Mad og musik...

Idag havde vi inviteret nogle søde venner plus vores ynglingsnaboer til brunch. Vi var ialt 10, deraf var to børn. Siden igår aftes har vi haft travlt i køkkenet, der er blevet kogt, steget, bagt til den helt store guldmedalje og sådan startede vores morgen idag også. Der var et par stressøjeblikke ind imellem, men vi blev da færdige til tiden og jeg syns faktisk, at det meste af maden smagte så vældigt. Jeg hører til den slags, der eeeeelsker brunch. Sidde der og snakke, drikke kaffe, spise lidt her, spise lidt der, drikke kaffe, snakke, spise endnu mere her, spise endnu mere der....osv.

Her et par "smagsprøver:

Pølsehorn...der var jo også børn tilstede ;-)

Italiensk pastasalat med bla. tørrede tomater og oliven...

Couscous-salat...for de lidt eksotiske sjæle ;-)

Det her var sådan lidt min risiko-salat. Vandmelon/agurk-salat med mynte. Jeg fandt den i en bog forleden, men nåede aldrig at få den afprøvet. Så idag var der premiere. Mmmmh, den var god, spændende smagskombination - syns jeg da. Kæresten derimod rympede blot på næsen efter den første gaffel ;-)

Almindelig tomat-mozzarella med basilikum. En "evergreen"...

Tørrede frugter (abrikoser og blommer) i baconfrakke. Ikke lige min smag, men kæresten elsker dem og det gjorde gæsterne også...

Marinerede kyllingelår - kærestens specialitet. Mums!

Den obligatoriske ostetallerken. We love cheese!

Fantastisk gulerods/fersken kage som jeg lærte at kende hos min søster for nylig...SÅ lækker!
Det var et par meget hyggelige timer og der var vist ingen, der gik sultne herfra.

Hen på eftermiddagen kunne vi pludselig høre en masse musik ude fra gaden og så kom vi i tanke om at der idag er "fete de la musique" i Berlin. Siden her er umulig at komme ind på i øjeblikket. Her er hvad wikipedia siger.
Fete de la musique er en kæmpe musikfest, der finder sted hvert år den 21. juni - i Berlin i hvert fald. Jeg ved ikke lige om det er det samme i den andre lande. I Berlin er der 76 officielle scener, alle udendørs. Dertil kommer, at der må spilles koncerter overalt - i parker, på pladser, på gader. Og der er virkelig musik for enhver smag - alle musikretninger er repræsenterede på en eller anden måde. Det fantastiske ved dette arrangement er, at det hele er gratis.

Nærmest ved et tilfælde læste jeg et eller andet sted, at "Element of crime" skulle spille her i aften kl. 18.30. Element of crime er et ret så kendt band i Tyskland og noget af et stort navn ved dette arrangement, så vi hoppede på den og smuttede afsted.
Turen derhen var noget af et mareridt. Sporvogn med ca. 3000 (svag overdrivelse) andre musikelskere. Det der med at stå som sild i en tønde - det er ikke lige mig, men jeg tænkte på koncerten og turen tog jo også blot ca. 15 minutter.
Da vi kom hen til spillestedet var det der med at stå som sild i en tønde nærmest en vits - for fanden da alle de mennskesker - der blev bare moslet og bokset og skubbet. Men til sidste havde vi en nogenlunde plads og netop som vi havde fundet et sted at stå, startede koncerten. Vi stod i det skønneste solskin og det var (næsten) en ren fornøjelse. Ind imellem var der nogle aber, der absolut skulle skubbe sig forbi og så blev der skubbet og moslet igen, men det var okay. Sådan er det jo...
Midt i det hele fik jeg dog et mindre chok - pludselig så jeg et helt kendt ansigt, blot et par meter fra os og sådan lidt højt til hest. Det var min "Emil" fra skolen, der sad på mamas skuldre. For fanden! Jeg havde absolut ingen lyst til smalltalk, ingen lyst til forældresamtaler i weekenden...men jeg er jo bare SÅ heldig. Min kæreste er nemlig et godt stykke større end mig, så jeg gemte mig da bare ;-) Det lykkedes også, selvom moderen der med Emil fik skubbet sig så meget hen imod os, at hun tilsidst stod lige netop foran kæresten! Gisp altså! Men da koncerten var forbi, opstod der et mindre kaos, så vi kunne snige os ubemærket væk. Yes!

Her et par billeder:



Og så skulle vi jo i mareridstsporvognen igen. Og det blev da et mareridt! Vi kom først med den 4. sporvogn - alle de andre var så fyldte, at der ikke havde passet en strikkepind mere ind. Jeg var en smule lettet, da vi endelig kom ud af den igen. Puha, der findes altså ikke noget værre end en fyldt sporvogn, fuld af mennesker, fuld af flasker, fuld af lugte ( ja dufte var det ikke da) og en nabo, der lignede en soft udgave af Marilyn Manson!
Nå, men lad mig få sluttet for denne gang - sikke en smøre!
For de musikinteresserede: her min ynglingssang fra Element of crime - "Delmenhorst". Man skal vænne sig lidt til stemmen syns jeg, men deres tekster er geniale.
Viel Spaß!