I har smukke blomster i jeres altankasser, men hun er da absolut med i løbet om en skønneste. :)
Hvem passer dyrene, når I sådan smutter i "Badekarret"?
Jeg håber vejret holder og at I får nogle dejlige dage!
Knus
fra
VIbeke

Zette sagde ...

Jeg er sandsynligvis lige lovlig sent ude til at ønske god tur - men så kan jeg jo ønske, at I har haft en god tur - og ønske velkommen hjem.

Skøn kat - og jeg kender det Tokken poserer også dagen lang, og Tøbtingen er helt umulig at fange andet end røven af. De kære små!

Tina - omme i London sagde ...

Skoent! Hav en rigtig dejlig tur.

Pernille på 1. sagde ...

Hvor ser det bare rigtig fedt ud der hvor i skal hen
Håber at I kommer til at nyde jeres ferie rigtig meget.
Den er ikke til at stå for den missekat.
Knus herfra

Berliner brosten sagde ...

1000 tak til alle for jeres søde kommetarer. Vi havde bare en rigtig dejlig tur!
Oj ja, den missekat er sgu fantastisk. I disse dage med solskin og rigtigt forår burde man stå der med kameraet hele tiden - hun gør sig bare til, så det batter ;-)