torsdag den 29. oktober 2009

Udstilling

Vejret i Berlin var ikke noget at råbe hurra for idag, men så fik vi os da endelig taget sammen til at gå på den udstilling som vi længe har haft kig på.
Udstillingen hedder Bilderträume og er at se i Neue Nationalgalerie frem til 22. november.



Udstillingen er en privat samling, der indeholder bla. Miró, Picasso, Ernst, Dalí, Magritte etc.
Min yndlingskunster Mark Rothko var også repræsenteret, men blot med 2 billeder.



Die neue Nationalgalerie er et dejligt museum, man har rigelig plads og der hersker behagelige temperaturer. Negativt var dog personalet - hold da lige op en omgang sure herrer og damer! Og det er da ikke for at redde alle over en kam eller hvad det ordsprog nu lige hedder, men der var altså blot 1 ud af 10, der kunne overvinde sig til et lille smil. Så gennemsnittet taler da for sur citron!
Egaaaaaaal, det var da ikke noget der kunne ryste os rigtigt. Udenfor museet stod der en bus, sådan en ældgammel en, men den var bygget om til en kørende café og så egentlig meget fancy ud.
Især deres slogan syns jeg godt om:



I nærheden af galleriet ligger Potsdamer Platz og der står jo Potsdamer Platz Arkaden, et kæmpe indkøbsmekka. Vi var slet ikke i shoppinghumør, men der findes en lækker lille bagelsbiks i det center og der måtte vi da lige hen engang, nu vi var i nærheden ;-)



Sidst men ikke mindst skal i da ikke blive snydt for et par indtryk fra udstillingen. Kvaliteten er ikke fantastisk, men det går nu nok.


Joan Miró
Der Pfeil durchstößt den Rauch, 1926


Jackson Pollock
Ikarus, 1946


Max Ernst
Junger Mann, beunruhigt durch den Flug einer nicht-euklidischen Fliege, 1942-47

6 kommentarer:

Zette sagde ...

Lyder stadig som I nyder ferien. Personligt var jeg nok mest til bageren - men jeg er også kunst-mongol.
Og så hedder det vist i øvrigt "at skære alle over en kam" - selvom rede da ville være noget mere logisk :-)

og ps. tak for hjælpen til det tyske den anden dag

parnas sagde ...

Sådan en dag lyder herlig :-) Gad dag også godt lige at være dér, hvor I har været. Hmm ja, Neue Nationalgallerie, vi var der for 4 år siden med vores søn på dengang 9 måneder. Han skulle have mad, grød lavet på varmt vand, som vi havde med i en termokande. Og ja, personalet dér er sure, det kan både min mand og jeg skrive under på, men sønnike fik sin mad :-) Fortsat god ferie

KirstenK sagde ...

Potzdamer Platz Arkaden kalder da nok lige minder frem om en super tur til Berlin for et par år siden... For at skære alle over en kam, så er 1 ud af 10 skisme da ikke godt nok...

Berliner brosten sagde ...

@Zette
Okay, tak for det. Så fik vi da lige endnu et ordsprog på plads ;-) Jamen, jeg er egentlig også lidt af en Kunstbanause, men Berlin byder jo på flotte ting og sager ind imellem - så jeg forsøger at få pudset lidt op i det ellers støvede kunsthjørne...

@parnas
Okay! Godt at vide - eller egentlig sørgeligt at vide. Jeg troede måske lidt at de her museumsfolk bare havde en dårlig dag eller var deprimerede pga. regnen, men det lyder til, at det er en hel skik...Men pyt nu også med det. Jeg skal ikke derind lige med det samme igen da...

@KirstenK
Jamen Berlin er altid en rejse værd - det er der da noget om. Med eller uden sure museumsvagter! ;-)

tankehal sagde ...

ja jeg ville nu gerne have været med, surt personale eller ej :-) nyder stadig den kunst bog vi fandt sidst og venter på at min mark han får malet noget mere :-)

Berliner brosten sagde ...

@tankehal
Er da også ret så spændt på din mark :-) Ja og pyt da med surt personale. De kan ikke komme afsted med at trække os ned da, no no...