onsdag den 10. februar 2010

Kan du skrive bagvendt?

Jeg laver noget vi kalder en "jeg-bog" med ungerne.
Det er sådan en mappe, der fortæller lidt om hvem barnet egentlig er.
Det er meget med at klippe og klistre. Vi har bla. målt hvor store de er, vi har lavet fod og håndaftryk. Vi har klistret billeder ind af deres kæledyr. De har malet sig selv, familien, deres hus, deres værelse, skolen osv.
Men det er også noget med at jeg stiller et spørgsmål som de så svarer på.
Fx. hvad er din yndlingsret? Hvad er dit yndlingsdyr? Hvad er din dine hobbies? De kan jo ikke skrive endnu ( i hvert fald ikke ret meget), så de maler svaret. Billederne og svarene kommer så ind i en fin mappe som de får, når de rykker videre til 1. klasse. Den der side med svarene er ret vigtig - engang imellem skal man godt nok have sving i fantasien for lige at finde ud af, hvad de malede :-)

Idag lød spørgsmålet så: Hvad vil du være, når du bliver stor?
Det kom der mange spændende svar ud af.
Klassikeren er jo politimand. Dem var der da også et par stykker af og lige en enkelt brandmand (iøvrigt en pige). Så var der ellers en læge, en ridelærer, en dyrepasser, to buschauffører og en tjener.
Det er altså lidt sjovt. Nå, men det egentlig sjove var egentlig noget helt andet, for mig i hvert fald, dvs. fascinerende passer vist bedre.
Når de er færdige med deres billede skal de altid skrive deres navn bagpå. Eller kan jeg godt komme til at rode i det...
Så var det lige at Robert her skrev sit navn - baglæns og spejlforkert. Og det gik bare hurtigt.
Det var ikke noget han tænkte nærmere over.

Er det ikke genialt?

Ungerne havde ellers sne på hjernen idag og var ret umulige, men det her var da et øjebliks total lykke....

7 kommentarer:

Annettes space sagde ...

Var nødt til lige at prøve...og NEJ, jeg kan ikke...Godt gået Robert :-))

Tina Liel sagde ...

Sikke en dejlig ide med de bøger - lidt ligesom en deluxe barnets bog ;-) Jeg prøver alet ikke at skrive mit navn sådan - kan allerede se at der er umuligt he he. KNUS

KirstenK sagde ...

I dagplejen laver vi også den slags bøger, blot er børnene jo her 0-3,de får så deres bog med videre til børnehaven og senere med til skolen. Men hvorfor er det egentligt at de gør det med baglæns og spejlvendt, for jeg synes ofte de forinden har kunnet skrive deres navn korrekt...og efter nogen tids spejlskrift, vender de tilbage til normalen igen

Mig sagde ...

Det er rigtig dejligt med de bøger der. Ungerne mine holder meget af at kigge i deres...

Nej.. jeg kan ikke det der... Men når jeg skriver med venstre hånd, skriver jeg spejlvendt, hvis ikke jeg bidermig i tungen imens... Hihihihi

Hyggehygge
Marianne

Zette sagde ...

Jeg har hørt, at børn helst skal skrive spejskrift i en periode, deller måske ikke helst, men at det er en natulrig del af deres udvikling og læring, især s'er er vist ret populære at vende rundt, men baglæns er vist mindre almindeligt

Tina - omme i London sagde ...

Jeg arbejdede engang med en mand der altid skrev sin underskrift baglaens. Det saa bare saa blaeret ud og det var akkurat magen til naar han skrev den "rigtigt". Blaeret Robert - han skal nok blive til noget stort, den knaegt. :) God ide med boegerne, det maa foraeldrene virkelig saette pris paa.

Berliner brosten sagde ...

@annette's
Nej, jeg kan sgu heller ikke :-)

@Tina
Ja, for os er det umuligt, men børn kan jo mange ting. Dejligt at opleve.

@KirstenK
Jeg syns at de der bøger er en rigtig fin ting. Det må da være sjovt at kigge i, når de engang er blevet ældre.
Det har vist noget med øje/hånd-koordinationen at gøre...Men sådan helt klog er jeg heller ikke på dette fænomen.

@Jule Mig
Hvis jeg skriver med begge hænder samtidig, kan jeg også skrive spejlvendt, men eller duer det slet ikke...

@Zette
Det er også en ganske normal udvikling og det er jo noget der gåt i sig selv igen.
Det der med at vende bogstaver gør de fleste af mine i øjeblikket, men baglæns - det er lidt vildt.

@Tina i London
Okay, det er godt nok lidt sejt lige at kunne. Var det ikke Leonardo da Vinci, der skrev alle vigtige dokumenter i spejlskrift? Så hvem ved, hvad der bliver ud af Robert en dag ;-)