lørdag den 16. oktober 2010

Sikken' fest, fødselsdag og alt det der...

I Berlin har vi fornøjelsen af efterårsvejr fra den helt klassiske side - grå himmel og regn og rusk. Det gør heller ikke noget, for vi kan da bare blive inde. Det er også nødvendigt for jeg skranter nemlig desværre lidt. Jeg har fået fat i en ordentlig omgang snue med hoste og medicinen jeg tager passer ikke min mave, så nu kæmper jeg med flere byggepladser i kroppen. Men pyt, det skal nok gå væk og jeg er da meget glad for at det først kommer nu - efter guldbrylluppet! Jeg skal bare lige være frisk til midt i næste uge, hvor vi skal til koncert og derefter et par dage på ferie.
Idag for netop en uge siden stod jo slaget og der var vejret heldigvis i top - strålende sol, knaldblå himmel, ikke en vind. Gæsterne var i godt humør, maden var lækker, og guldbrudeparret var lykkeligt. Hvad vil man mere?


Den her lille kirke lå lige ved siden af hotellet, hvor festen stod. her spillede kæresten en koncert med broderen. Og hvad skal jeg sige, der var næsten ikke et øje tørt ;-)

Kæresten havde jo også forberedt nogle forskellige fotoshows og jeg må nok sige, at hun mere end en gang fik sat noget fut i stemningen. Hun høstede så meget ros og det var sgu også på sin plads. Hold da lige kæw en masse timer, hun brugte på alt det der, inklusive søvnløse nætter.

Jeg stod jo for fotograferingen og det gik faktisk godt. Hold da op som den nye blitz var på arbejde! Da festen var slut havde jeg godt 2 gigabyte på kortet. Der blev så sorteret en del fra, men der var heldigvis også mange gode imellem. Så svigerforældrene var tilfredse og det var jeg også. Alt ialt en vellykket fest og vi lærte også nogle spændende nye mennesker at kende. bla. to par fra Wien. Så mon ikke vi skal besøge Østrig meget snart :-) Vi ville egentlig køre hjem søndag formiddag, men dem fra Østrig ville gerne at vi blev for at tage på en lille udflugt, så det gjorde vi. Vi kørte en tur langs den saksiske vinvej (lyder sgu åndssvagt på dansk), altså langs die sächische Weinstraße. Der findes en masse små lokaler med egen vin og der bliver gjort stort ud af at smage på de forskellige vine. Vi endte hos Herr Lehmann og det var ikke blot for at være høflig at vi købte et par flasker :-) Området der er fantastisk og meget smuk på en sådan perfekt efterårsdag.


Her et blik over Meissen med slottet Albrechtsburg.

Søndag nat var vi tilbage her på pinden og mandag var vi begge to noget så bombede. Har sjældent følt mig så smattet altså. Ja, jeg fik da også lige fat i noget øjenbetændelse og jeg troede egentlig at det kom fra alt det der fotografering, men set i bagspejlet var det nu nok bare starten på den her forkølelse.
Ja, så jeg har stort set brugt ugen her på at blive rask. Hvor fedt er det lige at være syg i ferien? Men sådan hører det sig jo også til for en rigtig lærer ikke? (not!)

Jeg havde endda fødselsdag i ugen der gik og den fejrede vi bare stille og roligt. For det første var vi mere end mætte sådan rent socialt set og for det andet var jeg bare heller ikke fit, MEN...
Se lige engang, hvad jeg fik:

Mit længe ønskede makroobjektiv, juhuuuuu! Jeg har desværre ikke noget billede jeg kan vise for jeg har simpelthen ikke haft hverken kræfter eller lyst til at prøve det, men det skal ikke vare længe. Jeg er i hvert fald super glad for det. Og nu er det her blevet til et megalangt indlæg, sorry for that, og min computertid for idag er brugt op siger min kæreste. Så jeg vil gå på sofaen og nyde resten af aftenen i godt selskab. Kan i have en fortsat god weekend.

8 kommentarer:

joe64 sagde ...

Hey, nice blog with great pic's. Unfortunally I don's understand this language. Have a nice day ! Greetings from Winnipeg / Canada,
joe

Inge sagde ...

Det flotte vejr du viser, har vi fået her i dag...
Tillykke med fødselsdagen og dit nye objektiv.. det er jo lige præcis sådan en lille fætter jeg ønsker mig.. :-) Jeg glæder mig til at se lækre og detaljerige makroskud fra din hånd.
Og selvfølgelig god bedring, det er da træls at være skidtmas i sin ferie.

tankehal sagde ...

TILLYKKE !! stadig FLOV !!
tager tryllebluse med til flensborg glæder os så meget til at se jer, rigtig god bedring !! ps vi tager en kuffert fyldt med drikkevarer med, så laver vi minibar på værelset :-))
så skal vi snart få det her sygdom til at gå væk !! uheldigvis er det der lorte vejr på vej op til os tror jeg :-) så varmt tøj bliver kodeordet !!

Tanker skal der til sagde ...

Jamen tillykke med fødselsdagen !

Faktisk så bliver Fruen og jeg tit sådan lidt små syge , når vi endelig holder ferie... Tror lidt at det er kroppens måde at sige... SLAP så af .... hihihihi

Det der slot ser jo helt eventyr agtigt ud !!! Vildt flot !

Glæder mig til at se billeder , taget med den nye linse !

Rigtig god bedring
Hyggehygge
Marianne

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

hej Gitte...dejligt at fotograferingen og alt omkring guldbrylluppet gik fint.....men surt med forkølelsen m.m.
Tyskland er bare smuk og har så meget smuk natur at byde på, hvis man bevæger sig ud i det ganske land....jeg mindes en tur til frankfurt og Stuttgart og det var med tog...og hvor kom vi gennem mange dejlige landskaber.....ofte med bil kører man bare gennem Ruhr-distriktet og husker alle de store kraftvaærker.....men Tyskland er så meget mere....og dejligt at se dit efterårsbillede med slottet i baggrunden....
Og mange tillykke med din fødselsdag og jeg synes det er den perfekte gave...et makroobjektiv...glæder mig til at se billeder med det og høre mere om det...hvis der er mere at fortælle vel at mærke....det ser lidt større ud end mit...
pøj pøj med sygdommen....

Tina Liel sagde ...

Jaaah vi kan godt lide lange indlæg♥ Hvor lyder det til at have været en dejlig fest. Og flot at kæresten fik det hele til at køre. Og ros til fotografen også♥ Et forsinket tillykke med fødselsdagen søde. Kan godt forstå du er glad for din gave wow. Hvor skønt hvis I kan komme på tur til Østrig! Billedet med slottet er helt postkort agtigt. kender godt når noget lyder helt skørt på dansk ;-) KNUS her fra

KirstenK sagde ...

Tillykke med dit nye objektiv... og tillykke med fødselsdagen...og god bedring!

Berliner brosten sagde ...

@joe64
Hi Joe und herzlich willkommen. Die SPrache ist dänisch, aber du hättest ruhig in deutsch schreiben können, denn die Sprache beherrsche ich auch. Wohne seit vielen Jahren in Deutschland, aber das konntest du ja nicht wissen :-) Mit diesem Blog pflege ich mein Dänisch, dass es nicht völlig einrostet.

@Inge
Ja lad os så se, hvornår jeg får tid til at øve - for det er vist ikke sådan lige at få skudt helt skarpe billeder, men jeg har også fået et stativ med kuglehoved, så det er bare med at komme igang! Jeg glæder mig i hvert fald.

@tankehal
Pjat med dig!
Glæder mig til tryllebluse, minibar, fleggaard og mest af alt til jer :-)

@Jule
Ja, jeg kender også godt det der med at skrante, når vi endelig får fri, men jeg er sjældent blevet rigtig syg som denne gang. Øv. Ja, det der slot er meget smukt, men det var jo også lige de passende omgivelser med sol og vinbjerge.

@Anita
Ja, der har du ret - Tyskland har vældig meget at byde på. Der findes nogle vældigt flotte områder her og der, man skal bare gide tage afsted for at se dem.
Linsen er 90mm. Det er det område der sådan lige er til at betale :-) Men lad os se, hvis jeg bliver fuldstøndig bidt af det der makro, så må jeg jo have fat i noget større på et senere tidspunkt, men nu skal det først lige prøves af.

@Tina
Ja bare godt at det hele er overstået og at det hele fik så fint som det gjorde. Nu skal jeg bare lige have fundet overskud til at komme igang med den nye linse :-)

@KirstenK
1000 tak skal du have!