Udstilling og marked

Efter den obligatoriske lange lørdagsmorgenmad med rundstykker og avis, blev vi enige om, at forsøge med Leibovitz udstillingen igen. Sidste gang droppede vi det jo på grund af den magelange kø. Da vi kom derhen stod er blot det par ældre damer foran døren og det undrede vi os da lidt over, men det viste sig, at der var ca. 1/2 time til åbningen, så vi stillede os pænt an på trappen og ventede. Ikke noget med at opgive de gode pladser ;-)


Museet er et gammelt posthus og de fleste udstillinger handler om fotografi. Det er noget forfaldent indeni, men det har en vis charme og det passer på en eller anden måde fint til fotografiernes klare linier.
Annie Leibovitz har fotograferet et utal af berømtheder såsom Clinton-familien, Brad Pitt, Demi Moore, Johnny Depp, Scarlett Johansson, Mick Jagger for blot at nævne et par stykker. Denne udstilling bestod dog ikke blot af disse berømte billeder, men også af meget personlige fotografier. Der var en masse billeder af hendes forældre og søskende og et fremherskende tema var på en eller anden måde "liv og død" og selvfølgelig kærlighed. Leibovitz var kæreste med journalisten og forfatteren Susan Sontag, der døde af kræft i 2004. Hendes sygdomsforløb var at følge på billeder, ja lige indtil det sidste åndedrag. Meget rørende!
På den anden side var der en masse billeder af Leibovitz' børn. Hun fik sin første datter, da hun var 52 og et par år senere fik hun tvillinge.
Mange af fotografierne er kæmpestore og de virker meget levende. Hvad der dog imponerede mig mest, var to lange vægge, der var fyldt med mindre fotografier, der blot var sat fast med knappenåle. Godt nok bag en glasrude, men ikke i ramme og her og der var der tilføjet en kommentar eller en notits. Det hele var en munter blanding af billeder fra privatlivet og fra arbejdslivet. Fantastisk.
Da vi kom ud af museet var der allerede en lille kø og vi var ret glade for at være kommet afsted så tidligt.

Istedet for at køre direkte hjem, smuttede vi lige forbi Prenzlauer Berg for at gå en tur på det meget berømte lørdagsmarked "Wochenmarkt am Kollwitzplatz".
Dette marked er mere noget for madkyndige og lækkermunde. Her findes ikke så meget kunst og klimbim, men derimod alle mulige lækkerier.
Her et par indtryk:


Vi var heldige at finde en parkeringsplads ret så hurtigt (sikke et held!) og kom til at holde lige overfor den her bette sag. Den kunne jeg ikke lige stå for ;-)


Berlin byder desværre ikke på mere end en 6-8 grader idag, men foråret ER på vej. Det kan man da se her, oder? (haha, de truer med lover sne i næste uge!)


Et par enkelte boder med kunsthåndværk er der da at finde og her er der også plads. Ved madboderne skal man lige ha skruet nogle albuer på...


Det her billede snyder lidt for den her frugt/grønt bod var bare megalang og man kunne købe alt, hvad det grønne hjerte begærer. Hvis man ikke var i købehumør, så kunne man da måske komme det. I hvert fald råbte og skreg de tre sælgere nærmest om kap, og fortalte eventyr om saftige pærer og sprøde rosenkål! Jeg har da sjældent hørt så meget løgn på så kort tid ;-)


Det her bagværk er ikke lige mig, men udstillingen er da flot...


Ved denne bod blev vi lige lidt svage og måtte have et par af de her...af de her...med hjem. Ja, og hvad hedder de egentlig på dansk? Min ordbog oversætter "Brotaufstrich" med "smøre på brødet". Jeg syns da ikke lige, at det lyder så smart.
Kan man sige paste? Her med et par forslag, bitte ;-)
I hvert fald smagte de sowas von lecker. Den eneste bagdel er, at jeg ligenu føler mig som et lidt som et hvidløgsfed. Uha uha!

Man kan ikke just påstå, at vi er blevet forkælede af forårssolen indtil videre, men som man kan se her, er berlinerne taknemmelige for den mindste solstråle og hopper straks i caféstolen.

Personligt vil jeg nu hoppe på sofaen, hvor kæresten allerede sidder. Jeg skal have mig en bog med og håber, at der snarest kommer en kat og gør os selskab. Ja, og så er der faktisk ikke flere ønsker åbne fra min side lige i denne omgang.

Fortsat go lørdag!