onsdag den 2. september 2009

Om skrubtudser og andet godtfolk...

Så er skolen startet igen...altså med børn i hvert fald. Jeg startede allerede midt i sidste uge med nogle forberedelsesdage - 3 dage med blablabla, ikke lige min ynglingsbeskæftigelse, så jeg glædede mig faktisk til at ungerne skulle komme. Jeg får jo et nyt hold børnahaveklasserotter hvert år og det er altid lidt af en overraskelse...Og nu her, selv efter blot tre dage, kan jeg næsten ikke fatte, hvor stor forskellen er til den sidste gruppe...meget spændende!
Vi er jo først lige ved at lære hinanden at kende, men i hvert fald bliver det aldrig kedeligt. Så meget kan jeg da sige.
Og mine nye her er vist nogle rigtige dyrevenner som jeg kan forstå på det hele...

Igår da jeg kom ud, kom 2 af dem spurtende hen til mig, mens de råbte:"Se se, hvad vi har fundet!" I næste øjeblik holdt de et glas fyldt med regnorm i alle størrelser hen under min næse! Heldigvis havde de ikke pillet dem ud endnu og der var også et klistermærke på glasset: "4.klasse", så jeg sagde, at de bare skulle stille glasset tilbage, hvor de havde fundet det. Selvfølgelig var det ikke den helt smarteste løsning for de her orm, men bedre end mine små sole i konflikt med bøllerne fra 4. - og det allerede på andendagen!

Idag da jeg kom ud, hørte jeg straks på alle de ophidsede stemmer, at de havde fundet noget andet spændende. Dvs. ungerne fra 1. klasse havde fundet en skrubtudse. Mine derimod besværede sig og sagde, at de skulle slippe tudsen fri (gode børn ;-). Det var ikke så nemt at få dem overtalt til det...men jeg fik sgu godt nok ondt af den her tudse, der blev rakt rundt til jeg ved ikke hvor mange par børnehænder! Sagde du stress?
Det lykkedes mig, at få den her tudse tilbage i vante omgivelser og alle børnehaveklasseungerne var glade, især en af drengene, der hele tiden snakkede ganske beroligende med tudsen. Det var ret sødt...
(Senere kom rødderne fra 2. klasse og så startede det hele sgu da forefra. Deres sovetablet af en lærerinde tog sig ikke af den her stakkels tudse, så jeg måtte til at skændes med ca. 12 drenge, der IKKE ville af med den. Det kom de selvfølgelig alligevel til , yes!)

Her et bevisfoto:


Da aktionen var forbi, sagde jeg til ungerne, at alle dem der havde rørt ved den, lige skulle smutte ind og vaske hænder tak.
Så var det at en af drengene sagde:"Jamen hva' så med Ida, hun kyssede den jo?"

Er børn ikke bare dejlige?

8 kommentarer:

Grønlandsposten sagde ...

Ha ha, de er skønne! Hvad med tudsen, det var måske alligevel ikke en prins? Eller er billedet taget før kysset? Sikke en fortryllende start på skoleåret!

Vita sagde ...

Hej hej
Hvor dejligt med nye børn.
Glæder mig til små anekdoter igen.
Det er så hyggeligt.

Sifka sagde ...

Åh, hvilken skøn historie:)

KirstenK sagde ...

He he, elsker skiseme da bemærkningen: Deres sovetablet af en lærerinde" Var lige ved at falde ned af stolen af grin...Børn er dejlige og umiddelbare, de kører nemlig aldrig med skjult dagsorden...

Anonym sagde ...

hej søtte
hvor er du morsom, det er total griner at læse med på din blog, som du da kan sige tingene, du er sgu for skæg :O)

søs

Zette sagde ...

Der er gang i det fra første færd, hva? Tegner godt for året. Dejligt, du er dyreven, og endnu mere heldigt, at det ikke var en slange, de havde fundet, for hvad ville du have gjort, bette ven? gnæg, gnæg, gnæg...

Skøn bemærkning - og er Idas prins nået frem?

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

ja det er de sgu....synd for søde Ida....den ikke blev til en prins....ja det er ikke nemt altid med nysgerrige børn også at sørge for at nysgerrigheden ikke tager overhånd i forbindelse med dyr.....så de ikke lider overlast...har engang været ude med de små børnehavebørn og der var rigitg mange sibiriske skovsnegle på græsset og vi kiggede på dem og andre dyr bl.a. edderkopper og biller...på et tidspunkt kommer der en gartner, der arbejder for kommunen forbi og siger sikken en masse dræbersnegle..og så går der en djævel i nogle af børnene, der vil til at slå alle sneglene ihjel...for det er jo nogle farlige dræbersnegle....så der måtte jeg lige træde til at overbevise dem om, at det ikke var okey her hvor vi var, men at det kunne være nødvendigt i en grøntsagshave...pyhhh! at lære børnene respekt for naturen kan være svært ind imellem...så at dine er dyrevenner på forhånd er jo en rigitg god ting....det lyder lovende, synes jeg....

Berliner brosten sagde ...

@Grønlandsposten
Billedet er desværre taget efter kysset, så der var ikke noget prins til Ida i denne omgang, men hun må jo bare forsøge videre ;-)

@Vita
Ja, det har du helt ret i - det er sgu hyggeligt og der skal nok komme flere af dem, ingen tvivl om det...

@Sifja
Ja, ikke? Hver gang jeg ser Ida (hun er ikke i min klasse) kommer jeg til at smågrine lidt ;-)

@KirstenK
Nej, der er ingen skjult dagsorden der, det har du ret i. Og ja, deres sovetablet...kan du ikke lige se det for dig, hvad for en slags hun er? ;-)

@Søs
Jamen det er da godt så - og tak for det da søde!

@Zette
Nej, han er sgutte nået frem - svagpisser. Så den stakkels pige kommer nok til at kysse et par frøer/tudser mere der er jeg bange for...
Slange sier du? Jamen så havde jeg ladet børn være børn og var løbet skregende bort. En slange kan jo ikke lige knuses som en guldsmed kan, vel da? ;-) Men det skulle sgu da ikke undre mig, om de også fandt sådan en tingest en dag...og så ved jeg altså ikke liiiiige...

@Anita
Respekt for naturen er en svær ting - det har du ret i og det er ikke noget børn bare har nu om stunder. Heldigvis er det for det meste tilstede hos de små rotter jeg har - og i hvert fald er det ikke fordi de vil plage dyrene, når de sådan rækker dem rundt - de er jo i virkeligheden lige ved at bruse over af kærlighed. Det er ret sødt, men alligevel skal man finde en balance som alle har det godt med. Jeg er i hvert fald spændt på, hvad året ellers kommer til at bringe!