tirsdag den 6. oktober 2009

Afsked fra "la negra"...

En af meine daglige gerninger er at surfe rundt på nettet og læse avis.
Papiravis har vi blot i weekenden, når der er tid til at hygge med den ved morgenbordet...
Søndag eftermiddag fik jeg dog et mindre shock, da jeg læste meldingen at den argentinske sangerinde Mercedes Sosa var død i en alder af 74 år. Hende har jeg foræret siden jeg opdagede hende engang for 7-8 år siden.

Jeg ved ikke om Mercedes Sosa er kendt i Danmark?
I Tyskland har hun en kæmpe fanskare. Selv i nyhederne klokken 20 var der et stort indslag om hendes død!
Jeg opdagede hende som sagt for nogle år siden, da jeg havde lidt af et spanskflip. Jeg elsker dette sprog, forsøgte også at lære det (haha) og dyrker det nu sådan mere i form af musik og film.
Jeg nåede at komme til to koncerter med hende. Og det var hver gang noget af en oplevelse. For det første var publikummet altid halvfyldt med latinos fra byen og nærmere omegn og de sidder altså ikke bare stille og lytter. De græder, danser, råber osv.
For det andet, var selve personen Sosa MEGET imponerende.
Hun var simpelthen kæmpestor og det samme var hendes stemme. Fantastisk!
I de senere år var hun plaget af sygdom. Hun kom altid på scenen støttet af en hjælper og jeg oplevede hende blot siddende og med noderne direkte foran ansigtet. På stemmen kunne man selvfølgelig også godt høre, at hun ikke var 25 mere, men det spillede ingen rolle...det var så imponerende at se og høre hende.
Til begge koncerter rejste hun sig til den sidste sang og bevægede sig i typisk latinostil, ganske forsigtigt, men det var ikke til at overse, hvordan hun må have bevæget sig og danset som ung kvinde. Og publikummet var ude i en blanding af at holde vejret over de her usikre skridt og ellers total jubel. Båret af denne jubel forlod hun scenen og hver gang gik vi hjem i opløftet stemning, men alligevel med et lille spørgsmålstegn i baghovedet: mon det var den sidste koncert?
Den sidste var så den sidste, desværre! Men i musikken lever hun videre og heldigvis har vi reolen fyldt ;-)
Og heldigvis findes Youtube...
Her en af de mest berømte sange: Gracias a la vida
Og bagefter min ynglingssang: Solo le pido a Dios






Gracias Mercedes!

Ingen kommentarer: