tirsdag den 9. juni 2009

Om brændenælder og sådan...

På vores kanter, altså her i Berlin, har vi lidt på fornemmelsen, at sommeren gør grin med os. Come on, vi skriver den 9. juni og i DAGEVIS har der ikke været andet en skyer, endnu flere skyer og regn. Det er sgu da deprimerende! Idag har vi haft sådan nogle meget voldsomme regnskyl - sådan nogle man bliver DRIVVÅD af, selvom man blot skal spurte ca. 15 skridt fra bil til hus! Hvor fedt er det lige?

Nå, men så sad jeg lige og kom i tanke om en tur fra varmere dage - jeg var nede ved floden med ungerne, ligesom her. Det var hyggeligt som altid, der var det dejligste solskin og overhovedet.
Jeg var oven i købet så heldig at komme til at lytte til den her samtale mellem 2 af drengene - efter at den ene havde været så uheldig at brænde sig på en brændenælde:

L: Jeg vill ønske, at jeg aldrig var blevet født!
K:
(lidt chokeret) Arj, men hvorfor det da?
L: Jo, så ville jeg jo aldrig have brændt mig på brændenælderne - sådan noget l...!
K: Nårh nej, så ville du jo stadig være i himlen.

L: Ja nemlig, så ville jeg bare sidde der sammen med Gud...sammen med de andre sjæle.

K: Jow, men, findes der ingen brændenælder i himlen da?

L: Jo for pokker, men dem rykker Gud da bare ud og smider dem ned på jorden.

K: Jamen, så brænder han sig vel også?

L: Er du tosset? Han brænder sig da ikke. Gud kan ALT!

K:
(lidt forlegen) Nårh ja...

Er det ikke helt fantastisk, hvilke STORE tanker de små hoveder tænker?
Jeg var i hvert fald lige ved at smelte.
Dagen efter fik jeg så endda foræret et billede. En tredje dreng har malet det og det viser ham og mig - vi står foran floden og kigger. Jeg ved sgusme godt nok ikke, hvad der lige er sket med hans hår, men jeg syns faktisk, at han har ramt mig meget godt. Der er solbriller, halskæde, ur og hele molevitten ;-)



4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Gitte
Vejret er heller ikke særlig sommerligt her. men jeg tager det ikke så tungt. Da jeg var barn faldt sommeren i juni juli og august.
De sidste par år har det bedste vejr lagt i juli august og september. Ja nogle gange har der været indian summer i oktober.

Sød historie fra floden. Børn er jo kloge og ret skarpe.

Knus Vita

Zette sagde ...

Og glade ser I ud på den tegning. Regnen er da bare i gang indtil du holder sommerferie, så holder den straks op og solen viser sig smuk, lunende og varm som altid. Det har jeg i hvert fald bestemt mig til!

KirstenK sagde ...

Sommeren præger bestemt heller ikke det nordjyske Danmark, men for den da en sød lille historie, og en dejlig tegning. Ja der foregår nogen gange store ting i små hoveder...

Tina - omme i London sagde ...

Min nevoe tegnede engang et billede af en dreng med saadan noget haar og da bedstemor spurgte til billedet fik hun at vide at det var en dreng der traengte til at blive klippet!